Hvordan kan man få et godt liv med handicap, når man har svært ved at tale rent som mig? Når man er stammer, tror folk, de hjælper, når de vil sige ordene på mine vegne, men det gør de bare slet ikke. Det bliver det faktisk bare meget værre af. De ved jo ikke, hvad jeg vil sige til dem. Så jeg ville ønske, at folk ville lytte til mig og give mig tid til at sige det det, jeg har på hjerte.

Nogen tager sig ikke tiden
Forleden dag var jeg nede i Føtex for at handle, men jeg kunne ikke finde det, jeg skulle bruge. Så jeg henvendte mig til personalet og forsøgte at forklare, hvad jeg ledte efter, men de forstod mig ikke. De gav sig simpelthen ikke tid til at lytte på mig. Så jeg måtte skrive ned, hvad jeg mente, før de forstod det. Tidligere ville sådan en situation have gjort mig ked af det, men nu er jeg snart så vant til det, at det ikke rører mig længere – og dog, hvis jeg skal være helt ærlig over for mig selv, er der stadig en del af mig, der bliver ærgerlig i den slags situationer. Over at folk ikke tager sig tid til at lytte.

Nogen tager sig tid
Jeg har i årenes løb fundet nogle trygge rammer, hvor jeg kan fortælle det, jeg gerne vil sige – også i større offentlige forsamlinger. Det gælder for eksempel Løgumkloster Refugium, hvor jeg er kommet gennem 29 år, og de kender mig rigtig godt. Når der er foredrag i havesalen, og jeg gerne vil stille et spørgsmål, giver de mig mikrofonen og lader mig stille mit spørgsmål med mine egne ord og giver sig tiden til, at jeg får formuleret ordene.

Det samme gælder for Aabenraa Y’s Men’s Club, hvor jeg har mange gode oplevelser, og hvor de respekterer mig og giver mig lov til at tale ud – både når vi taler sammen, og når der er større arrangementer.  

Når folk lytter, føler jeg mig med i fællesskabet
I de situationer, hvor folk faktisk tager sig tid til at lytte og respekterer mig og min måde at formulere mig på, betyder det mere for mig, end de måske aner. Det giver mig følelsen af at være med i fællesskabet på lige fod med andre. Det er en vigtig følelse ikke at føle, at man er sat uden for døren – altså uden for fællesskabet. For den følelse kender jeg alt for godt, og det er netop den følelse, jeg får, når folk omkring mig ikke lytter eller lader mig tale ud.

En for tidlig fødsel har påvirket min tale og trivsel
Det, med at have taleudfordringer og at stamme, er jo ikke noget, jeg selv har valgt eller bare kan vælge at lade være med. Jeg blev nemlig født alt for tidligt og fik for lidt ilt under fødslen, har mine forældre fortalt. Derfor har det altid været et livsvilkår for mig helt fra barnsben. Og det er noget, der har påvirket mig lige siden min skoletid.

Det er bedst at få en god skolegang, men det var ikke tilfældet for mig. Jeg blev nemlig mobbet i skolen, og det bundene i mine taleudfordringer. Det var slet ikke rart at blive mobbet, og at nogen fra klassen var efter mig. Der var en gruppe fra min klasse, der holdt mig udenfor det meste af frikvarteret, de kaldte mig øgenavne – det kunne være Bingo eller Spasser, det var bestemt ikke spor rart at blive kaldt den slags. De fik mig til at føle mig dum. Heldigvis havde jeg også nogle gode venner, der hjalp og støttede mig meget – de var begge store, og de hjalp i skolegården.

Det ikke at blive lyttet til vækker dårlige minder
Den dag i dag, når jeg møder mennesker, der ikke lader mig tale ud eller ignorerer mig, kan jeg få følelsen af at være tilbage i skolegården sammen med mobberne fra den tid. Det sidder dybt i mig, og derfor er det så vigtigt at folk tager sig tid og lytter til mig og lader mig tale ud, selvom det tager lidt tid.

Giv dig tid, når du møder en med talehandicap
Jeg vil sige til alle dem, der afbryder og har så travlt, at de ikke lader mig og andre tale ud, at de bør give sig tid til at lytte. Ellers får de aldrig at vide, hvad vi egentlig gerne ville sige. De tror, de ved, hvad jeg gerne vil sige, men det ved kun jeg.

Jeg ved godt, at folk kan have travlt, når man møder dem i det offentlige rum, og det forstår jeg godt. Men jeg håber, at dig, der læser denne klumme, næste gang tager dig lidt mere tid, når du møder et medmenneske med talevanskeligheder.

Lyt og vær nysgerrig på det menneske, du står overfor. Det betyder mere, end du tror.

The post Lyt, før du taler, når du møder en med talehandicap appeared first on TV Glad.

Af Tobias Qwist
Foto: Matias Olsen

Min mest relaterbare superhelt
Når det gælder superhelte, er der især én superhelt, som jeg altid har elsker at heppe på, og som jeg har kunnet se mig selv mest i: Spider-Man. Han har altid har været kendt som nørden og ham, der føler sig udenfor – en lidt misforstået outsider. Jeg har altid kunnet lide, hvordan hans hverdagsproblemer er bundet sammen med hans superkæfter og livet som superhelt.

Så selvfølgelig har jeg, som mange andre nu her være inde og se denne nye film “Spider-Man: A brand new day”. Her er mine tanker om filmen.

En historie om forandring
Når det gælder historien om Spider-Man, er jeg nødt til komme med lidt forhistorie (advarsel: Spoileralert om de tidligere Spider-Man film.) Her møder man vores allesammens Peter Parker igen, efter han har måtte side farvel til sit livs kærlighed, MJ, og hans bedste ven, Nate.

Det er sket ved at få dem til at glemme ham, for at beskytte dem. Det har gjort, at han har fordybet sig i sit superheltearbejde. Allerede dér kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, fordi det SÅ meget, er noget, som jeg kan finde på at gøre. Når jeg har det svært, fordyber jeg mig i mit arbejde. Det har jeg gjort længe, fordi det er trygt for mig, og jeg elsker bare mit arbejde. Jeg tror også, at det er sådan Peter Parker tænker.

I starten virker alt også fint, han gør sin ting med at redde dagen. Men temmelig hurtig står det klart, at Spider-Man står overfor nogle kræfter, som er på et helt andet level, end han har stået overfor før. Det er en fjende, som kan være hvem som helst: ven eller fjende. Samtidigt er fortiden ved at indhente ham. Og hans lyst til at få tingene til være som før, trænger sig på. Han møder MJ og Nate igen efter mange år, men tingene har ændret sig. Det får Peter Parker også at mærke på sine egen krop.

Hans kræfter bliver sværere at kontrollere. Jeg synes det er så cool at se hans kamp for at kontrollere sine kæfter og holde dem nede. Der kan jeg også se mig selv. Jeg har også svært ved ændringer på nogle punkter og har prøvet stadig at holde fast i det gamle og det trygge, men tingene ændrer sig nogle gange, og det er okay. Det er selvfølgelig MJ (som stadig er hans livs kærlighed), der får ham til at indse det.

Jeg må bare sige, at selv om Tom Holland, som spiller Spider-Mand, og Zendaya, som spiller MJ, ikke har mange scener sammen, har de altså bare fanatisk kemi. Stor respekt herfra for at de leverer så stærk historie om at forandring er svært – men at det nogle gange er for det bedre.

Smæk på action og (lidt for) overdrevne kampscener
I en god Spider-Man film skal der være masser action, og det er der også i denne her. Der er intense jagtscener, vilde kampscener – især kampen mellem Spider-Man og Hulk var vild!

Hvor kampscenerne er på deres højeste tekniske niveau, virker det nærmest om, skuespillerne laver en dans. Men det var også en anelse overdrevet nogle gange. Især i kampen mod ninjagruppen tænkte jeg: “Rolig nu!”. Den måde de fløj rundt på, virkede for urealistisk. Men jeg sad også tit og tænkte: “Bare det var mig, der kunne det der!”. Sådan har jeg altid har haft det, når jeg ser Spider-Man film.

Spændende hvad fremtiden bringer
Så jeg kan varmt anbefalde Spider-Man: A New Day. Filmen har en stærk historie, men jeg vil anbefale, at man først ser “Spider-Man: No way home”, som er filmen før den her. Så virker historien stærkere, synes jeg.  Det er en film, hvor jeg fik kuldegysninger, især når det gælder kemien mellem de tre venner i de små øjeblikke, som man ser i filmen. Jeg kommer nok til at grine, hver gang jeg ser Nates første møde med Spider-Man i den her film.

Det er en film, som jeg er glad for, at jeg har set to gange for at få det store billede af filmen. Og jeg glæder mig til at se, hvad der sker fremtiden for Spider-Man-filmene.

Jeg vil give filmen fire ud af fem stjerner.

Tobias Qwist

Tobias Qwist er en passioneret skribent, der skriver med hjertet uden filter. Med en personlig og ærlig tilgang inviterer han sine læsere med ind i sit univers af tanker og refleksioner. Hans mål er både at underholde og inspirere – især når det gælder hans store passioner: Anime, gaming og sport.

The post Anmeldelse af Spider-Man: Brand New Day appeared first on TV Glad.

Jægerspris er et pragtfuld, vidunderligt og herligt slot. Denne underbara fæstning var et helle for mig at beskæftige mig med, da jeg var 14 år gammel.  For da var jeg nemlig i en djævelsk og svær periode i mit liv. Jeg blev mobbet i folkeskolen, Naughty Dog solgte rettighederne til Crash Bandicoot, og som om det ikke var nok, fik mit elskede Harry Potter gudhjælpemig en ny instruktør!

Derfor vidste jeg ikke noget bedre end at sidde derhjemme foran brændeovnen og proppe mig pommes frittes, mens jeg læste i Palle Laurings bog om de danske konger og dronninger. Og i særdeleshed Frederik 7., der jo netop boede på Jægerspris, tiltalte mig.

Denne monark, der kaldtes for Frederik Folkekær, og som med salige Palle Laurings ord blev kaldt “En umuligius i skolen!”. Det kunne jeg relatere til, da jeg selv var helt og aldeles ustyrlig i skolen og aldrig lavede lektier. Så at læse om Jægerspris gav mig tryghed! Derfor var Jægerspris et oplagt valg, da jeg skulle udpege den næste royale fæstning, som jeg ville besøge, efter mit interview med Rosenborg.

Jægerspris blev opført i 1300-1400 tallet til, som navnet antyder, at gå på jagt. De fleste oldenborgske konger nød at puste ud og lade op ved dette iøjenfaldende slot. I dag ejes Jægerspris af Frederik 7.´s stiftelse, der blandt huser et børnehjem. Jeg er sikker på, at den Majestætiske kronhjort af bronze, foran slottet vogter over og beskytter børnene.

Ikke nok med det, så forener Jægerspris både kongehuset, dyrene og ikke mindst kærligheden! Jeg var så heldig at få tag i den helt rigtige at interviewe, nemlig kunsthistorikeren Marie Laulund. Hun vil fortælle både mig og jer, kære læsere, om hvordan man bliver klogere på Jægerspris, der rummer historien om en af mine yndlingskonger Frederik 7. og hans gemalinde Louise Rasmussen, også kaldet Grevinde Danner. Hun blev for øvrigt Danmarks første borgerlige medregent. I denne artikel har jeg udvalgt de tre mest fascinerende oplevelser eller fortællinger fra mit besøg. God fornøjelse!

1. Frederik og Louise
Det største højdepunkt for mig var uden tvivl historien om Frederik og Louises kærlighed og hengivenhed overfor hinanden. Mit første spørgsmål til Marie Laulund handler om Frederik d. 7’s humørsvingninger. For er det sandt, at når monarken fik en af sine maniske anfald, så var det bedste, man kunne gøre, at hente Louise, så hun kunne sige “Fald lige ned på jorden, kammerat”?

