Anmeldelse – Gerda: A Flame in Winter

25. 09. 2023

Af Nadja Dalgaard 

Det er mørkt og koldt udenfor, da Gerda, som er halvt tysk og halvt dansk, ankommer med toget til den lille landsby Tinglev. Allerede med hendes første skridt ud på perronen kan man mærke den trykkende stemning i luften.

Året er 1939, og Anden Verdenskrig er næsten lige startet. Spillet er nemlig baseret på virkelige hændelser. 

Udenfor toget står Gerdas mand Anders og venter på hende. Anders er stor modstander af tyskerne, men Gerdas far er tysk. Det bliver hurtigt tydeligt, hvilket dilemma hun står i.

I løbet af spillet møder man også andre personer, hvor man lærer om deres holdninger til krigen. Undervejs skal man træffe en masse svære valg, der kommer til at påvirke ens rejse igennem spillet.

Spillet er udgivet af Don’t Nod og udviklet af Portaplay, som er et dansk spilfirma. De har blandt andet lavet spil til DR og danske museer førhen. Så det virker passende, at de nu har kastet sig ud i udviklingen af Gerda – et spil med base i den virkelige historie. 

Spillets genre er en slags point-and-click visuel novelle. Spillets længde er omkring otte timer, og man bruger piletasterne til at gå med og musen til at undersøge diverse ting og holde styr på samtalerne i spillet.

Grafikken fungerer fint, dog er det meget mørkt. Men eftersom det jo også var en mørk tid, virker det passende. Historien er lidt lang på nogle områder, og desværre kan man ikke gemme undervejs i en scene, hvilket vil sige, at man bliver nødt til at spille scenen færdig, før man kan gemme sine fremskridt. Det er lidt træls, specielt, fordi man ikke på forhånd ved, hvor lange scenerne er. Derfor er det for eksempel svært at vide, om man lige kan nå en scene mere inden sengetid. Det var i hvert fald et problem, jeg stødte på flere gange.  

Her ses den tomme markedsplads fra spillet.

Jeg synes, historien var rørende og flere scener gjorde et stort indtryk på mig. En af de første stærke scener var, hvor Gerda tog på markedet efter kanel. Normalt er en markedsplads fyldt med farver, boder og glade handlende, men det var en stor kontrast til, hvad jeg egentlig oplevede. I spillet var det nemlig en tom, grå markedsplads uden meget liv. Jeg blev lidt trist, da jeg så markedet og oplevede at det var svært at handle, når man kun havde ét rationeringsmærke. Det er meget anderledes fra, hvad jeg kender til i hverdagen, og derfor gjorde det indtryk på mig.  

Dog blev historien også lidt langtrukken nogle steder – især i en scene hvor man var til fest. Her skulle man tale med en lang række mennesker, og den scene var ret svær at komme igennem, fordi man jo ikke bare kan holde pause undervejs.  

Noget andet, der også gjorde indtryk, var valgene. Der var nogle svære valg undervejs, som virkelig fik mig til at tænke over tingene. Der var blandt andet en scene, hvor Gerda havde valget mellem at hjælpe en tysk soldat eller modstandsgruppen med at stjæle noget penicillin, som var det nyeste medicin på markedet dengang. Det valg tænkte jeg en del over for at finde ud af, hvem jeg ville hjælpe.   
 

Tilgængelighed: 

På billedet ses tilgængelighedsindstillingerne i spillet.

Jeg synes, der er nogle mangler i forhold til tilgængeligheden. Spillet er tekstbaseret, og derfor ville det betyde meget, hvis det havde en tekst-til-tale-funktion til dem, der for eksempel ikke læser eller ser så godt. Den funktion findes kun nogle steder i spillet – nemlig i Gerdas dagbog, når hun selv læser teksten op. Det, synes jeg, er ærgerligt. Med en tekst-til-tale funktion kunne man give flere mulighed for at spille spillet. Jeg forsøgte at aktivere ordblinde-funktionen, men jeg havde faktisk svært ved at se nogen forskel på den normale indstilling og ordblinde-versionen. Så det er en ommer.  

Man skal også lige være opmærksom på, at der kan være lidt finmotorikudfordringer. Hvis man kommer til at trykke på museknappen to gange, når man skal videre i en samtale, misser man det næste af teksten. Der savnede jeg en funktion, der var lidt mere tilgivende såsom en fortryd-knap eller lignende. 

Spillet er som nævnt en point-and-click tekstbaseret fortælling og foregår mest gennem samtaler med andre karakterer. Derfor skal man ikke bruge hurtige reaktioner til at sigte eller meget motorik for at gennemføre det, hvilket i sig selv gør spillet tilgængeligt for mennesker med begrænset motorik. 

Generelt sad jeg tilbage med en blandet følelse. Jeg synes, spillet var helt udmærket. Historien var god – om end en smule lang nogle steder. Den satte gang i nogle tanker hos mig, hvilket jeg godt kunne lide, og valgene ligeså. Men en af de mest irriterende ting, var den manglende gemme-funktion. Så hvis du giver dig i kast med spillet, skal du lige sikre dig, at du har tid til at færdiggøre scenen! 

Men væbner du dig med tålmodighed, kunne du have et godt spil i vente. 

Vurdering

Spillet får 3.5 / 5 smileyer

Tilgængeligheden får 2 / 5 smileyer

Følg os:

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Mine virtuelle hjælpemidler  

Mine virtuelle hjælpemidler  

Tobias Qwist har som barn haft mange udfordringer med sin balance og finmotorik. Gaming har dog vist sig at være en kæmpe hjælp, så han i dag som voksen bedre kan holde balancen og åbne en sodavandsflaske.

Anmeldelse: Robocop Rogue City

Anmeldelse: Robocop Rogue City

Robocop er tilbage, og han ligner sig selv. Halvt menneske, halvt robot, 100% cool! Men er det nye spil om robotbetjenten lige så godt, som det ser ud?

Guide til skintrading

Guide til skintrading

Mange køber og sælger skins i Counter-Strike, men det er nemt at blive snydt. Hjælpen er nær – her er vores guide til sikker skintrading!