Af Tobias Qwist
Da jeg gik ind for at se den nye Super Mario Galaxy-film, var jeg spændt, men også lidt nervøs. Jeg elskede den første film, som gav mig en varm, nostalgisk følelse. Jeg håbede virkelig, at folkene bag igen kunne give mig den følelse, jeg får, når jeg spiller spillene, men når det gælder efterfølgere, er det altid svært.
En gennemført verden
Det var dejligt at være tilbage i Marios verden, som altid giver mig et smil på læben. Denne gang foregår eventyret i Galaxy-universet med et lille touch af Odyssey-spillene – og hele universet var meget gennemført og utroligt flot. Især måden, de flyver gennem galaksen på, ser virkelig godt ud.
De forskellige områder var også en god blanding af Odyssey og elementer fra Galaxy-spillene og de klassiske NES-titler. Det var fedt at se, og jeg vil også rose, hvordan de brugte slowmotion i kampsekvenserne. Og ja, jeg sad da også i biografen og måtte knytte næven og sige et lille: “Yes, det er fedt!”
Historie uden dybde
Når det gælder historien, er det den klassiske Mario-fortælling om en prinsesse, der bliver kidnappet. Denne gang er det Bowser Jr., som er på spil, og går efter Rosalina for at gøre sin far stolt. Det er vores heltes opgave at redde dagen. Der er ikke noget nyt dér, men alligevel føler man, at historien har større potentiale, jo længere man kommer ind i filmen.
Man lærer lidt mere om Prinsesse Peach, og hvor hun kommer fra, og der kommer også et lille hint af noget jalousi mellem Yoshi og Toad, men jeg synes ikke, de bygger nok videre på de forskellige historieelementer, og jeg kunne godt have tænkt mig, at de fyldte mere på. Til gengæld var det meget sjovt at se Mario og Luigi få en forsmag på, hvor hårdt det er at styre Mushroom Kingdom.
Luigi stjæler showet
Med hensyn til karaktererne er det klart Luigi og Yoshi, som er stjernerne. Yoshi med sin søde og uskyldige måde at være på levede helt op til mine forventninger. Luigi leverer masser af energi og sjove replikker som: “Jeg er ikke bange … jeg er ikke bange … okay, jeg er totalt bange!” Jeg grinte også flere gange, når han drillede Mario med hans forelskelse i Peach.
Det var lidt mærkeligt, men også forfriskende, at se Bowser prøve at arbejde med sig selv og vise en god side. Men jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet over Mario. Jeg kunne ikke rigtig mærke ham gennem filmen. Når han endelig får et øjeblik, f.eks. da han skal give Prinsesse Peach sin fødselsdagsgave, falder han hurtigt tilbage i skyggen af Luigi og de andre.
Der var også gæsteoptrædener fra en gammel kending fra Star Fox og de små Pikmin fra deres univers. Det er altid fedt, når Nintendo gør det. Der snakkes også om et nyt Star Fox-spil, men vi får at se.
For lige at vende tilbage til Rosalina: Det er den første film, hun er med i. Hendes design er flot, og hendes introduktion er virkelig god, hvor man ser begge sider af hende, både den kærlige og den mere bad-ass. Men hun er ikke nok med, især når man tænker på, hvor vigtig en figur hun er i spillene. Alt i alt sad jeg lidt tilbage med følelsen af: Hvem er egentlig hovedkarakteren i filmen?
En god film som vil for meget
Super Mario Galaxy er en god film med en flot verden, som i perioder gav mig følelsen af at være tilbage i barndommen. Den har dog en lidt tynd historie, som godt kunne have været udnyttet bedre. De fleste karakterer fungerer godt, men nogle af de vigtigste skuffer. Er Galaxy bedre end den første Mario-film? Nej. Men det er stadig en film, man nemt kan se både som familie og som Mario-fan.
Tobias Qwist
Som en slags altmuligmand i gamerverdenen elsker Tobias alt fra simple platformspil til japansk action-adventure. Tobias’ mission er at vise verden, hvor stor en forskel gaming kan gøre for mennesker i deres hverdag.
