Af David Køhn Frantsen
Foto: Matias Olsen

”En særlig samtale” er nu på niende afsnit og med ingen ringere end vores allesammens Trine Dyrholm! Da vi fra TV Glad i sensommeren blev introduceret for, at vores kommende gæst var Trine Dyrholm, blev jeg utroligt glad.

Glæden vil jeg med største glæde berette om, for jeg synes, at Trine er en af de dygtigste og mest talentfulde entertainere i Danmarkshistorien. Altså, at så enorm en musikalitet, der strækker sig fra sang, over en stærk empati og endelig til skuespillet, er ikke så mange danskere forundt!

Skuespil kender jeg personligt Trine bedst for, da jeg som barn nød at høre hendes karakteristiske røst både som Megara i Disneys ”Herkules” og sidenhen som Gloria i Warner Bros.”Happy Feet”. Nu vi taler om stemmer til tegnefilm, gjaldede min indre stemme højt af glæde, da jeg opdagede, at hun skulle være den næste, der satte sig i den varme stol flankeret af TV Glads reportere.

Flankeret har vi danere jo også i lang tid været af Trine. For hun er jo i stand til at spille alle roller. Jamen altså, tænk både at kunne spille en meget sympatisk plejemor i filmen “Unge Astrid” (om Astrid Lindgren) og så som en af de mest koldblodige kongelige, som Dronning Juliane Marie i filmfortællingen “En Kongelig Affære”, er jo en gevaldig pryd af talent. Derfor var jeg selvklart ekstra nervøs, da jeg skulle træffe hende første gang, og jeg blev meget positivt overrasket.

Mødet med Trine: Et Yderst Fortræffeligt og Henrivende Menneske
Nervøsiteten kom sig af, at jeg tager det at lave ”En særlig samtale” meget alvorligt, samtidig med at jeg godt kan være fordomsfuld over for skuespillere. For tænk nu, om vor kære Trine var lige så utålelig, som Viggo Valentin er i DR’s TV-serie ”Krøniken”. Det var hun overhovedet ikke, tværtom!

Da vi sad i rundkredsen, var Trine utroligt sød og havde en vidunderlig værdighed og omsorg, som kun kan indgyde respekt hos en, der er borgerligt opdraget, som jeg er! Og da hun fortalte mig, at hun følte sig som Bambi på glatis, blev jeg utroligt glad!

Disney og dyr elsker jeg mere end noget andet, og da Bambi jo er en virginiahjort, passer det så godt til Trine. For lige så farvestrålende og smukke virginiahjorte er, lige så stort behov har de for at have alenetid og være i privat samvær med dem, som de elsker allermest.  

Og nu vi taler om at elske, så er det ikke alene kærlighed, men også en utroligt stor viden, som Trine har til sin metier. Man skal ikke undervurdere, at Trine er utroligt intelligent og har et skarpt sprogøre. Så hvis du, der læser denne klumme har drømme om at blive skuespiller, så tag da Trine Dyrholm som forbillede!

Kort sagt: At lave ”En særlig samtale” med Trine Dyrholm var mere dyrebart, end at tage på Hubertusjagt i Dyrehaven!

David Frantsen

David Frantsen er en ægte sprogekvilibrist, og i sine klummer deler han gavmildt ud af sine personlige erfaringer og sin kærlighed til natur, kultur og videnskab. David er med egne ord “En Ægte Slytherin”, da han er utroligt ambitiøs og snobbet på den positive måde – med andre ord “kvalitetsbevidst” til fingerspidserne.

The post Mødet med Trine Dyrholm var mere dyrebart end Hubertusjagt i Dyrehaven appeared first on TV Glad.

Hvordan siger man en pølse med det hele på sønderjysk? Og hvad er en københavnersnude? Mød vores journalister med deres helt forskellige dialekter.

The post KAN EN KØBENHAVNER SNAKKE JYSK – OG OMVENDT? appeared first on TV Glad.

Stemningen er høj efter at have interviewet Trine Dyrholm i tre timer! Der blev danset, sunget og delt glæde og tårer.

The post HVORDAN VAR DET AT INTERVIEWE TRINE DYRHOLM? appeared first on TV Glad.

Spændingen er lige stor, hver gang TV Glads journalister får at vide, hvem den næste gæst er i En Særlig Samtale. Se, hvem den måneskinsdansende gæst er denne gang!

The post DEN NÆSTE GÆST I EN SÆRLIG SAMTALE ER …? appeared first on TV Glad.

