Af Kim Mikkelsen
Super Mario fylder 40 i år. Det vil jeg fejre ved at prøve det første spil i serien: Super Mario Bros. fra 1985.
Jeg er selv stor Mario-fan. Mit forhold til Mario begyndte godt nok først, da Super Mario kom til GameBoy i 1989. Jeg havde nogle venner, som havde en GameBoy, så jeg fik lov til at prøve det, og jeg var med det samme hooked. Senere fik jeg selv en GameBoy, hvor jeg spillede Super Mario Land.
I 1992 kom Super Nintendo og spillet Super Mario World til Europa. Jeg kan huske, at jeg prøvede det på Herning Bibliotek, men jeg havde ikke en Super Nintendo selv, men det har jeg så fået mange år efter.
Men det oprindelige spil – Super Mario Bros. fra 1985 – har jeg aldrig prøvet. Ikke før nu, hvor jeg har testet spillet. Og jeg må sige, at jeg er meget underholdt. Bare det, at banerne har så mange udfordringer, som at hoppe på Goombas, Koopa Troopas og mange flere, er så sjovt.
Hvad går det ud på?
Spillet Super Mario Bros. blev lavet af Shigeru Miyamoto. Spillet er et platformspil, hvor det går ud at på løbe og hoppe sig igennem banerne og klare sine fjender enten ved at hoppe på dem, eller, hvis man får en fire flower, ved at kaste ild efter dem.
En anden ting er supersvampen, hvor man vokser sig stor, og så er der superstjernen, hvor man nærmest bliver udødelig i en kort periode.
Spillet går ud på at redde prinsesse Peach – eller Toadstool, som hun hed dengang – fra Bowser. Der er otte verdener at gennemføre, og man skal både bevæge sig under vand, i kældre, til lands og oppe i skyverdener.
I banerne samler man mønter, og får man 100 mønter, får man et liv. Der er også skjulte hemmeligheder i spillet, så det gælder om at lede godt. Man kan f.eks. warpe nede i nogle rør, så man kommer til en anden verden i spillet.
Persongalleriet
Goombas er nogle svampelignede fjender, man kan hoppe på, så de bliver flade, men de er lidt farlige, for hvis man rammer dem, når man er lille, dør man. Det gælder alle fjender, men hvis man har fået supersvampen og er blevet stor, så bliver man bare lille, hvis man rammer dem én gang.
Koopa Troopa er en skildpadde, som er en af Bowsers hjælpere, og hvis man hopper på den, gemmer den sig i skjoldet, og hopper man på den igen, kan den ramme andre fjender, så på den måde kan den hjælpe Mario.
Bowser er den største fjende, Mario har, og den farligste, da han er en kæmpe skildpadde, som har pigge på ryggen og kan skyde med ild. Og så er det ham, der har fanget prinsessen, som Mario skal redde.
Konklusion
Spillet er meget underholdende og sjovt. Det, der gør det godt er, at banerne er så forskellige, som de er. Det er sjovt at klare alle udfordringerne og finde alle de hemmeligheder, der findes, og til sidst få præmien ved at redde prinsessen.
Jeg synes, at det stadig holder. Det er meget imponerende, at alt har siddet i skabet lige fra starten. Alle fjenderne er seje og farlige, alle verdener er flotte og sjove på hver deres måde, og selvom Super Mario-spillene har udviklet sig til at blive flottere og større siden, så er det vildt, at grundidéerne kom allerede i 1985. Det gør mig imponeret. Det eneste minus er, at når man dør, starter man helt forfra.
Stort tillykke, Super Mario, med de 40 år! Jeg håber, du holder mange flere år.
Kim Mikkelsen
Kim er retrogamer i stor stil. Han samler på gamle konsoller og legetøjsfigurer – når han ikke er til metalkoncert eller på stadion og se FCK spille kamp.