”Det tror jeg helt bestemt.Altså, på den måde har de været et rigtig, rigtig godt par, for de passede godt på hinanden. Og Frederik 7. elskede hende virkelig højere end noget andet og ville sikre hende og gav hende gaver, samlinger, smykker, et slot, ja, han gav hende så meget. Og til gengæld så var hun der altid for ham ved hans side,” fortæller kunsthistoriker Marie Laulund.

Louise Rasmussen var aldrig officielt dronning. Men med tanke på, at vores nuværende Dronning Mary kaldes for Danmarks første medregent med rødt blod i årerne (salige Prins Henrik var nemlig adelig, dog ikke kongelig), så overvejer jeg, om ikke Grevinde Danner så kan siges at være den allerførste borgerlige medregent, når hun jo nu var gift med monarken. Dette spørger jeg Marie Laulund om, og hun svarer:

“Dét vil jeg helt sikkert sige! Og det var lige netop dér, at skandalen lå! Det var et utroligt omdiskuteret ægteskab og så kompliceret. For Frederik var jo født ind i Danmarks mest magtfulde og indflydelsesrige familie, mens Louise var et uægte barn af en tjenestepige i København. Det var to verdener, der officielt ikke kunne forenes. Selvom Frederik 7. gentagne gange sagde: “Louise er min hustru! Min ligeværdige hustru!”. Det var faktisk kun den svenske konge Carl 15. (konge af Sverige fra 1859-1872),der 100% anerkendte Louise som Frederiks ligeværdige hustru, og som ville sidde til Taffel med hende.”

Marie Laulund viser mig en büste af Carl 15. af Sverige, der står og pryder så fint i audiensværelset. Og så var det jo ingen hemmelighed, at Frederik 7. elskede at gå på jagt. For i jagt og kærlighed gælder det begge gange om at slå til og være tålmodig. Derfor kommer næste afsnit til at handle om jagten her på Jægerspris.

2. Frederik og Louises jagtglæder
Da dyr jo, sammen med kongehuset, er den største af mine livsinteresser, så spørger jeg Marie Laulund, om det er sandt, at Frederik 7., længe før han blev konge, var en ret ivrig og dygtig jæger.

“Jo, helt bestemt. Og det var også en passion, som kongen delte med Grevinde Danner. Hvad mange ikke ved er, at hun også selv var en meget dygtig jæger med stor hengivenhed for dyr og natur,” fortæller kunsthistorikeren.

Marie Laulund viser mig geviret fra en hjort, som Louise Christine Danner (født Rasmussen) har nedlagt i 1861, og hun forsætter:

“Da Frederik 7. i 1854 vælger at købe Jægerspris Slot, så giver han det som gave til sin Louise. Og derfor gik alle de jagter, der blev holdt her på slottet under navnet “Dannerjagten”, hvor hun var værten.”

Der hænger også en kongeørn, en hornugle og sneugle, alle, som kongen selv har nedlagt.

Nedlagt er jo det samme som dræbt, der igen fører til døden. Derfor kommer tredje og sidste afsnit til at handle om Louises grav og en mulig genbegravelse af Frederik 7.

3. Grevinde Danners gravsted
Til slut på vores rundtur besøger vi Slotsparken, hvor Grevinde Danner er stedt til hvile. Hun har fået lavet et begravelsesmonument, som er en åben gravhøj, hvor hun ligger i en sarkofag inden bag et smedejernsgitter, hvor man kan se hendes våbenskjold. Da Marie Laulund viser mig gravstedet, får jeg samme fortryllende vingesus, som da jeg som barn så Kejserinde Dagmar af Ruslands kiste i Roskilde Domkirke i 2006, lige inden den blev overført til Rusland.

Derfor spørger jeg Marie Laulund, om hun tror, det er muligt, at ligesom Dagmar endelig kunne få lov til at ligge ved siden af sin elskede gemal Zar Alexander 3., om Grevinde Danner kunne få lov til det samme i Roskilde Domkirke ved Frederik 7.´s side? Marie tøver et øjeblik:

”Jamen, det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, og dog…. Jeg kan ikke stå at sige, at det aldrig ville ske, for selvklart håber jeg da også, at Frederik og Louise også ville kunne blive genforenede i døden,” siger hun og tilføjer:

”Men så på den anden side ville hun jo mangle her. Jægerspris Slot var jo hendes hjem, og hun er jo nærmest stedets hjerte. Men det var hårdt både for Frederik 7. og Grevinde Danner, at hun ikke kunne anerkendes som hans ligeværdige hustru. Så det ville være en stor revitalisering at blive flyttet til Roskilde Domkirke. Så det er meget dobbelt,” siger Marie Laulund.

Og det kan jeg selvfølgelig godt se. For som Marie Laulund siger, er Louise nærmest hjertet og sjælen ved Jægerspris. Men jeg kan dog ikke give slip på tanken om, at hvis Louise blev stedt til hvile ved siden af Frederik 7., så kan hun måske for alvor blive anerkendt som Danmarks første borgerlige medregent. Mon man kunne genbegrave Frederik 7. her på Jægerspris i stedet?

Marie Laulund smiler og svarer:

“Jeg tror ikke, det ville være en farbar vej, men det kunne være et spændende eksperiment. Fordi hvor hører kongen til? Er det i den kongelige familie, som aldrig anerkendte Louise? Eller her på Jægerspris, hvor han færdedes med folket og dyrkede sine interesser og samtidig levede sammen med det menneske, som han elskede allerhøjest?”

Jægerspris får dit hjerte til at jagte endnu mere historisk viden
Historien om Frederik og Louise er en af de mest fantastiske kærlighedshistorier i hele den europæiske historie. Jeg tror, at vi europæere skal lede langt for at finde en monark, der bare havde halvt så meget held i kærligheden, som Frederik 7. havde med Louise.

Og så pragtfuldt og prydende som Jægerspris står, gør ikke besøget mindre værd, men fylder dagen med glædeligt royalt guld.

Jeg kan personligt anbefale, at man tager et besøg til Jægerspris og får en rundvisning, for det vil gøre dig klogere og gladere, både fagligt og menneskeligt.

Hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i Jægerspris historie, kan du læse hele afskriften med mit interview med Marie Laulund via dette link

David Frantsen

David Frantsen er en ægte sprogekvilibrist, og i sine klummer deler han gavmildt ud af sine personlige erfaringer og sin kærlighed til natur, kultur og videnskab. David er med egne ord “En Ægte Slytherin”, da han er utroligt ambitiøs og snobbet på den positive måde – med andre ord “kvalitetsbevidst” til fingerspidserne.

The post FRANTSEN PÅ SLOTTET: Jægerspris, kærlighedens sejrsslot appeared first on TV Glad.

Kapitel 1: De Sidste Oldenborgske Regenter 

(Mig  

Marie) 

Det særlige ved Jægerspris Slot er, at den royale historie slutter definitivt i 1874, hvor Grevinde Danner(Louise Rasmussen) dør. For når Grevinde Danner(der jo var gift med Frederik 7.) ikke er her mere, så er det ikke længere et kongeslot, for hun donerer nemlig sin arv til kong Frederik 7.´s Stiftelse, og da har slottet en anden funktion, end at være et hjem for kongelige.  

Nemlig et Museum, til minde om hendes gemal Frederik 7.´s stiftelse, og slottet er også det sted hvorfra man driver et børnehjem, som grevinde Danner oprettede allerede i 1867, og rent faktisk det mindemusem vi har på slottet her, der er det særlige ved det er at hun åbner det i 1865 2 år efter at Frederik 7. døde i 1863.  

Og grevinden gør faktisk et ret stort nummer ud af, at fortælle at Jægerspris er det sted, hvor den sidste regent af den 212 år regerende kongeslægt i Danmark boede. 

Gør hun det?  

Ja.  

Wauuw!  

Det er et stort punktum, for den Oldenborgske Kongerække!  

(Jeg kan mærke, at jeg allerede med mit hjerteblod glæder mig til, at påbegynde dette mageløse interview, især fordi at Marie har så stor viden og hengivenhed til og om Danmarkshistorien!) 

Det glæder jeg mig utroligt meget til, at høre mere om Marie og med det vil jeg i den forbindelse sige Goddag og Hjerteligt Velkommen til denne udgave af Frantsen på Kongeslottet, som foregår her på Jægerspris!  
 
Vejret er pragtfuldt og vidunderligt, og jeg er så heldig, at jeg har fået fat i Marie Laulund, der er kunsthistoriker og Museumsleder og hej, Marie”  

Goddag, David!  

Marie, vil du fortælle om dig selv, din Kærlighed til Historie og om din baggrund som kunsthistoriker!? 

Ja, det vil jeg meget gerne! Jeg har været her på slottet, som Museumsleder siden år 2019! Og Museet her, er jo et Sommeråbent Museum, og der har jeg sørget for hver Sommer, at Folk kan komme ind og opleve Frederik 7.´s Mindemuseum, om man vil og den historie, som vi fortæller om Grevinde Danner, her på stedet! 

Og min egen Baggrund for, at blive ansat her som museumsleder, det er at jeg har beskæftiget mig rigtigt meget med 1800-Tallets Danske Kunst. Jeg har blandt andet arbejdet på Den Hirschsprungske Samling, Kunstindustrimuseet(Designmuseum Danmark nu til dags) og alle mulige steder i København, hvor jeg har lært rigtigt meget om kunsten og kulturen, fra 1800-tallet.  

Og her på slottet, der har vi en del kunst, møbler, Interiør og alle mulige samlinger fra 1800-Tallet, og det er nok hovedårsagen til, at jeg valgte at søge job her, hvor jeg så bagefter blev ansat. 

Hvor er det dog fantastisk, og når nu du fortæller det Marie, så kan jeg unægteligt ikke holde mig tilbage fra at spørge er det også derfor, at man kalder 1800-Tallet for Guldalderen med de markante personligheder der var, som HC Andersen, HC Ørsted, Grundtvig you name it..?  

Uden tvivl! Der skete rigtigt meget kulturelt og kunsterisk, i første halvdel af 1800-tallet, deraf også navnet Guldalderen! Og Frederik 7. var en vaskeægte Guldalderkonge! Han bliver konge i 1848, og så lever han frem til slutningen af 1863. Så han er regent, lige i slutningen af Guldalderen, og har alt det med sig i Bagagen!  

Men Frederik 7., han er også en konge, der peger fremad! For han interesserer sig også for rigtigt meget, af mere end det, der “bare” er det danske! Han har blik for alt det eksotiske, og alt det som ligger uden for Danmark! Han er interesseret i alle mulige indtryk fra Udlandet, og det samler han også her på Jægerspris Slot! På den måde, var han en meget internationalt orienteret monark! 

Hvor er det bare skønt! Men vil du så vise mig derind, Marie!? 

Dét kan jeg love dig for jeg vil, kære David! 

Fantastisk, og Marie i den forbindelse har jeg et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde: Nu hopper jeg ganske vidst lidt frem i tiden, men det er først fra Christian 10.(var konge fra 1912-1947) af, at det danske kongehus på alvor begynder, at tale dansk også indbyrdes. For fra 1100-tallet og helt frem til starten af 1900-tallet, foregik al kommunikation i samfundets øverste lag på tysk, fransk, eller latin. Ikke kun i Danmark, men så sandelig også i Sverige og England. Så har Frederik 7. i det daglige talt dansk eller tysk? 

Jeg er ret overbevist om, at han talte dansk i det daglige! Og det ved vi blandt andet fordi, at kongens dagbøger og breve til hans private venner samt til grevinde Danner er skrevet på dansk! Og hans Farfar, arveprins Frederik(søn af Frederik 5.) blev som den første danske prins nogensinde, særligt undervist på dansk.  

