Hver anden torsdag er jeg frivillig i Blå Kors’ familienetværk, som er et samlingssted for sårbare familier. Jeg mener, man skal hjælpe andre, hvis man kan.

Som frivillig møder jeg op i familienetværket hver anden torsdag mellem kl. 16 og 19. Netværket er for sårbare familier, der har brug for et rart sted at være og et måltid mad. Sidste gang var vi 80 personer. Min opgave er at lytte til, hvad de fremmødte har at fortælle. Det handler om skabe tillid, og derfor er det vigtigt, at man ikke siger det, der bliver fortalt, videre til nogen som helst. Der er total tavshedspligt. Hvis den bliver brudt, kan man ikke længere være frivillig i familienetværket.

Der er leg i kælderen
I kælderen bygger de mindste med lego, tegner og farvelægger deres tegninger, så de bliver rigtig flotte. På den måde får de noget rigtig fint med hjem.

De voksne sidder og snakker med hinanden og med os frivillige. Der kommer rigtig mange børnefamilier. Vi snakker om deres hverdag og deres udfordringer. Mange har svært ved at få pengene til at slå til. Det er rart for dem at have nogen at snakke med.

Derfor er jeg frivillig
Det giver noget særligt at være frivillig, når man kan hjælpe andre med deres ting og sager. Man får det selv godt, når man har hjulpet andre. Man giver faktisk noget til sig selv, når man giver noget til andre.

Jeg hjælper for eksempel også med lidt oprydning undervejs, for når man er mange mennesker samlet, kan det godt blive lidt rodet. Der skal være styr på det, så det er rart at være der for familierne.

Vi stiller tallerkener og bestik frem, så familierne kan nyde et måltid sammen, som det frivillige køkkenpersonale i timevis har tilberedt. Det er gratis for familierne og de frivillige at spise med.

Andagt og fællessang
Før vi spiser, er der andagt og fællessang. Det er en af byens præster, der holder andagten i sit almindelige tøj. Han fortæller også bibelhistorier. Sidste gang var det fortællingen om, at Jesus kunne få en storm på havet til at lægge sig. På den måde bliver familierne opmærksomme på, at der er hjælp og støtte at hente i biblen.

Vi synger også sammen. Det kan både være salmer og kristne børnesange. Så kommer børnene op foran, og så er der fagter til sangene. Det er hyggeligt og giver et smil på læben.

Når familierne er gået, er det tid til den helt store oprydning.

Der skal ryddes op i salen
Bordene skal vaskes af og salen skal støvsuges, så de er klar til næste gang, familierne kommer. Når de ting er klaret, så er salen klar til mere godt samvær næste gang.

Bordene skal på plads igen, så de står, som de skal stå.

Der skal også ryddes op i køkkenet og vaskes op. Jeg tømmer skraldespande og sorterer skaldet, så det kommer i de rigtige spande. Jeg spørger de andre frivillige, hvis der er noget, jeg er i tvivl om.

Vi holder planlægningsmøder
Indimellem bliver der holdt møde, så vi ved, hvordan det går med familienetværket, og om der er noget, der skal laves om på. For eksempel har vi indført en regel om, at man ikke må sidde med sin telefon eller tablet, når vi er sammen som frivillige og med familierne. Så glider samtalen bedre, når skærmene ikke forstyrrer. Familierne kommer netop i netværket, fordi de har brug for samvær og samtaler med andre. Ellers kommer ensomheden væltende.

Prøv selv at være frivillig
Det er altså både rart for familierne, at vi hjælper dem, men det er også rart for mig som frivillig at hjælpe andre. Alle får vi noget godt ud af det. Derfor kan jeg godt anbefale andre med handicap at blive frivillig i en forening eller på anden måde stille sig til rådighed for andre. Glæden ved at hjælpe andre er den største glæde af alle.

The post Man giver noget til sig selv, når man giver noget til andre appeared first on TV Glad.

Larna O’Reilly er et travlt menneske. Udover at arbejde på Glad-redaktionen i Ringsted, så bruger hun også en stor del af sin fritid på at være frivillig i tre forskellige organisationer; Danske Handicaporganisationer, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og Kroniske Influencers. 

Hun har altså meget at se til, men hvad er det, der driver hende? 

