Med min solsikkesnor om halsen og regnbuefarvede mavetaske om livet ville jeg opleve, hvordan Copenhagen Pride føles for en person med særlige behov. Følg mit møde med den danske pride, der var den første i verden til at indføre solsikkesnore, og nogle af de personer, der arbejder for at give mennesker som mig den bedst mulige oplevelse. 

Solen gemmer sig bare de grå skyer, og bag de store hegn er de frivillige i gang med at gøre klar til dagens festligheder.
Musikerne laver lydprøver på scenen.

Copenhagen Pride-ugen var skudt i gang, og jeg ankom en halv time, før torsdagens program fuld af musik, debatter og kreative arrangementer skulle afvikles. 

Hegnene blev fjernet, og jeg blev venligt budt ind i det, der bliver kaldt fællesskabshaven. En have, hvor der i træerne hænger glitrende bånd, og hvor man kan købe farverige t-shirts. Det er også der tryghedsteltet befinder sig, hvor jeg først skulle mødes med den politiske forperson for Copenhagen Pride, Lars Oskan-Henriksen.

Lars Oskan-Henriksen har været forperson i ti år, og vi skulle mødes til en snak om, hvad Copenhagen Pride gør for, at personer med særlige behov kan føle sig endnu mere som en del af fællesskabet. 

Hvad gør I for personer med særlige behov?
– Vi er en del af programmet med solsikkesnoren. Det var vi den første pride i verden, der tilsluttede os, og det var også for at imødekomme folk med nogle særlige behov. Og så gør vi også en helt masse ting for, at der er en god tilgængelighed her. Så hvis man for eksempel sidder i kørestol eller noget andet, så har man også mulighed for at komme og være med. Uanset om man har den ene eller anden type af førlighed, siger Lars Oskan-Henriksen.

Med solsikkesnoren sætter Copenhagen Pride fokus på, at mennesker med særlige behov er velkommen på priden. Et andet tiltag er, at man kan få lov til at gå paraderuten dagen før, så man er forberedt på, hvad der kommer til at ske. På den måde kan man føle sig mere tryg.

Som noget nyt i år er der kommet et tryghedstelt, hvor man kan trække sig, finde ro og få en snak med nogen fra tryghedsteamet, hvis man er utryg eller har oplevet noget grænseoverskridende.

Hvorfor er det vigtigt at gøre noget for personer med særlige behov?
– Det er vigtigt for os at tage hensyn til alle de gæster, vi har. Og det er jo sådan, at LGBT+ personer, de er lige så forskellige som alle andre mennesker, og der er også nogle af os, som har særlige behov. Og samtidig så blandt gruppen af mennesker med særlige behov, er der også LGBT+ personer. Så der er ikke en skillelinje mellem at være LGBT+ eller en person med særlige behov. De to grupper er den samme, og vi skal sørge for at alle, der er en del af LGBT+ miljøet, og som har lyst til at være en del af Copenhagen Pride, kan gøre det trygt og vide, at der også er adgang, så man kan komme og være med, siger Lars.

Copenhagen Pride gør også en masse for at få folk med særlige behov med som frivillige. Alle kan blive frivillige, uanset om de har en hjælper med eller ikke. Copenhagen Pride prøver at finde opgaver, der passer til den enkeltes behov.

Jeg mødtes med en af de frivillige med særlige behov. Han hedder Christian Sebastian Lauridsen og ligger på autismespektret ligesom mig selv. Christian Sebastian har været frivillig på priden i flere år. 

Hvad er din rolle under priden?
– I løbet af prideugen sørger jeg for, at tingene bliver afviklet på de rigtige måder og de rigtige tidspunkter. Jeg sørger for, at folk har det godt og føler sig godt tilpas her på pladsen, siger Christian Sebastian.

Hvordan er det at være menneske med særlige behov, ligesom mig selv, under priden?
– Det kan godt være udfordrende. Men det bliver nemmere og nemmere hvert år.

Hvorfor bliver det nemmere fra år til år?
– Jamen, det gør det, fordi vi har fået de her solsikkesnore, og alle de frivillige har fået oplæring i, hvad de skal gøre, når nogen har en snor på. Så undgår vi mange mærkelige situationer. Nogle gange hvis der er for meget larm, så kan nogen tænke ”åh, jeg bliver nødt til at gå min vej,” og så stiller de ikke nogen spørgsmål. Så kan man bare gå en tur og komme tilbage igen efter nogle minutter, siger han.