I Danmark har vi en stor krammekultur, men er kram egentlig for alle? Se, hvordan vores reportere lader op til interviewet med Anders Matthesen og få svaret.

The post Vil du have et kram? appeared first on TV Glad.

Lørdag den 16. august startede tredje sæson af “En særlig samtale” med standupkomikeren, skuespilleren, musikeren og forfatteren Anders Matthesen som gæst. En gæst, jeg personligt ikke havde regnet med, vi ville få. 

Stor fan i teenageårene
Op til afsløringen af gæsten tilbage i foråret, begyndte vi på Ringsted-redaktionen at gætte på, hvem det kunne være. Der var tale om, at det var en person, som havde meget travlt, og som kun havde mulighed for at være med til optagelsen den 24. juni. 

Flere havde en idé om, at det godt kunne være Anders Matthesen, med henblik på at travlheden kunne skyldes den nye Ternet Ninja-film. Det var jeg dog ikke så sikker på, da han – så vidt jeg har erfaret – ikke er typen, der siger ja til at medvirke alle mulige tv-programmer og shows og så videre. “Men jeg kan blive overrasket,” sagde jeg – og det må man sige, at jeg blev. 

Jeg har selv været ret stor fan af ham, især i mine teenageår, hvor jeg dyrkede ham på et ret heftigt niveau. Så jeg blev selv ret glad, da jeg erfarede, at det var ham, der kom – også selvom jeg ikke helt vidste, om jeg ville medvirke. 

Ja eller nej til fortsættelser?
De seneste mange gange har det været svært for mig at finde på spørgsmål. F.eks. kunne jeg slet ikke komme på et eneste spørgsmål til hverken Nikolaj Coster Waldau eller Rasmus Seebach, så jeg valgte derfor ikke at medvirke i de to udsendelser. Til at starte med havde jeg det lidt på samme måde med udsendelsen med Matthesen, men efter en uges tid poppede der alligevel et spørgsmål op i mit hoved, som lød således:

“Du har tidligere givet udtryk for, at du ikke vil gentage en succes. F.eks. ville du ikke lave en fortsættelse af “Terkel i Knibe”. Men nu kommer der en “Ternet Ninja 3”. Har du ændret holdning til det med fortsættelser, eller er Ternet Ninja bare så speciel, at du har gjort en undtagelse med den?” 

Det syntes jeg kunne være meget interessant at spørge ham om, så jeg valgte at medvirke alligevel – og det er jeg glad for, at jeg gjorde. 

Kendte ikke sangen
Som sædvanlig er der gerne et indslag i hver udsendelse lavet specielt til den pågældende gæst, og det var der selvfølgelig også denne gang. 

To af mine kolleger fra København Christian Drost og Rasmus Nielsen havde omskrevet noget af Matthesens sang “Det er, som det er”, så den omhandlede deres respektive udfordringer. Her ville man gerne have et børnekor med til at synge omkvædet plus et “herrekor” til at synge med på første vers. Cirka en uge før optagelsen blev der spurgt ud i redaktionerne, om der var nogle, der ville være med i dette herrekor. 

Jeg har faktisk ikke fulgt så meget med i hans karriere de sidste 10 år, så jeg kendte slet ikke denne sang til at starte med. Men jeg syntes alligevel, at det kunne være interessant at være med i koret, så jeg meldte mig til og gik i gang med at lære melodien og den nye tekst. 

Forvirring og gentagelser
Da vi ankommer til studiet på selve dagen, skal vi i herrekoret lige øve sangen sammen med børnekoret inden optagelsen, og her opstår der en forvirring hos mig. Jeg havde fået det indtryk, at vi fra herrekoret kun skulle synge med på første vers, så det var det, jeg havde øvet mig på. Det viste sig så under denne prøve, at vi også skulle synge med på omkvædet. Det var jeg slet ikke forberedt på, og det irriterede mig lidt. Men heldigvis skulle vi øve den igennem et par gange, så jeg lærte den ret hurtigt. 

Samtidig skulle vi synge den hele tre gange under optagelsen, fordi sådan er det at lave TV. Der er noget teknik, der skal fungere, heriblandt nogle kameravinkler og nogle lydniveauer.  

Alt det ser man selvfølgelig ikke i det færdige program, men det er sådan det fungerer bag facaden, og det gjorde også, at jeg ret hurtigt endte med at få teksten godt og grundigt på plads. 

