Radio Glads reporter Mark Sonne, er taget ud for at se nærmere på judo, som er blevet en meget populær sport for blinde. Mød Mehtap og hendes venner, mens de laver rullefald og udforsker judoens spændende kampteknikker.
Blind på toppen af Kilimanjaro
Over en kold øl på savannen i Kenya med udsigt til Afrikas højeste bjerg beslutter Sven Mogensen sig for at prøve kræfter med Kilimanjaro. Der er bare lige det at Kilimanjaro ligger 5.895 meter over havets overflade, og at halvdelen af de ca. 25.000, der hvert år prøver at nå toppen må opgive pga. højdesyge. Og så har Sven Mogensen den ekstra udfordring med i bagagen at han er blind.