Når det bliver for meget for Christian Sebastian, har han det selv godt med at gå ud og få noget luft. 

Ligesom mig selv har Christian Sebastian solsikkesnoren på under priden. Det gør ham glad, når han er oppe på scenen for at præsentere en kunstner, og han så kan se, at der er flere blandt publikum, der har taget snoren på. 

Christian Sebastian nævner også andre situationer, hvor han er glad for, at solsikkesnoren er til stede under priden. Hvis man for eksempel står i baren og skal købe noget at drikke, så er det godt, at bartenderen ved, at han eller hun måske skal være ekstra tålmodig overfor den, som bærer snoren.

Christian Sebastian er tilfreds med de tiltag, der er, og synes, det går den rigtige vej.  

På priden mødte jeg også Hilde Jepsen, som er transkvinde og har autisme, adhd og tourettes. Til daglig studerer Hilde elektroteknologi på DTU.

Hilde er aktiv i Autisme Ungdoms LGBT+ udvalget. I udvalget snakker de om, hvordan man kan udforme fællesskabet for lgbt-personer i foreningen.

Første gang Hilde var med til Pride var i 2018. 

Som person med særlige behov fortæller Hilde, at priden godt kan være en blandet fornøjelse. Hun kan godt blive forvirret over, hvad hun skal hvornår, fordi der er meget på Copenhagen Pride-programmet. 

Hilde synes dog, det er en god ide, at Copenhagen Pride har lavet nogle stilleområder, fordi hun godt kan have brug for ro fra musikken. Ideelt set kunne stilleområderne godt være lidt længere væk fra selve sceneområdet. 

Benytter du dig af de der tiltag, der er lavet til mennesker med særlige behov?
– Ja, det gør jeg. Jeg har prøvet at trække mig her, hvor der er lidt mere stille. Det er generelt godt at være et sted, hvor der ikke er så mange mennesker. Jeg opdager, at der er flere, der er synlige med deres særlige behov. Og så vil jeg vove at påstå, at det er et bevidst valg, at musikscenen er der, hvor der er larm og alt muligt, og så har vi debatteltet længere væk, så man kan snakke og fordybe sig i workshops og samtalesaloner, siger Hilde.

Hilde fortæller, at hun under Copenhagen Pride har brug for at være hjemme nogle dage, så hun kan trække sig.

Er det blevet bedre med de tiltag?
– Ja, sidste år var første gang med solsikkesnoren, og jeg er glad for, at Copenhagen Pride tager handicappede seriøst. Sidste år var også det år, hvor man kunne gå paraderuten dagen inden. Det er tydeligt at se, at der er sket nogle forbedringer, siger Hilde.

Det var så min allerførste Copenhagen Pride. Og det var en stor succes! 

Som person med særlige behov ved jeg, hvor vigtigt det er, at der er fokus på mennesker som mig. Det er godt, der er et sikkerhedstelt, hvor man kan komme hen, hvis man har brug for at trække sig eller tale med nogen. Til gengæld kunne der godt være lidt bedre skiltning, som giver et bedre overblik over, hvor de forskellige ting er. 

Heldigvis vil Copenhagen Pride fortsat arbejde for at gøre priden mere inkluderende for mennesker med særlige behov. Helt konkret fortæller forperson Lars Oskan-Henriksen, at han i fremtiden drømmer om, der skal være langt flere tegnesprogstolke på mange flere programmer, end de kan tilbyde i år. Og så er der allerede arrangeret møde med Autismeforeningen og Dansk Handicap Forbund, så priden kan integrere nogle af deres anbefalinger. 

Jeg glæder mig allerede til at se de nye tiltag næste år! 

Ses vi til Copenhagen Pride 2024?

Skrevet af Maria Lytzen

Maria Lytzen er reporter med passion for kongehuset og popkultur i både ind- og udland. Med sit nysgerrige væsen og åbne sind er Maria også en dygtig interviewer og reportage-journalist. Hun giver ofte sig selv en birolle i teksterne, som giver læserne adgang til, hvad hendes møde med verden vækker i hende.

