Selvkørende biler, flyvende toge, robotben, verdensfred. Fremtiden kan jo rumme alle de ting, vi kan forestille os. Hvem siger, at vi ikke i fremtiden bor i flyvende slotte, eller at alle øjensygdomme ikke kan kureres med en sprøjte.
Hør her, hvad reporterne i Esbjerg forestiller sig af livsændrende opfindelser i fremtiden.
Amir & Hjemmeplejen
Amir Becirovic har cerebral parese. Det betyder, at han er afhængig af den hjælp, som han får fra hjemmeplejen. Amir oplever, at hans frihed begrænses, når hverdagen skal hænge sammen med hjemmeplejens fastlåste skema. For at forstå hvorfor det er sådan, har han nu inviteret sin hjemmehjælper Anja forbi til en snak om hendes arbejdsvilkår.