Aha!? Og Marie, i den sammenhæng vil jeg også spørge følgende: Nu har der jo i mange år verseret rygter om, at Arveprins Frederik ikke var Christian 8.(Frederik 7.´s Far)´s biologiske far, men at det i virkeligheden var arveprinsens adjudant, Frederik von Blücher! Ligesom, at man i år 2010 gravede Tycho Brahe op, for at tage DNA test, kan man så også gøre det med arveprins Frederik, for at finde ud af hvem der er faderen?  

Det tror jeg desværre er helt urealistisk, at gøre. Jeg tror egentlig, at der er mange uopklarede mysterier i den kongelige familie, der ikke har brug for helt at komme frem i dagens lys! Det har nok uden tvivl været en offentlig hemmelighed, at Arveprins Frederik ikke var Christian 8.´s biologiske far, men fordi at arvefølgen under Frederik 6.(Christian 8.´s fætter og forgænger) begyndte at blive så ustabil, så havde man jo brug for en arving, derfor accepterede man det officielt, at han var arveprinsens søn. 

Det er ligesom Marie, når du nævner dette at prinsesse Louise Augusta(Frederik 6.´s halvlillesøster) jo officielt var Christian 7.´s datter, selvom at alle vidste at Struensee var hendes biologiske far! 

Præcis! Selv den dag i dag, er konspirationsteorier er altid spændende og de vil altid florere. Men faktum er, at officielt har regenterne altid fulgt hinanden, og derfor har man accepteret det i Samtiden!  

Fantastisk! Men hvor begynder vi, Marie?  

(Marie og jeg er nemlig i Jægerspris´s forhal) 

Jamen vi skal starte her i slottets forhal… 

(Og så begynder Marie så elskværdigt, at vise mig Jægerspris indefra for alvor. Det indvendige i Jægerspris er jo skyld i, at vi nu til dags i Danmark kan ytre Os om det vi vil!..)  

Kapitel 2: Slottet Jægerspris  

Jægerspris Slot er jo et af de ældste Kongeslotte i Danmark! Det blev faktisk opført i 1300-tallet! Og det´særligt på den måde, at Frederik 7. var den sidste konge på stedet! Går man dog fra Frederik 7., og tilbage så er der rigtigt mange danske regenter, der får brugt Jægerspris Slot til privat brug, ikke mindst Christian 4.!  

Christian 4.!?  

Christian 4., ja! Han får bygget denne her bygning, faktisk den fløj vi står i! Og denne fløj her, er faktisk en buegang, beregnet til gennemkørsel med Hest! I den forbindelse, prøv lige at forestille dig at man ridder denne her vej igennem! Fordi, så kunne Christian 4. med manér byde velkommen til det tårn, som han byggede her på slottet! 

(Marie viser mig det høje tårn på Jægerspris, cirka 12 meter langt hvor Christian 4. ovenikøbet havde fået indgraveret sit monogram!) 

Og det er faktisk den ældste del af slottet! Det er en trefløjet struktur som slottet har i dag, da grundformen har et stort U! Og det skyldes simpelthen, at kongerne gennem tiden får bygget ud, bygget ud og bygget ud! Og den sidste monark, der gør det er jo så Frederik 5.!  

Frederik 5.? Waauuw!  

Nemlig!  

Frederik 5. er en af mine yndlingskonger, og det var han også, da jeg var barn. Og så var han jo oldefar, til både Frederik 7. og Christian 9., derfor var disse to regenter grandfætre!  

Hvor er det spændene, David! Og det, der også gør Frederik 5. til en vigtig karakter, i Jægerspris´s historie, det er at han får opført en Jættestue! Og så er Frederik 5. jo også far til Arveprins Frederik(Frederik 7.´s farfar), som kom meget her på slottet!  

Så arveprins Frederik får blandt andet anlagt mindelunden, rundt om slottet, samt en gravhøj, som får navnet Julianehøj!  

Efter Arveprinsens mor, Juliane Marie!? 

Yes! Det er simpelthen en gammel gravhøj, som Arveprins opfører! Han får så også hjælp til det, af den berømte danske billedhugger Johannes Widewelt til at lave et klassicistisk monument, hvor han så skriver “Til ære for min moder, Juliane Marie!”.  

Men dog. Og Marie, gennem historien er det jo blevet fortalt at Arveprins Frederik ikke var så godt begavet, men jeg tænker med dette monument, kan han jo ikke have været helt så ubegavet, som krøniken engang ville vide?  

Nej nemlig, David!  Juliane Marie opholdt sig jo meget på Jægerspris, idet at hun fik slottet i bryllupsgave af Frederik 5.! Og da hun bliver enkedronning, så opholder både hun og arveprinsen sig permanent her på Jægerspris Slot, og det er faktisk også herfra at de styrer Danmark, sammen med Ove-Høegh Guldberg mens den mentalt handicappede Christian 7. er konge(Arveprins Frederik´s halvstorebror).  

Uuuhh, Guldberg han var jo en slyngel!  

Det må man sige! Og efter at Struensee er død, så anlægger de mindelunden! Så David, du er hjerteligt velkommen til at komme en anden gang, og skrive om Mindelunden her! Et kæmpe kapitel! 

Det vil jeg rigtigt gerne, Marie! Men Marie, efter at Frederik 6., som ung kronprins kuppede sig til magten, og satte sin stedfarmor og halvonkel ud af spillet, tilbragte Juliane Marie så sin sidste tid her?  

Hmmm, der må jeg blive dig et svar skyldig. Men vi ved, at arveprins Frederik i allefald bliver boende her på Jægerspris frem til 1794. Altså 11 år før hans død, i 1805! Men hvornår Juliane Marie flytter hefra, ved jeg desværre ikke!  

(Marie viser Os nu ind i Museumshoppen, hvor man blandt andet kan købe herlige små magneter. Og så viser hun Os et rum, med hele den oldenborgske kongerække, og så begynder fortællingen om både Frederik 7. og Grevinde Danner!….)  

Kapitel 3: Frederik 7. og Grevinde Danner  

Kast lige et blik her! 

(Marie viser Os det smukkeste rum, med portrætter af hele den Oldenborgske Kongerække fra Christian 1. til Frederik 7.) 

Meget symbolsk, David så dør Frederik 7. på Glücksborg Slot(Vores nuværende regent Frederik 10., er også af slægten Glücksborg). Og Grevinde Danner sidder også på Glücksborg, da hun får det at vide. Så for at ære sin elskede mand, så laver hun et minderum for ham her på Jægerspris ved at placere portrætter af alle de oldenborgske regenter fra Christian 1., til og med sin gemal Frederik 7., for at ære ham. Det er helt bevidst, at det skal være en højtidelig indgang, til Frederik 7.´s audiensværelse!  

Fantastisk! Men Marie, da Dyr jo sammen Kongehuset er den største af mine livsinteresser, så vil jeg gerne spørge dig om det er sandt, at Frederik 7., længe før han blev konge, ja allerede da han var tronarving og kronprins, vidst nok var en ret ivrig og dygtig Jæger?  

Jo, helt bestemt! Og det var også en passion, som kongen delte med grevinde Danner! Hvad mange ikke ved er, at hun også selv var en meget dygtig jæger, med stor hengivenhed for dyr og natur! Dog nok ikke ligeså god, som sin gemal, men ikke desto mindre David, kan du eksempelvis tage et blik på dette pragteksemplar af et gevir her! 

(Marie viser mig geviret fra en hjort, som Louise Christine Danner(født Rasmussen) har nedlagt i 1861) 

Og det er sådan David, da Frederik 7. i 1854 vælger at købe Jægerspris Slot så giver han det som gave, til sin Louise! Og derfor, gik alle de jagter, der blev holdt her på slottet under navnet “Dannerjagten”, hvor hun var værten! 

Okej, hvor sejt! Men Marie, nu vi taler om Louise og Frederik, så er det jo ikke nogen hemmelighed at Frederik 7. til tider kunne have heftige humørsvingninger. Og er det ikke noget med, at når monarken fik en af sine maniske anfald, så var det bedste man kunne gøre, at hente Louise, så hun kunne sige “Fald lige ned på Jorden, Kammerat.”?     

Det tror jeg helt bestemt!  Altså, på den måde har de været et rigtig, rigtigt godt par, for de passede godt på hinanden! Og Frederik 7. elskede hende virkelig, højere end noget andet, og ville sikre hende, og gav hende gaver, samlinger, smykker, et slot ja han gav hende så meget! Og til gengæld, så var hun der altid for ham ved hans side!  

Hvor er det dog smukt! Og Marie, når nu at Frederik 7. blev så dødeligt forelsket i Louise Rasmussen, så tænker jeg; I én og samme person var hun jo både Kæreste, Hustru, Mor og Bedste Ven for ham. Og kan det skyldes, at han som 1-årig fik taget sin Mor, daværende kronprinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin fra sig(Christian 8´s første hustru, der blev skilt fra daværende kronprins Christian Frederik, efter hendes affære med den Schweiziske komponist Eduard du Puy).  

Kunne det så i Frederik´s ubevidsthed, have haft noget at gøre med savnet efter sin Mor?             

Det kan godt være. Det er ude i spekulationerne, så jeg kan ikke gå ind i det, som fagperson, så det må vi tænke os til. Hvis vi skal snakke rigtigt om det, så må vi finde ordentlige og pålidelige kilder.  

Ja, det er interessant du nævner det Marie, for salige Palle Lauring(nok den største historiker i Danmark, nogensinde) skrev jo også, at senere som voksen mens han var tronarving, der traf Frederik 7. faktisk sin Mor i Rom, men mødet skulle ifølge salige Palle Lauring have været lidt af et Spøgelsesmøde.  

Okej? Ja, moren blev jo sendt til Rom i 1829 faktisk efter hendes eget ønske, og bliver boende i Italiens hovedstad frem til sin død, i 1840. Og inden sin død, ender hun med at konverterer til Katolicismen, og bliver sidenhen begravet i Vatikanet, på Den Tyske Kirkegaard. Det sørger Frederik nemlig for, lige med det samme da han bestiger tronen i 1848.  

Han får arrangeret, at Gravstedet i Vatikanet lige får en ansigtsløftning. Og da Louise Christine Danner, så skriver testamente, til Kong Frederik 7.´s stiftelse efter hans død, så testamenterer hun ikke alene Jægerspris Slot til Stiftelsen. Men hun beordrer også til, at der årligt skal ture til Rom, hvor Charlotte Frederikkes grav stadigvæk skal holdes ved lige, og det fortsætter også den dag i dag! 

Ligesom at Stiftelsen sørger for, at Jægerspris har åbent, og at der er et børnehjem, på samme måde bliver der sørget for at Gravstedet stadigvæk er i fin stand! 

Hvor er det fantastisk, Marie! Og tænk, at hun konverterede til Katolicismen, efter at være flyttet til Rom! 

Nemlig! Og Grevinde Danner sørger nemlig også for, at holde Charlotte Frederikkes navn ved lige, blandt andet ved at den daværende kronprinsesses sidste lommetørklæde er bevaret, som han modtager fra sin Mor. Og i den forbindelse, skal du lige se kongens Audiensværelse! Kom med her! 

(Marie viser mig Frederik 7.´s Røde og Lilla audiensfarvede værelse, der er en sand fryd for mine øjne og mit royalistiske hjerte!)  

Waaaauw! 

Og dette værelse, stod også sådan her i 1856! For kongen og grevinden flytter herind i 1854! Grevinde Danner ved nemlig alt om mode. Hun har nemlig i sine helt unge dage boet i Frankrig, og været i lære som modehandler! Så hun er uddannet, inden for det fælt, og har sågar haft sin egen butik i København med Accesories!  

Accesories?  

Accesories, ja det er et spænd, tørklæde, øreringe og lignende. Og her på Jægerspris, som Frederik jo som tidligere nævnt gav hende, der har hun jo så fået lov til, at give den gas med sine alsidige talenter og fylde det moderne ind her! 