The post Copenhagen Pride med en solsikkesnor om halsen  appeared first on TV Glad.

Foto af Matias Olsen  

“David! Skal du ikke gå med solsikkesnoren!?”. Det spørgsmål fik jeg for tre år siden, og så fløj det da bare ud af min mund: “Aldrig i livet! Ærlig talt, så vil jeg hellere rense et fuglebur med tungen end at gå med den afskyelige snor!”  

Men efter en lang alvorssnak med min kære familie, så valgte jeg at give solsikkesnoren en chance, og nu er der hele vendt på en tallerken.  

Solsikkeskepsis 

Denne gulgrønne snøre beretter med sin glans, at personen, der bærer den, har et usynligt handicap.  

I 2013, før solsikkesnorens fødsel, kunne man købe et ledsagerkort hos DSB, så handicappede kunne få rabat. Dengang var der minimal viden om ”outsidere”, og jeg havde en opfattelse af, at DSB´s personale på daværende tidspunkt ikke altid havde sat sig ordentligt ind i sagerne. 

Jeg kunne nemlig se på deres mimik, at de troede, jeg var en svindler, og derfor spurgte de mig altid, hvor min ledsager var. Og det var meget pinligt, da man faktisk godt måtte bruge kortet uden en følgesvend. Jeg syntes, at det var så pinsomt at sidde og sige: “Jeg har autisme, så derfor prøver jeg at skaffe rabat,” for de troede ikke altid på mig. 

Alligevel var jeg skeptisk, da solsikkesnoren gjorde sin entre i 2016. Jeg var så stor modstander af denne grønne orden, fordi jeg syntes, det var pinligt at flashe mit handicap, og jeg var bange for, at den måske ville opildne til konflikt!  

Samtidig var jeg også megabange for, at jeg aldrig kunne få en kæreste, fordi der sikkert ikke er nogen, der ville hænge ud med sådan en som mig.  

Efter en alvorssnak med min familie, gav jeg snoren en chance. Pludselig gik det op for mig, at folk ude på gaden begyndte at være meget mere venlige og imødekommende, end de var tidligere.  

I dag oplever jeg, at det er meget mindre stigmatiserende at gå med det grønne reb, end det var at have ledsagerkort for ti år siden. 

Så selvom, at det kan føles ekstremt grænseoverskridende at gå med solsikkesnoren, så er resultatet glædeligt overraskende. Det garanterer jeg! 

Færre konflikter med den blomstrede snor om halsen 

Jeg har virkelig følelsen af, at både bus- og togpersonale samt butiksekspedienter er blevet mere hjælpsomme. Det siger jeg som en person med et psykisk handicap, der mange gange været i karambolage ude i det offentlige. 

Solsikkesnoren har været min redning flere gange. For noget tid siden tog jeg bussen mod Hovedbanegården med en kollega. Vi mødte en lidt striks buskontrollør, der ikke troede på, at jeg ganske ubevidst var kommet til at købe en forkert billet. I det øjeblik jeg viste kontrolløren mit solsikkekort, faldt den spydige vagt ned på jorden.

Og hvis jeg i toget kommer til at snitte nogen ved et uheld, når jeg går forbi, så tager mine medpassagerer meget hensyn, når jeg vender mig om og siger stort undskyld til dem med min solsikkesnor på.  

 
Efter at jeg nu i et halvt år har båret solsikkesnøren på mit bryst, så er konflikterne mindsket. Det gør mig pavestolt at bo i sådan et dejligt og omgængeligt land som Danmark.  

Solsikkesnoren begrænser ikke dine muligheder  

Så hvis du er flov over dit handicap og ikke tør at gå med solsikkesnoren, fordi det måske begrænser dine muligheder for at score ude i byen, så vær ikke bange!  

For ægte kærlighed er, at man netop skal acceptere hverandre 100%, som hinanden er!  

Solsikkesnoren længe leve! Hurra!  

The post Fra solsikkemodstander til solsikkefan appeared first on TV Glad.

Foto af Matias Olsen

I 15 år har jeg ikke været i biografen med venner. Det er ej, fordi jeg ikke har villet, men fordi det har føltes mere trygt og ukompliceret at gå i biografen alene eller med familien. For nyligt tog jeg dog springet, da jeg var en tur i biografen med nogle af mine kolleger. Det var en succes og pludselig gik det op for mig, at biografen er de asociales springbræt.  