Det ligger til familien 

Larna kender det frivillige arbejde fra sin barndom, hvor hendes mor var aktiv i bl.a. gymnastikforeningen og skolebestyrelsen. Hendes søster laver også frivilligt arbejde, så det har aldrig været et fremmed land for Larna. 

Hvornår begyndte du selv at være frivillig? 

“For cirka syv år siden, da jeg boede i bofællesskab,” svarer Larna. 

 
“Jeg blev kontaktet af formanden for Danske Handicaporganisationers lokalafdeling i Sorø, som spurgte, om jeg ville være med i foreningen. Det ville jeg gerne, og det var sådan det startede.” 

Hvorfor sagde du ja? 

“Fordi jeg gerne ville kæmpe for, at der ikke bliver skåret så meget ned på handicapområdet, som der ellers er blevet de sidste mange år,” svarer hun. 

Mere fokus på kroniske smerter

Udover Danske Handicaporganisationer er hun også frivillig i Kroniske Influencers, som kæmper for, at der kommer mere og ikke mindst bedre fokus på mennesker med kroniske smerter. 

Ifølge Larna, er der både for lidt fokus på mennesker med kroniske smerter og meget lidt forståelse, sammenlignet med andre typer handicaps. 

“Mange har en opfattelse af, at det er noget, man finder på – men det er det ikke!” slår Larna fast. 

“Det er noget, man har, ligesom autisme og ADHD.” 

Som en, der selv har kroniske smerter, betyder denne sag meget for hende, og derfor vil hun gerne bidrage til, at der kommer en større forståelse for mennesker med kroniske smerter. 

Mere tid – for en kort periode 

Da vi skal have taget billede til denne artikel, må Larna lige tjekke sin kalender for at se, hvornår det passer for hende. Et hurtigt glimt i hendes kalender afslører, hvor travlt et menneske hun er. Der er stort set ikke én tom dato i hendes kalender. 

“Det er en del af min hverdag,” siger hun. 

Hvor meget tid bruger du på frivilligt arbejde? 

“Åh, det har jeg faktisk ikke noget overblik over – men det er meget.” 

Hun var tidligere også aktiv i Nyreforeningen, men dette valgte hun at melde sig ud af, da hun gerne ville have mere tid til sig selv. Det holdt dog kun i en ganske kort periode, for så blev hun spurgt, om hun ville være med i SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, og være deres repræsentant i Danske Handicaporganisationer.  

Hvorfor sagde du ja til det, når du lige havde meldt dig ud af Nyreforeningen? 

“Fordi de fleste i SIND har en psykisk lidelse, ligesom jeg selv har – så det gav bare god mening for mig at være med,” svarer Larna. 

På trods af lavt energiniveau

For ti år siden havde Larna aldrig regnet med, at hun skulle være så aktiv i bestyrelser. En af hendes udfordringer er, at hun bliver hurtigere træt end mange andre, og efter en weekend med diverse begivenheder, er hun ofte helt udkørt. 

“Jeg bliver både fysisk og mentalt træt, men jeg mærker det mest i kroppen,” siger Larna. Men på trods af dette, holder hun fast i sit frivillige arbejde, og er sikker på, at hun stadig er aktiv om fem år.  

Hun er desuden lige blevet valgt ind i Glad Fondens bestyrelse, hvor hun repræsenterer de af os, der er ansat i beskyttet beskæftigelse. 

Men hvorfor valgte du at stille op til endnu en bestyrelsespost, når du i forvejen har så meget? 

“Glad er en stor forening, som betyder noget for mange mennesker, og det var årsagen til, at jeg syntes, det kunne være spændende at sidde med ved bordet.” 

Oprethold foreningslivet

Til sidst spørger jeg Larna, om hun vil opfordre andre til at blive frivillige i en forening.  

“Jeg ville aldrig pådutte andre at blive frivillige, men jeg synes, det er godt at opretholde et samfund, som bygger på foreningslivet,” svarer hun. 

Hvis du har lyst til at gå i Larnas fodspor og blive frivillig, så foreslår hun, at du tager kontakt til den forening, du gerne vil være aktiv i, og hører om de har brug for en frivillig – hvilket de fleste foreninger har. 

“Og hvis det ikke er noget for dig alligevel, så kan du altid stoppe igen,” siger hun afsluttende. 

“Det er det gode ved frivilligt arbejde.” 

The post FRIVILLIGT ARBEJDE: “Det giver mening for mig”  appeared first on TV Glad.