Det´jo helt utroligt! Og Marie, så vil jeg jo gerne spørge dig i den forbindelse; Nu ved jeg godt, at Grevinde Danner aldrig officielt var dronning. Men, med tanke på at Vores nuværende Dronning Mary kaldes for Danmarks første medregent, med rødt blod i årerne(salige Prins Henrik var nemlig adelig, dog ikke kongelig), er Grevinde Danner så ikke den allerførste borgerlige medregent, når hun jo nu var gift med Monarken?  

Dét vil jeg helt sikkert sige! Og det var lige netop dér at skandalen lå! Det var et utroligt omdiskuteret ægteskab, og SÅ kompliceret! For Frederik var jo født ind i Danmarks mest magtfulde, og indflydelsesrige familie, mens Louise var et uægte barn, af en tjenestepige i København. Det var to verdener, der officielt ikke kunne forenes.  

Selvom at Frederik 7. gentagne gange sagde: “Louise er min hustru! Min ligeværdige hustru!”. Det var faktisk kun den svenske konge, Carl 15.(konge af Sverige fra 1859-1872), der 100% anerkendte Louise som Frederiks ligeværdige hustru, og som ville sidde til Taffel med hende!  

(Marie viser mig en büste, af Carl 15. Af Sverige, der står og pryder så fint i Audiensværelset)  

Okej! Men Marie, når du nu nævner det, er det så ikke noget med at Carl 15.  og Frederik 7. var ret gode venner, privat?  

Det var de ja! Og David, det skyldtes især også at Frederik var Carl evigt taknemmelig for, at han ville anerkende Louise. Kun i selskab med kong Carl, kunne Louise bære ordenen med et billede med Frederik. For selv de andre statsoverhoveder i Europa, nægtede at have noget med hende at gøre! Der kunne Louise risikere, at blive henvist til et andet bord. Og foragten for Grevinde Danner gjaldt også en dag den sidegren inden for den danske kongefamilie, som Christian 9.(Frederiks Efterfølger) udgjorde.  

Hvor er det spændende, Marie! Men Marie, det særlige er jo også, at vores nuværende konge Frederik 10. jo nedstammer fra Carl 15., da Carls datter Lovisa jo blev gift med Christian 9.´s søn, den senere Frederik 8. Og der er det interessante jo også Marie, at Frederik 7. faktisk ønskede, at Frederik(8.) skulle være hans efterfølger istedet, for netop at kunne spænde ben for hans far! 

Lige præcis! Og det er ingen tvivl om, at disse to altså Frederik 7. og Carl 15., snakkede om at forene Danmark, Sverige og Norge(Som var en union med Sverige fra 1814-1905) under én Krone! Og selvom, at Frederik 7. i 1853 har underskrevet at Christian af Glücksborg kunne blive hans efterfølger, så havde han og Carl jo stadigvæk deres drømme. For i 1800-tallet voksede der i Skandinavien drømme frem om, om Skandinavien som én Nation, altså Skandinavismen! 

Det må jeg nok sige! Og Marie, apropos Skandinavismen, er det så med det du beretter, den samme følelse som både Undertegnede og mange danskere ja europæere har i disse tider, en type “Europisme”. Bare om et forenet Norden eller Forenet Europa om man vil mod de store magter, som også var kendetegnet medens Frederik og Carl besad deres nationers troner hver især? 

Helt Sikkert! Det har der været! Og når der så lige pludselig er tale om et nordisk samarbejde, om forsvar så tænker jeg at det har været samme tankegang som folk har haft tidligere, altså “bare” med et forenet Skandinavien!  

Vidunderligt! Og nu, hvor vi kigger på denne meget majestætiske Buste af Frederik 7., så vil jeg godt sige Marie, at jeg kom til at tænke på kong Charles af England. For ligesom med Frederik og Louise, så måtte Charles og Camillia,  jo også igennem rigtigt meget mildt sagt, før de endelig kunne få hinanden.  

Ovenikøbet at Camilla modsat grevinde Danner, faktisk er dronning og 100% anerkendt som medregent!  

Helt sikkert, der er paralleller! Og ligesom David, at du sagde før at selvom dronning Mary officielt er Danmarks første borgerlige medregent. Men faktisk så da dronning Mary skulle afsløre, et nyt monument over grevinde Danner, som Kirsten Justesen havde skabt, så bar hun faktisk et smykke, der tidligere havde tilhørt grevinde Danner. 

Nej, gjorde hun Virkelig?!? 

Ja. Og dét har Kongehuset ALDRIG haft tidligere! Det er en fremstrakt hånd, der viser at nu begynder de for alvor at anerkende hende! Og grevinde Danner kæmpede jo imod, at efter kongen døde i 1863 så blev hun helt skrevet ud af historien.  

Grevinden blev simpelthen aldrig mere inviteret, til store og officielle begivenheder inden for de kongelige gemakker mere. Ikke engang, da Ryttermonumentet af Frederik 7. af Vilhelm Bissen i 1873, blev afsløret foran Christiansborg. Selv dér lod Christian 9. grevinden vide, at hun ikke var velkommen. Hun fik dog lov til, at sidde i et vindue mutters alene, på Borgen og overvære begivenheden.  

Den nye Glücksborgske kongefamilie mente simpelthen ikke, at hun var værdig til at blive inviteret med. Så dér tog hun en beslutning med Jægerspris Slot, der hed “Sådan skal det ikke være! JEG var den, der var gift med kongen! Dette her finder jeg mik ikke i! Jeg var en stor del af hans liv, og sådan vil jeg også huskes!” 

Og hvis vi lige går ind her… 

(Marie tager mig med ind til et rum, hvor man kan se grevinde Danner´s bryllupsportræt, der står og pryder så smukt, og åh ja også royalt! Og det bliver bestemt ikke mindre kongeligt af, at det er i Frederik 7.´s arbejdsværelse.) 

Dette her store Bryllupsportræt af grevinde Danner, er malet af David Monies i 1850. Og 1850 er det år, hvor Frederik og Louise bliver gift! Og det er malet i Naturlig størrelse! Altså et helfigursportræt!  

Og da grevinde Danner bliver enke, så hænger dette her på portræt på Christiansborg Slot! Og da Frederik har testamenteret alt til Louise, tager hun rundt på slottene og hapser lige dét som hun ville have, og tager med til Jægerspris Slot! Og alt andet, der har tilhørt Frederik 7., det kommer på auktion! 

Og dette her portræt beslutter hun sig for, skal oppe at hænge her i kongens arbejdsværelse(Frederik 7.´s arbejdsværelse) hvor vi står. Så på den måde putter hun sig selv ind i Danmarkshistorien, man kan ikke komme udenom hende, når man træder ind i dette lokale. Louise var virkelig fremsynet!  

Hun vidste nemlig godt, hvordan man skriver Historie ved at få sit portræt med, og nogle kilder med så er man der! 

Hvor er det smukt, og når du fortæller det Marie, så er det både en kæmpe Kærlighedserklæring, men det viser jo også at Louise Rasmussen jo var utroligt godt begavet! 

Dét var hun, i den grad!  

Og Marie, vil du fortælle Os mere om Kongens Arbejdsværelse!? 

(Og da kommer vi til 4. Kapitel, om Trekløveret Frederik, Louise og Carl…)  

Kapitel 4: Trekløveret Louise, Carl og Frederik 

Det kan du tro!  Dette her er kongens arbejdsværelse! Her havde Frederik 7. både sit skriveborg, og sin private pibesamling! Det var et bræt, som han selv har designet! Og når regenten havde gæster her, så har man ikke tvivlet på at det var et ægte herreværelse!  

Og så alt hvad der hænger herinde, er også noget, der relaterer sig til kongen! Blandt andet et lille portrætfotografi af grevinde Danner, som faktisk er håndkoloreret, da man jo ikke havde mulighed for farvefotos dengang! Men så for lige, at peppe det op så er det blevet malet med vandfarver! 

Ååårrwww, hvor er det dog fantastisk! Og Marie, er det ikke noget med, at når nu man siger at Kærlighed også giver farver, og er det ikke noget med at selv efter Frederik 7. døde, så fortsatte grevinde Danner med at have kontakt med Carl Berling? 

Altså, jeg vil sige at de er venner for livet. Og Carl Berlings portræt står der også, det er hans büste! Og der skal man huske at faktum er, at Carl Berling og Frederik 7. lærte hinanden at kende, som meget unge! Og så lærer de Louise Rasmussen, at kende. 

Og Louise Rasmussen har ganske rigtigt været kæreste med Carl, da hun var en meget ung pige. Og så er det, at hun bliver Frederiks kæreste, og han gifter sig med hende. Men Frederik 7. støder ikke Berling fra sig, men tager ham derimod helt tæt til sig, som sin kammerherre!  

Så Carl Berling og Louise Rasmussen var de to mennesker, der stod Frederik 7. allernærmest, af alle andre! De var nærmest et trekløver! 

Okej!? Men der vil jeg sige Marie, med al respekt at der er jeg nok lidt gammeldags monogam, for om jeg havde en kæreste, så ville jeg nødigt låne hende ud til andre!  

Ja, og der kan være alle mulige grunde til, at de kunne gøre det! Men det har de kunnet! Selv da Frederik 7. dør, bliver Carl Berling og Louise Rasmussen ved med, at have tæt kontakt. Også, da Carl Berling i 1854 gifter sig med Polly Berling, og ovenikøbet får børn med, har han fortsat forbindelse til grevinde Danner.  

Og de er også stadigvæk gift, da Louise og Carl Berling rejser sammen til Egypten. Og der er planen, at de skulle videre til Jerusalem, men så døde Carl Berling desværre undervejs, og nåede aldrig frem til Jerusalem.  

Og så er det faktisk lige efter Carl Berlings død, at grevinde Danner for alvor siger “NU vil jeg være sikker på, at historien bliver skrevet rigtigt! Om ikke i min tid, så efter min tid, så folk kan vide hvor højt at Frederik, Carl og Jeg elskede hverandre!”. Hun var jo også den sidste, der var tilbage af det trekløver. Og alt, hvad hun ejer af papirer og dokumenter, det får hun gemt her på slottet!  

Og så skriver hun et lille notat, der siger at hun håber at fremtidens historikere vil kigge på det hun skriver, og samtidig understreger hun også med tykt ved arkiverne. For alt det, som hun har skrevet og samlet, det vil hun gemme så hun aldrig bliver glemt. Så hun har virkelig været bevidst om, hvordan hun skulle tackle hende og kongens eftermæle! 

Det´ jo utroligt! Og bare for at være sikker Marie, så var Carl Berling arvtager til Berlingske Tidende, ikk´?  

Jo, Carl Berling var arvtager til Det Berlingske Hus! Og Carl Berling var rigtigt god til økonomi! Og da grevinde Danner hun bliver enke, der hjælper han hende stadigvæk med, at investere og gøre ved, så hun stadigvæk sidder rigtigt godt i det!  

Hvor er det smukt, hvad Kærligheden kan gøre! Men Marie, når det nu som tidligere nævnt er Dyr, der sammen med Kongehuset er min største interesse og er det af racen Broholmer, som de tre hunde er på maleriet? 

(Der er nemlig et stort og vidunderligt prydende maleri hvor 3 store hunde optræder, i bedste H.C. Andersensk eventyrlig stil) 

Rent faktisk kan man godt sige at det er Broholmer, selvom det ikke er helt korrekt at kalde dem det! På dette tidspunkt, er det faktisk Den Store Danske Hund, altså Grand Danois! Og det er faktisk først efter Frederik 7.´s død, at Broholmeren officielt anerkendes som en hunderace!  

Så Den Store Danske Hund får man splittet op i avlen på dét tidspunkt, så den ene type bliver en Grand Danois, og den anden bliver en Broholmer!  

Waauuw, hillemænd! Så Broholmer og Grand Danois er faktisk søskenderacer?!?  

Ja, eller fætre om man vil! Det er bare i hvilken retning, man avler dem I!  

(Fra Vovser til Hvæs, nærmere bestemt rygning, så viser Marie Os nu Kongens Rygeværelse!)  

