Anbefaling: Outer Wilds

6. 06. 2022

Af Jacob Sejer Kristoffersen

For nylig prøvede jeg et spil, der hedder Outer Wilds for første gang. Som autist er det ret nemt for mig at blive stresset og træt i hovedet af de fleste spil, men det skete ikke denne gang.

Jeg blev fuldstændig fortabt i spillet, og det har først været bagefter at jeg har tænkt over, hvad det var der fangede mig, og hvad Outer Wilds gjorde, som jeg ikke har set mange andre spil gøre.

(Artiklen indeholder nogle få spoilers, men intet der spolerer hele spillet.)

Hvad er Outer Wilds?

Outer Wilds er et action/eventyr-spil, hvor man befinder sig i et fiktivt univers i et andet solsystem. Spillet starter med spillerens første dag som astronaut, klar med sit eget 1-persons rumskib, med intet andet mål end “udforsk solsystemet”.

Som med mange andre moderne spil, er der megen hjælp at få til at lære, hvordan man f.eks. styrer rumskibet, navigerer rundt uden tyngdekraft og bruger de værktøjer, der findes i ens rumdragt. Der er en del folk, man kan snakke med for at lære Outer Wilds’ verden bedre at kende, men det øjeblik man letter fra sin hjemplanet, bliver man kastet ud i en helt anden slags verden.

Der er intet klart næste mål, kun ens egen logbog og et åbent solsystem. Ingen planeter er for langt væk til at man kan udforske dem alle i et spil, i sin helt egen rækkefølge. Der er ingen mentor, ingen fjender, intet man skal gøre.

Det eneste der er sikkert, er at man kommer til at dø, og der er intet, man kan gøre ved det.

Frit rum, begrænset tid

Uanset hvor man tager hen i solsystemet, vil man maks have 22 minutter til at udforske sine omgivelser. Solen i midten af systemet er nemlig ved at eksplodere, og der er ingen måde at undgå supernovaen.

I et bliver alting hvidt, man ser sine sidste øjeblikke igen, og pludselig befinder man sig tilbage på sin hjemplanet, hvor folk gratulerer og glæder sig til ens første dag som astronaut. 

Frem for at være et typisk spil med bosser og fjender, er man i et kapløb med tiden for at udforske ens omgivelser. Hele spillet er et stort time-loop.

Man kunne nemt forestille sig, at i et konventionelt spil vil det være ens mål at stoppe solen fra at eksplodere, og hermed redde solsystemet, ikke? Sådan er det dog ikke i Outer Wilds.

Objective: Survey

I Outer Wilds er der, som sagt, intet næste mål. Der er ingen, der husker at solsystemet har nået sit endeligt utallige gange før. Der er intet i hele solsystemet, der kan stoppe solens eksplosion. Det er mærkeligt til at begynde med, men hen ad vejen vender man sig til det. Og med hvert loop opdager man nye ting.

Der er ruiner fra en tidligere race af rumvæsener på alle planeter, der fortæller en historie om, hvad de prøvede at opnå (og hvorfor det mislykkedes).

Én planet har grotter, der kun kan udforskes i begyndelsen af et loop, før de fyldes med sand. En anden planet er ved langsomt at falde fra hinanden, og man kan kun udforske dens ruiner, hvis man ved præcist, hvor man skal hen, før det er for sent.

Nogle gange lærer man noget nyt på en planet, der kan bruges til at finde hemmeligheder på en helt anden planet. Hen ad vejen bliver hvert loop mere og mere planlagt, alt sammen baseret på ens egen nysgerrighed.

Nysgerrighed som narrativ

Det er først efter at have spillet spillet helt igennem selv, at jeg har opdaget, hvor overraskende det er at spillet ikke har noget konventionelt narrativ. Selvfølgelig har spillet en historie, og mange dele af det har typiske 3d-platformer-elementer, men det eneste, der driver selve spillet, er ens egen nysgerrighed.

Der er ingen fare (andet end dig selv), intet formål, der er ikke engang nogen rækkefølge i, hvad man opdager først. Kun små bidder af en historie og verden, man selv kan sætte i rækkefølge for at forstå solsystemet og dets historie. I modsætning til nogle sandbox-spil er der også en måde at vinde spillet på, men hele metoden kræver, at man ved præcist, hvad man gør, og er på ingen måde åbenbar indtil man har udforsket store dele af systemet.

På trods af at man kun har 22 minutter ad gangen til at få gjort alting i, har jeg ikke oplevet at der er noget tidspres. Tværtimod giver det rig mulighed for at fokusere på en ny planet hver gang, hvor man kan dykke ned i og lade sig blive fortabt i forskellige dele af historien. Hvis man ikke nåede alting en gang, er der altid næste gang.

Til alle, der nyder at udforske et fremmed univers (både bogstaveligt talt og metaforisk), nyder at opdage nye ting og afprøve dem i eget tempo, og har lyst til at lade nysgerrigheden sætte kursen, kan jeg varmt anbefale Outer Wilds.

Vil du se mere:

Vil du se mere…

Holder det stadig: Sonic 2 

Holder det stadig: Sonic 2 

I sidste uge udkom Sonic Frontiers. Derfor syntes redaktionen, det var passende at genbesøge et af de bedste spil i serien. Men holder Sonic 2 stadig den dag i dag?

Digital festival i Minecraft

Digital festival i Minecraft

Koncerter er ofte for kaotiske og højlydte til Jacob Kristoffersen. Alligevel gik han på scenen som DJ ved en festival for nylig. Det hele foregik på skærmen, i Minecraft.

5 spil fra lande der ikke er de største spilnationer

5 spil fra lande der ikke er de største spilnationer

Nogle af de største spilnationer i verden er Nordamerika og Japan. Men det er ikke de eneste to steder, der laver spil, der er værd at prøve. Så her er Oscars bud på fem gode spil fra lande, der ikke normalt er kendt for at lave spil.

Share This