En halv and og platte jokes

Jeg er ekstremt dårlig til at mødes med venner og kolleger i fritiden. Når folk siger: “Tag alt, det du vil”, så har jeg oftest taget det alt for bogstaveligt. Jeg har engang prøvet at blive smidt ud af et besøg, fordi jeg med denne sætning kom til at skamfere halvdelen af en and.

Eller hvis nogen har sagt: “Lad, som om du er hjemme!”, så har jeg bare kastet mig i sofaen med en pose chips og en cola og har kværnet det hele, som jeg ville gøre hjemme i mit eget paradis.

Jeg trives også bedst i mit eget kompagni, så når jeg inden for den personlige sfære er hjemme hos en anden, så ved jeg slet ikke, hvad jeg skal tale om. Jeg prøver at fyre platte jokes af eller æder bare for at trække tiden ud, inden det er tid til at drage hjem.

En af de største konflikter på det område, er det med, når ens makker lige pludselig får besøg af andre fremmede venner, eller endda nogen fra personens familie!! Det er så skræmmende og modbydeligt, selvom intentionen er god.

En grænseoverskridende overraskelse

Da jeg var 9 år, var jeg på besøg hos en legekammerat i Vordingborg, og da jeg stod ude ved personens indkørsel, sagde vedkommende: “Jeg har en overraskelse til dig, David!”. Mine tænder løb straks i vand, for jeg tænkte, at det måtte da være Ritter Sport, ovenikøbet den med nødder!! Men det blev hurtigt gjort til skamme….

For da jeg i det samme trådte ind i min kammerats dagligstue, så sad der et helt vildt fremmed menneske og slangede sig i sofaen, som sagde: “Nå, så det er David!?”. Så jeg gik helt i panik og udbrød: “Hvem fanden er du!?”, hvortil min kumpan sagde:

“Ååårrr, David…. Det er sgu da bare min bedsteforælder!”.

Set med helikopterblik var det en sød tanke at lade sin ven møde sit højt værdsatte familiemedlem.

Men jeg syntes, at det var enormt grænseoverskridende, at der pludselig var et helt fremmed menneske, kombineret med jeg overhovedet ikke var forberedt!! Og tit glemmer voksne, at man ikke skal råbe eller komme anmassende, hvis man skal møde et 10-årigt barn, for børn kan være meget sårbare, hvad detangår. 

Og især et barn med autisme, som jeg har.   

Det er ikke, fordi jeg ikke vil være sammen med kærester og venner, jeg har bare svært ved det, når det er inden for hjemmets fire vægge! Min autisme gør det svært at tolke signaler, min ADHD gør mig meget impulsiv, og min angst giver mig tvangstanker, bare en ven eller kæreste slår en bøvs.

Biograffilmen som aftenens centrum

Lige inden sommerferien i år skete der dog en fantastisk omvæltning…. Jeg var med tre kolleger fra TV-Glad i MovieHouse og se Mario-filmen, og det var en oplevelse, der brød alle barrierer ned på den mest positive måde. Ikke alene var det en storslået film, men bare det med at være sammen med venner, uden at vi var hjemme hos hinanden. 

Så til alle jer, der også har sociale udfordringer, men gerne vil bruge mere tid med andre mennesker, så kan biografen i høj grad anbefales.

Biografen er et godt sted at være, på grund af rammerne og strukturen. For det første, vælger du en film med dine venner, så allerede dér har I noget at være fælles om.

Man er sammen med andre på en guddommelig måde, da man sidder og ser en film, og på den måde kan man ikke være bange for, hvad man skal tale om, fordi filmen bliver aftenens centrum.

Og det er megahyggeligt med biografen, fordi man så også kan købe vin, sodavand, slik og kager og andre sager.

Små bække gør en stor Å

Så hvis du gerne vil være mere social, hvis du skal mødes med en ven eller på date, så vil jeg i den grad anbefale, at du i første omgang tager i biografen.

Små bække gør en stor Å! 

The post Biografen er mit springbræt til den sociale verden appeared first on TV Glad.