Herinde, er Kongens Rygeværelse! Og hér sad han også og fiskede!(Man kan fiske ud af vinduet, og Frederik 7. gjorde det med stolen omvendt, mens han røg sine piber samtidig og slappede af ved at fiske) 

Der var voldgrav rundt om slottet på det tidspunkt, hvor der var fisk i, så det var virkelig Put and Take anno 1850érne!  

Fantastisk, eller rettere sagt Fisktastisk! Og Marie, med tanke på at Frederik 7. både var en ivrig jæger og passioneret fisker, så tænker jeg at om han havde levet i dag, ville han nok være en stor fan af Nak og Æd på DR! 

Det er jeg ret sikker på, at han kan have været, David uden tvivl! (vi ler meget hjerteligt, også min fantastiske fotograf og superdygtige tilrettelægger) 

Det´ jo lige i hans ånd! Og han blev jo kendt, som den folkekære konge og det var faktisk også det, som grevinde Danner betonede her på Museet!  

Og så lavede hun også denne glasmontre, der viste hele Frederik 7.´s liv fra han var et lille barn, til han blev voksen og dødede!  

(Marie viser mig en glasmontre, med alt fra Frederik 7., lige fra han er en lille baby til den dag han ånder ud som 55 årig. Og nu ser vi blandt andetn det tøj, som han trådte sine små barnesko i, og hans dødsklæder)  

Denne her strop, den havde kongen faktisk på da han døde! Det tager grevinde Danner også med fra Glücksborg! Og alt det andet, blandt andet kongens briller, kikkert og proptrækker! Samt de førnævnte tørklæder, fra hans Mor!  

(Jeg begynder nu, at skælve fordi jeg virkelig mærker Historiens Vingesus)  

Du må altså undskylde at jeg skælver Marie, det er fordi at jeg nu for alvor ved at han har været et ægte menneske af kød og blod!  

Lige præcis, David! Og det exakt det, det var grevindens plan, at fortælle kongens historie i øjenhøjde! Ikke guld og glimmer, men også hans forskellige huer og gigtarmbånd, så han også efter sin bortgang kom mere i øjenhøjde med befolkningen!  

Også denne skotske højlandsdragt, som han får da han er på officiel rejse til Skotland i 1844.  

Så han var på rejse til Skotland, mens han stadigvæk var kronprins?  

Ja! Det var i forbindelse med, at han var ved at blive skilt fra sin anden hustru, Mariane af Mecklenburg-Strelitz at han blev sendt til Skotland, som en slags statsbesøg. For han skulle derefter videre, på et officielt besøg til Færøerne. 

Og da han ankommer til Skotland, kører han 6 uger gennem Skotland, og oplever en masse spændene ting som han aldrig glemmer. En blanding af et statsbesøg, og en ungkarletur. 

Hvor er det spændene, Marie! Og apropos det med at være Ungkarl, så var Frederik jo først gift med sin grandkusine, Frederik 6.´s datter Wilhelmine og derefter med Mariane af Mecklenburg-Strelitz. Så Marie, der er det jeg vil spørge dig at efter at han blev skilt fra Wilhelmine, så forviste Frederik 6. ham til Jægerspris. Men selvom, at det var ment som en straf, så faldt han vidst ret godt til ro her, ikk´?  

Ja, og svaret finder vi her! Nu skal du se, kære David!  

(Marie fører mig nu til et skab. Det skab, hvor kongens arkæologiske samling er bevaret, fra da han var tronarving og tronfølger!) 

Frederik 7. var meget interesseret i Arkæologi! Både de kollektioner han havde på Jægerspris, og andre slotte er samlede og bevarede her på stedet!  

Ej hvor fantastisk, og apropos bevaringen Marie, så har jeg både her og i audiensrummet bemærket så statuer af Christian 4.! Og er det ikke noget med, at Frederik 7. var en ret stor fan af Christian Firtal!? 

Det er lige præcis, hvad han var, David! Det var simpelthen hans store forbillede! Og han kunne måske også genkende sig selv, for de kunne jo godt ligne hinanden! Synes du ikke også?  

Det må man sige, Marie. Især hvis man lægger mærke til den form, som de begge har sat deres skæg på!  

Fuldstændig! Et stort forbillede! Og Frederik 7. og grevinde Danner, indrettede jo Jægerspris Slot fra ende til anden, også slottets facade. Ligesom den store portal, som ved kiggede på før, der sørger Frederik 7. også for at Christian 4´s monogram, kommer op at hænge! Det har ikke siddet der oprindeligt, det er Frederik 7.´s forbindelse!  

(Og i dette rum, skal jeg lige tilføje at en del jagttrofæer er med til, at gøre det endnu mere Royalt med et skær, af naturskøn stråleglans!) 

Hvor fantastisk. Og Marie, så kan der jo ikke være nogen tvivl om, at Frederik 7. har været en ægte fan! Og Marie, Christian 4. elskede jo også selv at gå på jagt. Og disse smukke og vidunderlige kongeørne, samt Sneuglen og Hornuglen, er det dyr, som kongen selv har nedlagt? 

Jo, det er lige hvad det er, David! Det var faktisk nogle, som han skød da han som kronprins boede på Odense Slot, da han på det tidspunkt var Guvernør over Fyn! Og så er de kommet hertil, men først efter grevinde Danner´s død men det er en deponering!  

Og så har vi sat dem herind, for de fortæller jo rigtigt meget om hans liv, og hans glæde ved at gå på jagt!  

(Samtidig fortæller Marie, at hun er i gang med stille og roligt, at rekonstruere grevinde Danner´s museum. Marie er en fantastisk Museumsinspektør og spørger man mig, bør alle arbejdspladser have en leder, der er ligeså nærværende og intelligent som Marie!)  

Waaauw! Frederik 7. var jo utrolig alsidig, Marie! Både utroligt intelligent, en dygtig sportsmand men også utroligt kreativ!  

Ja ja! Og faktisk herhenne, sørgede grevinde Danner også for at denne her røde bog, det er Frederik 7.´s afhandling om jættestuer! Der kan ingen tvivl være om, at var Frederik 7. ikke blevet konge, så havde han uden tvivl været arkæeolog!  

Jamen, den mand var jo mageløs! Og Marie, apropos Jættestuer, er det noget vi kan se i dag, eller bliver det en anden gang?  

Der er et par stykker nede i skoven, men det må blive til næste gang! Det er cirka en kilometer herfra! Men det bliver nok en anden gang, selvom det er utroligt spændende!  

Vidunderligt! Men i forhold til det med Jagten Marie, så vil jeg gerne vide selvom jeg ikke selv hverken er jæger eller har jagttegn, om det så stadgivæk er tilladt at gå på jagt her?  

Njaaee joo, det kan man jo godt. Men det er jo Grevinde Danner Stiftelsen, der ejer slottet, så om man skal på jagt så skal man have en tilladelse fra stiftelsen først.  

Javel ja! Men Marie, nu snakken falder på tilladelser, så synes jeg at det er en skam, at ingen i den danske kongefamilie ville acceptere grevinde Danner. Og det tænker jeg også kan have slidt, på Frederik 7´s helbred i længden?  

Fuldstændigt. Frederik 7. prøvede jo efter deres bryllup, at ophøje Louise Rasmussen til baronesse. Det var ikke godt nok, så sidenhen til lensgrevinde, men hun fik stadigvæk ikke respekt og anerkendelse af den grund.  

Og da Frederik 7. døde, blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor han stadigvæk ligger den dag i dag. Men Louise fik ikke lov til, at blive begravet i Roskilde, ved siden af sin elskede mand! Hun blev istedet langt ind, i et gravmonument, der ligger i en åben gravhøj, som jeg vil vise Jer senere i Slotsparken!  

(Marie viser Os ovenpå, til Grevinde Danner udstillingen, som næste Kapitel lige præcis skal handle om…)  

Kapitel 5: Grevinde Danner Udstillingen 

(Mens Marie viser Os vej ind til Grevinde Danner Udstillingen, bliver jeg så imponeret over hendes indsats, at jeg tager hatten af for hende. Marie bliver så glad, at hun ler af ren og skær Lykke. 

Og så beretter hun, om den mervelliøse udstilling.) 

Nu skal I se, her er vores dobbeltportræt! Det store mesterværk, vi har! Det var et billede, som Frederik 7. bestiller, efter at kritikken af grevinde Danner for alvor spidser til!(På dobbeltportrættet kigger Frederik 7. meget varmt og hengivent på sin Louise, medens hunden ved kongens fødder vogter over de to elskende) 

For i 1859 brændte Frederiksborg Slot i Hillerød, og det var naturligvis en kæmpe tragedie. Men også for Parret, Frederik og Louise. For det var nemlig i Hillerød, at de havde det allerbedst! Det var jo også på Frederiksborg Slot, at kongen havde hele sin samling af Arkæologi.  

Og i tiden op til, at dette billede blev malet, havde der været optøjer ved Christiansborg, hvor folk råbte “Ned med grevinden og leve kongen!” 

Nej dog! Virkelig!?  

Ja! Så helt bevidst er det meningen, at han sidder ned og kigger op på hende, for at vise 100% at han stod bag sin hustru! Johan Gertner stod bag dette pragtfulde mesterværk! 

Det er så sandelig en Kærlighedserklæring, der vil noget Marie! Men Marie, jeg kom til at tænke på at når nu Frederik 7. rent symbolsk dør på Glücksborg Slot som den sidste oldenborger. Så vil jeg gerne vide om det også har været en omvæltning, at være Danmarks sidste enevældige konge? 

Det har det helt sikkert været! Både som vi nævnte tidligere stress over al den dårlige energi, der blev sendt mod hans hustru.  Men også det at være den sidste enevældige konge, og skulle give magten fra sig. Altså på grundlovsdag, 5. Juni 1849. 

Det har også været et stort skift, for Frederik. For han var jo også nervøs for, om han kunne leve op til sine forgængeres popularitet. Det kunne han heldigvis! 

Ja, og Marie hvis man laver en sammenligning mellem Frederik 7. og Christian 9. hans grandfætter og efterfølger, så var Frederik 7. jo meget folkelig og ligetil, mens at Christian 9. var mere stivnakket og “Hér til og ikke længere!” typen. 

Det var han, og det var også den side som grevinde Danner gerne ville vise, på Museet!  

Årrr, de var jo nærmest skabt for hinanden!  

Ja, og nu du nævner det, så se lige hér David, der er deres fingerringe!  

NEJ!? ÅH GUD!?  

(Mit royalistiske hjerte forbløffes helt og aldeles af, at Marie viser mig Frederik 7. og grevinde Danner´s fingerringe)  

Hvad siger du så? 

Utroligt!  

Nemlig, og slangeringen(Louises gave til Frederik) som du ser, der står der faktisk 7. August 1850, som er bryllupsdatoen! Og da Slangen jo er et symbol på Evigheden og Enheden, så er det Louises måde at fortælle Frederik, at hun vil være sammen med ham for evigt.  

Og den anden ring, kaldes for tænkeringen. Historien er, at hun altid bar den. Den er formet som et hjerte og to forglemmigejer, i emalje. Og dengang da grevinden dør, der har hun i sit testamentet skrevet at i sin smykkesamling på over 1300 katalognumre, der skriver hun at alt det, der ikke tilhører Jægerspris det skal sælges, hvoraf at pengene skal gå til Børnehjemmet! 

Stort set alt blev solgt, men lige præcis den der ring, tog stiften ud og valgte at bevare på slottet!  

Wauw! Det´ jo brilliant, Marie! Og slangen er også et meget vigtigt dyr for mig! Både fordi, at den også symboliserer drager og visdom. Men også fordi, at jeg som stor fan af Harry Potter betragter mig selv, som en Slytherin! Helt ind til blodet!  

Fantastisk! Det er også en fin ring, og man kan se den er blevet brugt meget!  