Ubesvarede spørgsmål
Alt var godt. Sangen gik godt, og det samme gjorde optagelsen generelt. Desværre fik jeg ikke mulighed for at stille mit spørgsmål, så jeg fik aldrig svar på, om han havde ændret holdning til det med at gentage en succes, og det ærgrede mig lidt. Men sådan er det. Vi har godt nok vores gæst i tre timer, men det endelige program varer jo som bekendt ikke tre timer, selvom mange nok ville ønske, at det gjorde. Der er altså meget, der bliver sorteret fra i sidste ende.  

Og på trods af, at vi har tre timer sammen med gæsten, så kan der opstå noget undervejs, som gør, at der må sadles om. Det kan f.eks. være et spørgsmål, der fremkalder en særlig reaktion fra hovedpersonen, som der derfor må følges op på. Det kan give noget tidspres, og derfor er der desværre nogle spørgsmål, der bliver sorteret fra undervejs. 

Men ellers er jeg ret godt tilfreds, og det virkede, som om at Matthesen også var tilfreds på trods af en vis nervøsitet op til.  

Uforudsigelighed gør rastløs
Normalt, når hovedpersonen er ankommet og skal hilse på os, efterhånden som vi kommer ind hver især, så sidder vedkommende ned på sin plads. Det gjorde Matthesen ikke. Han stod op inde i cirklen og virkede en anelse rastløs.  

Min første tanke var, at han ikke er vant til at skulle sidde ned, når han skal være i centrum, for normalt når han optræder, så står han jo op. Men så vidt jeg kunne forstå på ham, efterhånden som vi kom i gang, så har han det bedst med at vide, hvad der skal ske, og det havde han jo ingen chance for her. 

“Her kan alting ske,” som vores ordstyrer Nathalie plejer at indlede hver udsendelse med, og det har uden tvivl haft en indvirkning på ham. 

Det virkede dog, som om at det løsnede lidt op i løbet af seancen. Han var positiv og ikke for nærig med grinene under flere af spørgsmålene. Og selvom jeg ikke fik stillet mit spørgsmål, så fik jeg alligevel en snak med ham efter optagelsen. 

“Livet er for kort til god kaffe”
På vej ud af studiet slår Matthesen lige et smut forbi produktionens bord, hvor der står en kande kaffe. Han skænker en kop til sig selv, og jeg kommer til at tænke på hans ret velkendte forhold til kaffe. 

“Du er en inkarneret kaffedrikker, ikke sandt?” spørger jeg ham. 

“Jo, i allerhøjeste grad,” svarer han, og fortsætter;  

“Nogle gange står jeg endda op om natten for at drikke kaffe”  

Det, syntes jeg, var ret sjovt at tænke på. Jeg er selv ret glad for kaffe, men ikke så glad. Jeg finder så også ud af, at han og jeg har samme smag på dette område. Vi foretrækker begge vores kaffe sort; ingen sukker og ingen mælk. Samtidig er vi begge ret ligeglade med, om den er hjemmebrygget eller tappet på en tankstation; den skal bare være varm og opkvikkende. 

“Livet er for kort til dårlig kaffe”, som mange kaffedrikkere ynder at sige, heriblandt min egen chef. Men sådan har Matthesen det ikke… 

“Jeg plejer at sige: livet er for kort til god kaffe, fordi det tager en evighed at lave god kaffe,” fortæller han mig.  

Jeg synes, det er et virkelig fedt citat – og samtidig er det så sandt, at jeg har taget det til mig. 

Se alle afsnit på DRTV
Tredje sæson er hermed skudt i gang. Så må vi se, hvem der ellers skal have fornøjelsen af at komme i den Glade stol. 

Indtil da kan I se eller gense alle de hidtidige afsnit af “En særlig samtale” på DRTV.  

Samtidig kan I se mere bagommateriale her på vores egen hjemmeside. 

Skrevet af Magnus Schultz

Magnus Schultz er skribent i ordets bredeste forstand. Han kaster sig gerne ud i alle slags genrer og om alt slags indhold. Om det er portrætartikler, reportager, historiske analyser eller noget helt fjerde, kan man altid kende Magnus’ stil på et flydende sprog, et skarpt blik for fakta og et nysgerrigt øje for de mennesker, han portrætterer.

 

The post Glæden ved dårlig kaffe: Bag om samtalen med Matthesen  appeared first on TV Glad.

Anders Matthesen voksede op i Albertslund og tilbragte weekenderne hos sin far på Vesterbro. Jeg er opvokset på Vesterbro med min mor, men jeg har også trådt mine barnesko på Vestegnen, da mine bedsteforældre boede der. Mens jeg som barn har haft Frederiksberg Have som min nærmeste baghave, har Matthesen haft Vestskoven i Albertslund som sin. I dag er det omvendt, da jeg bor næsten 500 meter fra Vestskoven, og Matthesen er flyttet fra ”Lunden” og bor nu tæt på Frederiksberg Have.

