Mark har besøgt Rikke Ærtebjerg, som er formand for Pilgrims huset “Albergue” i Ballerup, for at få råd og vejledning til hvad man skal have med for at klare sig på en lang vandretur. Hun tager udgangspunkt i sine egne oplevelser, og beretter om hvordan hun pakkede rygsækken, tankerne og bare satte det ene ben foran det andet.
Blind på toppen af Kilimanjaro
Over en kold øl på savannen i Kenya med udsigt til Afrikas højeste bjerg beslutter Sven Mogensen sig for at prøve kræfter med Kilimanjaro. Der er bare lige det at Kilimanjaro ligger 5.895 meter over havets overflade, og at halvdelen af de ca. 25.000, der hvert år prøver at nå toppen må opgive pga. højdesyge. Og så har Sven Mogensen den ekstra udfordring med i bagagen at han er blind.