Wauw, og Marie så er det jeg også vil fortælle det med Frederik 7. og Christian 9., at der jo engang har været et statsrådsmøde hvor kongen og tronfølgeren blev så uvenner, at Frederik 7. skulle have sagt om Christian 9.:  

“Det var dog fandens til menneske!” 

(Marie griner hjerteligt) 

Haha, ej hvor sjovt, den anekdote kendte jeg slet ikke! Jeg vil lige vise dig endnu et højdepunkt, som vi har fundet i vores arkiv for ikke så længe siden!  

Men dog, hvad er dette Marie?  

Jo, det er sådan at grevinde Danner havde en selskabsdame, der hed Natalie Lützen, og hun var altid ved grevindens side. Og da Louise dør i Italien 6. Marts 1874, så gør Natalie det at hun klipper en hårlok af grevinden!  

Hvad siger du!?  

(Marie viser mig en hårlok fra grevinde Danner, altså hun har været et ligeså levende, troværdigt og vaskeægte menneske som dronning Mary er, den dag i dag)  

Ja, det gør hun! Og så bringer hun det med, her til Jægerspris og så har det ligget her siden! Så det er igen et bevis på, at grevinden har fandtes! Og skønt vi i dag synes, at det er en kende aparte at klippe hår af, så var det i 1800-tallet ret moderne, at man gemte hårtotter af dem man havde kær!  

Og denne blomst du ser her i den anden glasramme, er faktisk formet af Frederik 7.´s hår, så man ved at han også har været et ægte og varmblodet menneske!  

Waaauuuwww! (En blomst formet af menneskehår, er ikke et syn man ser hver dag! Og det er utroligt interessant!)  

En helt særlig og håndværksmæssig kunst! En kunstart for sig!  

Hvor er det utroligt! I forhold til det med kunsten Marie, så er der jo det med kunsten om at være i et ægteskab, så vil jeg gerne spørge dig om du har et bud på hvorfor at Frederik 7.´s ægteskaber med Wilhelmine og Mariane begge gik i vasken? Kunne de ikke acceptere eller rumme ham?  

Tjaaaa, han vælger jo Louise Rasmussen, fordi han er oprigtigt forelsket i hende. Jeg tror sandheden er David, at han ikke har været nok forelsket i hverken Wilhelmine eller Mariane. Frederik var ikke typen, ligesom sine forgængere og fyrstelige kollegaer i Europa, som “bare” giftede sig af pligt. Frederik valgte den ægte kærlighed, hvilket også gjorde ham til en mønsterbryder!  

Åhhh, interessant. Når nu du nævner det Marie, så tænker jeg at det også må have været en skuffelse både for Frederik 6., men også for Frederik 7.´s egen far Christian 8.(Frederik 6.´s fætter), at der ikke kom børn ud af de to ægteskaber.  

Helt sikkert! Både en skuffelse men også en katastrofe, for det gjorde jo hele Danmark politisk ustabilt! For hvem skulle regere Danmark, har man tænkt. Så både Frederik 6. og Christian 8. har jo begge haft en enorm følelse af, at det ville blive ustabilt uden en arving, der kunne sikre monarkiets fremtid!  

Nååå, på den måde!  

(Marie viser mig derefter et husalter, som grevinde Danner modtager, da hun i 1870 besøger pave Pius 9. i Rom. Dette alter indeholder nemlig Ave Maria, altså Jomfru Maria. Grevinde Danner var protestant, men hun var utroligt troende og meget religiøs. 

Hun viser Os også Grevinde Danners kabinet, hvor hun fik besøg. Et meget fint og nydeligt kabinet, der også gemmer en lille ekstra historie, da jeg ser Bertel Thorvaldsen´s version af Jesus…)  

Marie, denne lille og nydelige Statuette af Jesus, det er vel ikke Bertel Thorvaldsens udgave af Kristus, vel?  

Yes, det er Bertel Thorvaldsens Jesus! Det var meget moderne, at store skulpturer på det tidspunkt blev lavet i porcelæn. Det har sandsynligvis været Den Kongelige Porcelænsfabrik, der har lavet denne, og så har grevinde Danner også bestilt et eksemplar, da hun jo som tidligere nævnt var meget religiøs. 

Ej, hvor er det vildt! Og Marie, det er jo sådan at når jeg ser den statue af Bertel Thorvaldsens Jesus, så bliver jeg nødt til at fortælle, og det er ingen hemmelighed at inden jeg startede på TV Glad, der flirtede jeg jo med Mormonkirken.  

Blandt andet fordi, at før jeg startede på mit hæderkronede job TV Glad, gik jeg bare derhjemme uden at lave noget, og var meget ensom. Men der bemærkede jeg, når jeg så billeder af Mormonkirken fra USA, at i mange af mormonernes kirker og templer, stod der om ikke kopier, så meget troværdige kloner af den danske Bertel Thorvaldens statue af Menneskesønnen. 

Ja, ja! Det er lige akkurat den figur, som er modelleret efter originalen til Københavns Domkirke!  

Sådan! Men Marie, uden sammenligning for det ville være gudsbespottelse, men jeg plejer jo at falde for en piges intelligens. Og jeg tænker, at når Frederik 7. kunne blive så forelsket i Louise Rasmussen, så har det jo nok også været hendes intelligens og alsidighed der har tiltalt ham?  

Ja, så Frederik 7. har jo altid vidst at han skulle være konge, så det har selvfølgelig også været hendes intelligent, som han faldt pladask for. For det var hun, og havde en stor alsidighed, som du nævner!  

Og til grevinde Danner´s begravelse sagde præsten, at hun både havde en stor visdom og et stærkt ungdommeligt sind!  

(Og bagefter viser Marie Os ud til grevinde Danner´s grav, og så kommer vi til sidste kapitel…) 

Kapitel 6: Et muligt nyt gravsted 

(Marie har taget Os med ud til Slotsparken her på Jægerspris Slot!)  

Marie, hvor er vi henne nu? 

Nu er vi i Slotsparken her, til Jægerspris Slot hvor grevinde Danner er stedt til hvile! Og hun har fået lavet dette begravelsesmonument, som er en åben gravhøj! Og så ligger hun i en sarkofag inden bag et smedejernsgitter, hvor man kan se hendes våbenskjold! 

(Nu viser Marie mig Grevinde Danner´s gravsted, og jeg får samme fortryllende vingesus, som da jeg som barn så Kejserinde Dagmar af Rusland´s kiste i Roskilde Domkirke i 2006, lige inden den blev overført til Rusland!) 

Og hvad er det, som mine to ræveøjne ser? En Løve og en hund…  

Ja, en Løve og en Hund der holder grevindekronen, på hendes våbenskjold. Og så på skjoldet er det liljer, og 3 bier.  

Wauuww… Marie, jeg har ikke haft denne her følelse, siden jeg i år 2006 så Kejserinde Dagmar´s sarkofag i Roskilde Domkirke, inden hun blev kørt tilbage til Rusland, og stedt til hvile! 

Derfor Marie, må jeg bare spørge dig, tror du det er muligt, at ligesom at Dagmar endelig kunne få lov til, at ligge ved siden af sin elskede gemal Zar Alexander 3., om grevinde Danner kunne få lov til det samme, i Roskilde Domkirke, ved Frederik 7.´s side?  

Hmmm… (Marie bliver tavs i 3 sekunder…) Jamen, det har jeg ikke fantasi til, at forestille mig, og dog…. Jeg kan ikke stå og sige, at det aldrig ville ske, for selvklart håber jeg da også at Frederik og Louise også ville kunne blive genforenede i døden.  

Men så på den anden side, ville hun jo mangle her. Jægerspris Slot var jo hendes hjem, og hun er jo nærmest stedets hjerte. Men det var hårdt både for Frederik 7. og grevinde Danner, at hun ikke kunne anerkendes som hans ligeværdige hustru.  

Så det ville være en stor revitalisering, at blive flyttet til Roskilde Domkirke. Så det er meget dobbelt. 

Åhhh, ja det kan jeg godt se! For Marie, det er jo som du også var inde på nemlig Louise er nærmest er Hjertet og Sjælen ved Jægerspris. Men bliver Louise stedt til hvile, ved siden af Frederik 7., så kan hun måske for alvor blive anerkendt som Danmarks første borgerlige medregent! 

Ja, men måske kunne man David istedet genbegrave Frederik 7. her? Den tanke kunne man jo lege med!  

Gud, det var faktisk en rigtigt god idé Marie, at spørge Roskilde Domkirke om ikke Frederik 7. måske kunne ligge her istedet, sammen med sit livs kærlighed?  

(Marie får et stort og hjerteligt smil, for det er måske det der skal til for, at Frederik 7. og Louise Danner kan få den respekt, som de rent faktisk fortjener. Marie er utroligt genial)  

Det kunne man godt, jeg tror ikke det ville være en farbar vej, men det kunne være et spændene eksperiment! Fordi hvor hører kongen til? Er det i den kongelige familie, som aldrig anerkendte Louise?  

Eller her på Jægerspris hvor han færdedes med folket, og dyrke sine interesser og samtidig levede sammen med det menneske som han elskede allerhøjest?  

Helt klart her, uden tvivl. Jeg synes, at Jægerspris må frem på tastaturet, og  tage fat i Roskilde Domkirke og få sat en aftale i stand! 

Tihi, den kommer på min To Do Liste!  

Storartet, Marie! (vi griner begge hjerteligt og komfortabelt, også af glæde fordi at et ægtepar der har næret så stor og varm hengivenhed til hinanden også bør ligge side om side) 

Men i forhold til Kunsthistorien, Marie så alle de vidunderlige sarkofager, statuer og skulpturer det er noget, der stammer helt tilbage fra Antikken, ikke også?  

Altså, jo alle de buster det er en tradition, som vi har taget med Os. Og det er jo en del, af den moderne verden, at lave büster. Men i Renæssancen(som varede i Europa fra starten af 1400-tallet til slutningen, af 1500-tallet!) begynder büsterne at blive mere og mere realistiske.  

Så i 1800-tallet, er man rigtigt dygtig til, at lave büster og er blevet endnu bedre til det. Og en sarkofag, som vi ser her er af arkitektonisk kunst.  

Så det hele hænger lidt sammen!  

Wauww! Og mit sidste spørgsmål Marie er, at når nu at det var Frederik 7., der med grundloven fik indført Demokratiet her i Danmark, er det så ikke noget med, at Christian 8. på sit dødsleje skrev et brev til sin søn om, hvor han tryglede Frederik om at give magten til folket, hvis Kongehuset skal overleve? 

Jo, det er der flere kilder der bekræfter. Christian 8. får endda Frederik 7. til at love, at Louise Rasmussen aldrig nogensinde må flytte ind på Christiansborg Slot. Og hvad er det første, der sker? Ligeså snart, at Christian 8. ånder ud, så flytter Louise selvfølgelig ind.  

Fantastisk! Og fantastisk var det også, at tale med dig Marie, og jeg vil gerne både på mine egne og hele TV Glad´s vegne sige dig en stor og hjertelig tak fordi, at du var så elskværdig at invitere Os herop på Jægerspris Slot!  

Jeg er blevet meget klogere, på mit elskede danske kongehus, end jeg nogensinde har været før! Men har du noget, som du vil tilføje til sidst, Marie?  

Det har været en kæmpe fornøjelse, at have dig på besøg, David! Både med alle de gode spørgsmål, de tanker du har gjort dig og så også alt det du ved! Jeg er utroligt glad for, at måtte træffe dig!  

Tusinde tak skal du have Marie, hvor er du sød! Og med disse ord vil jeg sige, tusinde tak fordi at I læste denne artikel! Og tag endelig på et besøg til Jægerspris, det er VIRKELIG turen værd!  

The post FRANTSEN PÅ KONGESLOTTET – Afskrift af det fulde interview med museumsleder, Marie Laulund   appeared first on TV Glad.