Matthesen og min vej har flettet hinanden i perioder af vores liv, men hans værker har fulgt mig det meste af tiden. Lige siden jeg var en 12 år og tilbragte timevis foran ghettoblasteren i fritidshjemmet, har Anders Matthesens lydsketches, liveshows og litteratur spøgt i kulissen, og den rejse vil jeg gerne tage jer med på.

Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Anders Matthesen omkring 2000 i min fritidsordning. Jeg var 12 år, og jeg hørte cd’en ”Hva´ Snakker du om? – Den ka´ Byttes vol.1” sammen med nogle venner på vores fritidshjem på Vesterbro. Det var en cd, der var fyldt med mange af de sketches, Anders Matthesen havde lavet dengang til børneradio på P1. Jeg kan tydeligt huske, at vi drenge sad og lyttede til cd’en på fritidshjemmets ghettoblaster, og hvordan vi med mindre succes forsøgte at imitere Matthesens sketches.

Næste gang jeg stiftede bekendtskab med Matthesen og hans produktioner må have været i 2001 omkring samme periode, hvor jeg gik til noget motion og idrætsmotorik ude i Tingbjerg. Jeg kan huske, at jeg blev hentet af en taxaordning, der skulle køre mig derud fra mit fritidshjem, som lå på Vesterbro. På vejen ud til Tingbjerg hørte jeg engang i taxachaufførens radio et radiohørespil, der mindede lidt om det, vi i forvejen havde lyttet til på fritidshjemmet og i frikvartererne i folkeskolen. Hørespillet, jeg hørte i taxaen, handlede om en skoledreng, som hed Terkel, og der kom en sang om en thailandsk dreng, som hed Quang. Det var spændende og samtidig morsomt at høre på vej hen til noget finmotorik.

Efter et par taxature, uden at vide hvordan Terkel og Quangs skæbne endte, fik jeg erhvervet mig cd’en ”Arne fortæller Terkel i Knibe”, så jeg kunne høre hele historien. Derhjemme lå allerede cd’en ”Hvad snakker du om”.  Jeg hørte dem flittigt som enhver anden skoledreng.

Et år senere i 2002 stiftede jeg bekendtskab med stand-up showet, der hed ”Den Ægte Vare – Live fra cirkusbygningen” på dvd, hvor Matthesen var med. Jeg fik den i konfirmationsgave, og jeg kan huske, at Matthesen var den sidste komiker, der optrådte på dvd’en. Selvom jeg syntes, at Carsten Eskelund var den, der havde de sjoveste punchlines, så var der noget helt unikt over at se den måde, hvorpå Anders Matthesen lavede alle de forskellige stemmer til sine karakterer i sin optræden. En mand med så mange stemmer og energi, det var fedt at se på tv-skærmen derhjemme.

Herefter så jeg flittigt stand-up på tv, så da Anders Matthesens ”Jul på Vesterbro” blev en realitet på tv i 2003, og jeg var 15 år på det tidspunkt, var det lige noget for en dreng i min aldersgruppe. Jeg gik på dette tidspunkt i 8. klasse på Vesterbro og var ved at forberede mig på at skulle på efterskole på Fyn det efterfølgende år.
Det var bl.a. på det tidspunkt, jeg fik konstateret begyndende epilepsi og skulle derfor til at begynde at tage medicin, samtidig med at jeg skulle prøve at stå på egne ben. Det var en svær tid at skulle igennem, så det var meget godt at have noget at grine af og have det sjovt med på dette tidspunkt i livet.

Jeg kan huske, at der skete mange ting det følgende år, hvor animationsfilmen Terkel i Knibe udkom. Jeg havde en støttekontaktpædagog, der gennem 2003-2004 havde hjulpet mig med at komme ud af min skal, da jeg indtil da havde været en meget introvert ung person, der indadtil var meget skrøbelig, måske lidt som en krydsning af hovedfiguren Terkel og duksen Silas i samme historie ”Terkel i Knibe”. Jeg lærte sent at være social med andre, end dem jeg var vokset op med, og jeg var kun tæt og tryg ved få venner.

Men som en anden krydsning mellem Arne og Steward var denne støttekontaktpædagog en, der gav mig det rette skub og lærte mig de begyndende skridt ved at stå ved sig selv og sine egne holdninger og ikke lade sig kue. Lidt ligesom Matthesens tekst i sangen ”Spørg om Hjælp” fra Terkel i knibe.