Det er ikke en selvfølge for os med særlige behov at blive mødt med åbne arme og blive lukket ind i fællesskabet, når vi bevæger os forskellige steder i samfundet. Men campinglivet kan noget helt særligt. Det er få steder, man bliver mødt med samme åbenhed som på campingpladsen og i campinglivet generelt.

Min kæreste og jeg startede med at campere sammen tilbage i 2011. Lige siden er vi kommet det samme sted hvert år i den samme hytte. Her er der åbne fællesskaber og plads til alle, og vi har særligt fundet den følelse af fællesskab på Aarø Camping.

Aarø Camping ligger på en smuk sønderjysk ø lidt uden for Haderslev. Der bor 151 fastboende personer på øen, og der er en syv minutters færgetur med en lækker færge derud til den nette som af 55 kroner tur/retur.

Campinglivet er for alle – også os med særlige behov
Jeg har altid haft et ønske om at leve så normalt et liv som muligt og gøre de ting, som alle andre mennesker gør – fx tage kørekort, få en campingvogn og tage ud i sommerlandet. Når vi camperer, føler vi os lige som alle andre på pladsen, som en del af fællesskabet og til trods for, vi har de udfordringer, vi har.

Jeg har camperet siden jeg var tre måneder gammel – først sammen med min familie, hvor jeg har været på mange forskellige campingpladser i ind- og udland, og jeg elsker campinglivet. Men der findes kun en plads, der er så særlig og hjertevarm som Aarø Camping – og derfor er det i år 16. år i træk, vi skal på Aarø Camping.

Vi bliver ved med at komme, så længe vores ben kan bære os. Det er fællesskabet på pladsen, der gør, at vi bliver ved med at komme. Det er nemlig noget helt særligt, og man bliver taget imod, som den man er. Der er plads til alle. Også folk som os med særlige behov.

Godt fællesskab på pladsen
Der er et super godt fællesskab på pladsen. Vi har nogle gode venner der, som vi mødes med hvert år. Fx spillede vi kongespil sidste år – Danmark mod Tyskland. 

På campingpladsen er det et liv i frihed, hvor man hjælper hinanden. Vi har haft et vennepar siden 2011, som vi har snakket med hvert år, hvis vi er på pladsen på samme tid.  Vi bliver hentet hvert år ved færgen af nogen, vi kender, så er vi fri for at gå med alt vores oppakning. Så bliver vi altid budt på en kop kaffe hos dem, og så er ferien i gang.

Vi havde også et vennepar som var fastliggere på pladsen i nogle år. Vi gik altid en tur med deres hund, og hvis hunden, som hed Pan, sad ved min kæreste Jane, så kunne jeg ikke altid snakke med den, fordi den passede på hende.

Vi kender også dem, der har havnegrillen Café Aarøgaard. Vi spiser altid første aften på Cafe Aarøgaard og sidste aften på Havnegrillen.

Livet er dejligt som campist
Det er en dejlig hytte, vi bor i hvert år – det er altid den samme. Det er en fast tradition. Derfor kalder de andre campister den ”Pelle-hytten”. Det er godt nok uden bad og wc, men det er ikke længere væk, end vi kan gå derhen.

Bare der en seng og mulighed for, at vi kan lave vores morgenkaffe, så er vi glade. Man kan gå fra hytten uden at låse den, når vi går rundt på pladsen – også selvom vi har vores mobiler derinde.

Vi går altid rundt på øen, når vi er derovre. Fx når vi skal ud at spise. Campingpladsen har også en lille dyrepark med geder, alpakaer og høns, og der er en hyggelig café.

Vores drøm er at spare op til at købe en campingvogn, når jeg er færdig med arbejdslivet – og så bo fast på Aarø camping alle sommermånederne eller et sommerhus, for så kunne man bor derovre fra maj til oktober.

Det sidste vi gør, inden vi tager hjem fra campingpladsen er at booke hytten til året efter. Det er en fast aftale, vi har, som vi ikke vil lave om på.

Tag selv på camping og føl fællesskabet
Vi kan varmt anbefale andre med særlige behov at tage på campingferie. Og til jer, der endnu ikke har prøvet det: Tag ud og nyd naturen, drik en god øl fra det lokale bryghus og spis god mad på en café.

Livet er fedt, når man er på camping med det glade fællesskab, der er på pladsen. Vi kan ikke undvære vores årlige ferie på Aarø. Det er et sted, hvor der er plads til alle, og jeg er sikker på, at det er det samme fællesskab, man kan støde på på andre campingpladser. Og hvem ved, måske finder I en campingplads, hvor I også bliver taget imod med åbne arme og bliver en del af et fantastisk fællesskab.

Før I får set jer om, har I måske også 16 års jubilæum på jeres favorit campingplads.

Rigtig god fornøjelse med campinglivet og god sommer.

The post På campingpladsen er der plads til alle appeared first on TV Glad.

Sommeren har gjort sit indtog, og ferien nærmer sig med hastige skridt. Mange glæder sig til at holde fri i et par uger, men det er langt fra alle, der har det sådan. 

For en del ansatte i Glad Fonden er sommerferien ikke lig med rejser og andre vilde planer, men derimod stilstand. Tanken om ikke at skulle på arbejde, og dermed ikke have noget at lave i minimum tre uger, er en forfærdelig tanke for mange af mine kolleger – og jeg kan godt følge dem. 

På den ene side er det meget dejligt at have fri og tid til at slappe af, men efter to uger begynder jeg at blive rastløs og klar til at vende tilbage til arbejdet. Det er sjældent, jeg har planer for sommerferien, så for mig kan de tre uger hurtigt blive lange og ensformige. 

Jeg har snakket med nogle af mine kolleger om deres forhold til sommerferien, og hvad får de tiden til at gå med? 

TOBIAS: PlayStation betyder arbejde 

“Jeg synes, at sommerferie er dejligt, men det kan også godt blive lidt langt,” lyder det fra Tobias Qwist. 

Tobias er på Ringsted-redaktionen kendt som lidt af en arbejdsnarkoman, og det er han også selv bevidst om. Han har meget svært ved at lægge arbejdet på hylden og holde fri, så når han endelig har ferie, så skal han helst væk fra alt, hvad der har med hverdagen at gøre. 

“Jeg prøver bl.a. at holde ferie fra min PlayStation, for ellers tænker jeg: det kan jeg lave en artikel om, f.eks. en Top-10 over de bedste våben i spillet. Og så glemmer jeg at holde ferie.” 

Hvad gør du så, for at holde ferie fra PlayStation?

“Jeg skal f.eks. til Silkeborg med familien. Ellers prøver jeg at hygge med vennerne og komme ud og gå nogle ture.” 

På Ringsted-redaktionen har vi tre ugers tvungen sommerferie, i ugerne 29, 30 og 31, da huset holder lukket i den periode. Ifølge Tobias er det lige på grænsen, og den bør ikke vare længere. 

Har du et godt råd til andre, som synes, tre uger er for lang tid? 

”Jeg lægger en plan og siger f.eks.: det kunne måske være fedt at tage i Tivoli. Så ved man, at man står op til noget, i stedet for bare at ligge og flade ud på sofaen. Det kan være rart nok, men det går ikke for mig i længden.” 

DAVID: Mindre skærm, mere analog

For David Frantsen er tre ugers sommerferie mere end rigeligt. 

“Nogle tager fire uger, men jeg får for meget kuk i kasketten, hvis jeg går for meget derhjemme,” siger han. 

Hvis det stod til ham, så skulle den vare højest en uge, for jo mere han går derhjemme, jo mere stiger hans forbrug af skærme og søde sager. 

Hvad får du så tiden til at gå med? 
 
“Jeg læser og går ture, og så videre. Jeg trives faktisk bedst med det analoge og fysiske, som bøger, tegneserier og så videre.” 

Et godt råd fra David er at lukke ned for sociale medier, og skærme i det hele taget. Det prøver han selv at gøre, når han har fri, da det får ham til at slappe mere af. 

DENNIS: Den bedste tid på året

I modsætning til David, er Dennis Madsere helt vild med sommerferien. 

“Det er den bedste tid på året. Jeg er helt vild med varme og sol,” siger han. 

Han mener ikke, at tre uger er for lang tid. Han tager tværtimod gerne fire ugers sommerferie, og han har med egne ord ingen problemer med at få tiden til at gå. 

“Jeg ser Tour de France og hører en masse lydbøger. Og hvis folk spørger mig, om jeg vil være med til noget, så siger jeg selvfølgelig ja.” 

Har du et godt råd til dem, som har svært ved at få tiden til at gå? 

“Sørg for, at der sker noget, så du ikke har det hele liggende i samme uge. Spred tingene ud.” 

LARNA: Planlæg din ferie

For Larna O’Reilly er tre ugers ferie okay; især, hvis hun har planer for de tre uger. 

“Hvis jeg ved, hvad jeg skal, så er det godt. Har jeg ikke noget at lave, så er den meget svær. Så det kommer meget an på, om der er planlagt noget,” siger hun, og tilføjer, at ferien helst ikke må vare mere end de tre uger. 

Har du et godt råd til dem, som har svært ved at få tre ugers ferie til at gå? 

“Planlæg noget, inden du når til sommerferien. Hvis jeg ikke har planlagt noget, så ender jeg selv i et hul. Få eventuelt hjælp til det.” 

Fællesnævneren er struktur 
Der er altså på Ringsted-redaktionen delte meninger om, hvorvidt tre ugers sommerferie er lang tid. Men til gengæld er der enighed om, hvad man kan gøre for at fylde tiden ud; find ud af, hvad du vil lave, og spred begivenhederne ud, så der er noget at lave i hele ferien. 

Det lyder som noget, jeg godt kunne finde på at gøre, og evt. gøre ligesom Dennis’ venner gør; spørge diverse, om de har lyst til at mødes. 

Rigtig god sommerferie til jer alle. 

The post Feriekuller? Strukturér dine uger  appeared first on TV Glad.

Niels Dahl og Tobias Wieczorek fra TV Glad Aabenraa deltog i Royal Run 25. maj i hver deres ende af landet og deler deres oplevelse af folkefesten i en fælles reportage.

København, Tobias: I år var jeg med til Royal Run for sjette gang i træk og anden gang i København. Her skulle en stor del af den kongelige familie deltage i løbet på forskellige ruter.

Omgivelserne på one mile-ruten, som jeg skulle gå, var fantastisk. Det, synes jeg, ikke kunne have være bedre. For da jeg kom ind til startområdet klokken ni, var der få personer inde i Bredgade, hvor starten skulle gå, og jeg fandt meget hurtigt, hvor min startgruppe var placeret. Her ventede jeg i spænding, og der var en masse god musik, inden det gik løs.

Royal Run er også der, hvor man ser en masse forskellige udklædninger, blandt andet så jeg nogle, der gik rundt i Star Wars-kostumer, så der kom jeg i rigtig god stemning, og jeg faldt også i kort snak med to damer, der havde taget nogle kreative hatte på. Det gav mig måske inspiration til noget udklædning til næste år. Man skal nemlig ikke være bange for at skille sig ud.

Royal Run er for alle
Ruten startede på Kongens Nytorv ved siden af mindeankeret, derefter kom vi forbi Det Kongelige Teater, hvorefter vi rundede hjørnet ved Magasin du Nord og videre forbi Marmorkirken mod målstregen på Amalienborg.

Jeg kan med glæde sige, at der var glade tilskuere overalt på ruten. Selvom man har en funktionsvariation, så er man rigtig meget velkommen til at deltage Royal Run, og hvis man aldrig har prøvet at være med, så kan jeg med 200 procent anbefale det. Men man skal være lynhurtig for at melde sig til, for når numrene sættes til salg, skal man sidde klar ved tasterne. Billetterne går nemlig som varmt brød. Både ung og gammel kan være med, for man kan både gå og løbe i ens eget tempo, og det gælder ikke om at komme først, men det gælder om, at man er med i et kæmpe fællesskab, og når man krydser målstregen, så kan man juble eller bare gøre det, man har behov for at gøre.