I 2004 eller 2005, da jeg var 17 år gammel, blev jeg for første gang inviteret ud af min mor til at se comedy live. Min comedydebut foregik på Comedyzoo på Knabrostræde, og én af hovednavnene var Jonathan Spang, som vi var taget ind for at se. Spang sprang dog fra af uvisse årsager, og i stedet var det Matthesen, der stod i kulissen som vikar den aften.

Fra ét liveshow til et andet hopper vi videre til år 2006, hvor Matthesen fremførte ”Anden på Coke”, som var et mix af comedy og teater. Imens udlevede jeg min teaterdrøm på en produktionsskole på Møn. Jeg var på skolen frem til 2009, og jeg var så heldig at blive en del af et fællesskab, der også interesserede sig for comedy og dermed Anden. Efter min tid på Møn var jeg trofast publikum til flere af Matthesens liveshows. I 2012 så jeg ”Anders”, i 2016 var det ”Shhh”, i 2018 ”Anden bringer ud” og ikke mindst ”Jokes fra en hvid straight mand” fra 2022.

Showet ”Anden bringer ud” var ret specielt for mig at se. Jeg var inde og se det, da Anders opførte det i Cirkusrevyens telt ude på Bakken i 2018. Det var et slags testshow og hed ”En Aften med Anden”, og midt under showet begyndte det at regne så kraftigt, så man skulle tro, det var løgn. Man kunne høre det på teltdugen, og Anders begyndte at kommentere på det fra scenen og jokede med, at han nok kom til at se sig selv på forsiden af Ekstrabladet den efterfølgende dag med titlen ”Anden stod på scenen i cirkusrevyen og så folk drukne fra første række”. Efter det statement prøvede Anders at lave en overgang til en ny joke med vand, hvor han spurgte ud til publikum, henvendt ned mod mig og min kammerat, der sad på første række: ”Hvad hedder den Disney-film, hvor der er en, der kan tale med vandet?” Jeg mindes, at vi råbte op til ham, at den vist hed Vianna eller Moanna. Det var en sjov aften.

Udover at se comedy nyder jeg at læse en god bog. Det er ofte selvbiografier, der fanger min interesse, men i 2019, da jeg skulle en tur til Mallorca, var der en lille, ternet ninjabog, der sneg sig med i kufferten. Ternet Ninja har jeg også hørt på lydbog, og der er noget specielt over at høre historierne blive indlæst af Matthesen. En slags oplæsning, men stadig en snert af stemmeskuespil, når de forskellige karakterer siger noget i bogen. Det er lidt som at være tilbage på fritidshjemmet med ghettoblasteren og i taxaen på vej til finmotorik igen.

I dag kører jeg ikke i taxa til arbejdet, men jeg kører i bus. Og undervejs hører jeg indimellem ”Den hvide væg,” som er Matthesens podcast.

I ”En særlig samtale” fik jeg med mine kolleger den fornøjelse at snakke med Anders Matthesen om hans personlige tanker og refleksioner over karriere og liv. Det var spændende at møde og stifte bekendtskab med den mand, hvis værker har fulgt mig, fra da jeg var en lidt usikker skoledreng i fritten til den voksne og mere selvsikre mand, jeg er i dag.

Tak for dine fine værker, Anders.

The post Matthesen har spøgt i kulissen det meste af mit liv appeared first on TV Glad.

Kan det mon virkelig passe, at mennesker med udfordringer kan skrive så gode spørgsmål, som de gør i “En særlig samtale”?Det hører vi på TV Glad af og til – men det er en fordom der godt kan pakkes langt væk. For selvfølgelig skriver de selv deres egne spørgsmål. Se her hvordan.

The post HVEM SKRIVER SPØRGSMÅLENE TIL EN SÆRLIG SAMTALE? appeared first on TV Glad.

Efter en god lang samtale med Anders Matthesen, er reporterne mere end begejstrede! Det blev til mange gode grin, men også tid til eftertænksomhed og rørende sange.

The post GLADE REPORTERE EFTER INTERVIEW MED ANDERS MATTHESTEN appeared first on TV Glad.

Jonas Koch er stammer. Det lever han fint med og ved hvordan det skal håndteres. Men det kan alligevel være lidt spændende, hvordan det kommer til at gå, når han skal interviewe en stor kendis.

The post SER MAN KLOG UD, NÅR MAN STAMMER? appeared first on TV Glad.