Efter jeg kom i mål, tog jeg videre til Helsingør for at følge kort med i begivenhederne der også, og stemningen var lige så fantastisk.

Jeg håber, vi ses på ruten eller tilskuerpladserne næste år til Royal Run et sted i Danmark.

Ringkjøbing, Niels: Der var Royal Run i min barndomsby, Ringkjøbing, for første gang nogensinde 25. maj 2026.
De fortalte i højtalerne, at 50 procent af deltagerne aldrig havde prøvet at være til motionsløb før. For mit vedkommende var det mit andet Royal Run, og det var en stor oplevelse.

Det er rigtig godt, at så mange kommer ud og bevæger sig. Der var 112.450 deltagere på landsplan, og 5.500 af dem var til start i Ringkjøbing. Jeg er vant til at gå meget og har derfor en god grundform, og så går det lettere. Men alle kan deltage på forskellige distancer.

Det var Kronprins Christian, der skulle løbe med i Ringkjøbing, og han kom sejlende til byen.

Fem kilometer med natur på ruten
Jeg var af sted sammen med en god ven, som jeg kender fra skolen. Det begyndte med, at vi stod ved Ringkjøbing Fjord og ventede på, at det blev vores tur til at blive sendt af sted. Vi var en del af gruppe F, som skulle gå 5 kilometer. Vi blev sendt af sted klokken 14.00, og så gik vi gik ned til torvet og fortsatte længere ud af byen. Det var rigtig godt med den rute, og det var dejligt at gå i det gode vejr. Det var en varm dag, så det var rart, at det blæste fra vest. Ruten gik forbi seværdigheden Naturkraft.

Vi gik igennem Naturkraft-området. Turen gik op ad en bakke for at se den flotte udsigt ud over Ringkjøbing Fjord. Det var rigtig flot at opleve.

En stor tak til de frivillige
Så gik vi tilbage til Algade, hvor der var medaljer til os for at have gennemført Royal Run. Løbet var virkelig godt afviklet, og alt klappede som det skulle. Men der var også over 400 frivillige, der hjalp til. På den måde kunne det blive en rigtig god oplevelse, hvor alt var i orden og gik, som det skulle. Det var en god og sund dag for os alle, som var med. Jeg gik de fem kilometer på en time og 14 minutter. Tak til Ringkjøbing for et flot Royal Run 2026.

Tobias og Niels: Vi er begge enige om, at dét at deltage i Royal Run var en fantastisk oplevelse, og at det hele var flot arrangeret. Derfor vil vi også gerne begge deltage i Royal Run en anden gang, og vi kan varmt anbefale det og vil også opfordre jer til at melde jer til løbet og på den måde blive en del af et stort fællesskab – hvor der er plads alle.

The post ROYAL RUN 2026: En folkefest, hvor alle er velkomne appeared first on TV Glad.

Af Tobias Qwist
Foto af Matias Olsen

Kender I det, at man nogle gange støder på en historie, som man bare sidder helt fast i, og som rammer hele følelsesregisteret?
Det var lige præcis hvad der skete for mig, da jeg så en anime ved navn Your Lie in April. Her møder man karaktererne Kousei Arima og Kaori Miyazono, som mødes og bruger musik til at støtte hinanden igennem op- og nedture

En kamp tilbage fra angsten
Første gang vi møder Kousei, møder vi en pianist, som er et supertalent, men har opgivet at spille, efter at have mistet evnen til at høre, hvad han selv spiller på klaveret. Det sker på grund af en mor, som har presset ham alt for hårdt, og derfor udvikler han angst for at spille klaver.

Så møder han en helt speciel pige, Kaori Miyazono, som er violinist og bare har den her vilde livsglæde, som springer ud af skærmen, og man bliver bare draget af hende.
Hun sparker bogstaveligt talt vores pianist Kousei i gang med at spille klaver igen.

Kousei er en type, som vil have det hele skal være perfekt. I hans yngre dage blev han kendt som “robotten”, som lavede nul fejl. Det var så vildt for mig at se, hvordan hans syn på musik ændrer sig igennem animeen, og hvordan han åbner sig op, lige så stille, som menneske, og begynder at inspirere andre igennem sin musik, fordi han møder den helt rigtige person. 

En livsnyder, som tror på det bedste i mennesker
Som jeg skrev før, er Kaori Miyazono et helt specielt menneske, som tror på det bedste i mennesker, og én, som bare får mig til at sige ”wow”, når man ser hende på scenen.
Men hun er også en skrøbelig person, som kæmper med sit, og derfor har besluttet at få det bedste ud af sit liv og skjule, hvordan hun virkelig har det.

Det kan jeg virkelig relatere til. Jeg siger også selv tit: “Tænk ikke på mig, jeg klarer mig. Jeg vil bare se så mange glade som overhovedet muligt.”
Men selvfølgelig er der altid to sider af en sag. Både når det gælder mig, og når det gælder karaktererne i serien. Kaori er også bare en pige, som er bange, ligesom Kousei. Han er også bare bange og må se frygten i øjnene.

Sammen kan man mere
Det, som rørte mig ved Your Lie in April, var måden, de to hovedpersoner hjælper hinanden igennem musik og næsten taler til hinanden igennem musikken, men også taler til os seere, ved at fortælle deres tanker igennem det, de spiller.

Og jeg siger jer, at musikken er så smuk. Igennem den klassiske musik, viser de os en god fornemmelse for de virkelige ting, man går igennem, når man har angst eller er alvorligt syg.

De viser også noget, man nogle gange glemmer: hvordan folk på sidelinjen har det. At der er to sider af samme historie. Men vigtigst af alt er, at så længe man har gode mennesker at støtte sig op ad, så skal det nok gå.
Så jeg vil sige, at det er et mesterværk af en anime, som vækkede nogle følelser i mig, som gjorde, at jeg var nødt til at holde pause, tage en dyb indånding og få styr på mig selv.  

Så hvis du tænker ”den må jeg bare se” –  kan den ses Crunchyroll og Netflix.

Tobias Qwist

Tobias Qwist er en passioneret skribent, der skriver med hjertet uden filter. Med en personlig og ærlig tilgang inviterer han sine læsere med ind i sit univers af tanker og refleksioner. Hans mål er både at underholde og inspirere – især når det gælder hans store passioner: Anime, gaming og sport.

The post Anmeldelse af Your Lie in April: En historie om op- og nedture appeared first on TV Glad.

Rosenborg, den bedste Blå Mandag man kan ønske sig!
Rosenborg Slot er centrummet, symbolet og det bedste levende bevis på min kærlighed til de europæiske og særdeleshed det danske monarki!

Kærlighed blev Rosenborg nemlig skabt af, da Christian 4. i sin tid opførte slottet tilbage i 1606, da han var rivravruskende forelsket i den purunge adelskvinde Kirsten Munk.

Rosenborg blev ombygget, op til 4 gange, og stod endelig komplet færdig i 1633 og var sågar den officielle bolig for det danske kongehus helt frem til 1710, hvor Christian 4.´s oldebarn og nummerbror, Frederik 4., flyttede derfra.

Vores kongehus er jo igennem årtusinder blevet formet af krig og kærlighed! Liebe nærer jeg også for Rosenborg af en ganske særlig årsag:

I år 2006, under den kulørte hipstoptid, hvor alt handlede om vittigheder under bæltestedet, samtidig med at danske unge langsomt blev skærmafhængige og gjorde en dyd ud af, at udskamme os, der var anderledes, såvalgte jeg efter min konfirmation at holde Blå Mandag på Rosenborg Slot.

Shoppetur på Strøget? Med hængerøv og lommekniv ligesom mine jævnaldrene? Vorherre bevares, ikke på min vagt! Næ, Rosenborg dét var det helt perfekte valg, til den dag hvor jeg kunne slippe for skole og spendere pengene fra min konfirmation! Og nu, som voksen, har jeg igen været så heldig at få mulighed for at besøge Rosenborg og få en guidet rundtur med Museumsinspektør Lydia Skov Andersen og lave et interview med hende.

Her vil jeg dele nogle af højdepunkterne med jer. God fornøjelse!

1. Christian 4. og Kirsten Munk: Danekongens dramatiske liv med krig og kærlighed
Christian 4. har i mange år været den længst siddende konge, indtil Dronning Margrethe 2. slog hans rekord. Men hans ægteskab med Kirsten er nok en af de allerstærkeste liebefortællinger blandt danernes regenter…

“Kirsten Munk var hans helt store kærlighed og glæde, uden tvivl,” fortæller museumsinspektør, Lydia Skov Andersen.

Jeg spørger hende så, om det ikke er noget med, at man kan finde gamle breve, hvor kongen til Fru Kirsten skriver “Min allerkæreste mus”.

“Jo, det er rigtigt,” siger Lydia Skov Andersen og fortsætter:

“Han skriver faktisk både ’Min hjertens allerkæreste mus’, ’Lille hjerte’, ’Lille mus’ og så videre. Det er meget underholdende at læse disse gamle breve. Men hun var ham jo utro senere med den tyske rhingreve Otto Ludwig. Og da bliver majestæten så rasende, at han lader sig skille.

Som om kærlighedshistorien med Kirsten Munk ikke kunne blive dramatisk nok, så får jeg også lov til at beskue regentens blod. Museumsinspektøren viser mig det blodplettede tøj fra Søslaget ved Kolberger Heide. En kanonkugle ramte nemlig den kanon, som kongen stod ved. Den eksploderede, hvilket betød, at en regn af granatsplinter maltrakterede majestætens højre øje, så han de sidste fire år af sit liv gik med klap for øjet.

Christian Firtals regeringstid var virkelig et levende bevis på, hvor langt vi mennesker er villige til at gå i Krig og Kærlighed!

2. Et næsten bortgemt portræt af Leonora Christine, Prinsesse Isabellas antikvariske dobbeltgænger
Leonora Christine er en af de mest fantastiske og stærkeste kvinder i danmarkshistorien, hvis man spørger undertegnede. På slottet hænger et lille billede af hende i det, som Lydia betegner som “skammekrogen”, og det er formentlig ikke nogen tilfældighed.

Leonora Christine var datter af Christian 4. og Kirsten Munk, men blev aldrig prinsesse, da hendes mor “kun” var adelig og ikke kongelig. Ikke desto mindre var hun Christian 4.´s yndlingsbarn, og kongen var meget ømtålelig om hende.

Så da Kongen og Kirsten Munk blev skilt, optrådte Leonora Christine som rigets førstedame. Men da hendes halvstorebror Frederik 3. blev konge, så blev det hans kone Dronning Sophie Amalie, som pludselig var rigets førstedame. Jeg spørger Lydia Skov Andersen, om det kan have været årsagen til det flammende had mellem kongens søster og svigerinde. Til det svarer hun:

“Ja, for der er ingen tvivl om, at Leonora Christine rigtig gerne ville have været prinsesse. Derfor har der uden omsvøb været en stor fejde mellem de to damer. Sophie Amalie var nemlig fra en tysk hertugslægt, der var noget finere end kun at være adelsfrøken.”

Jeg tilføjer også, at når jeg ser malerierne af Leonora Christine, så synes jeg faktisk at vores nuværende Prinsesse Isabella både af sind og udseende godt kunne ligne hende.

“Ja, det kunne der faktisk godt være noget om. Det har jeg aldrig tænkt over, men kan godt se det, nu du nævner det, David,” svarer Lydia Skov Andersen.

3. Kronjuvelerne: Kærlighedens kroner
Kronen på værket er selvfølgelig Rosenborgs kronjuveler. Hvilken sand fryd det er at beskue kronjuvelerne, ligesom da jeg var dreng og pakkede gaver op juleaften.

Lydia Skov Andersen viser mig Christian 4.´s strålende krone, og jeg frydes og opfyldes af glæde. For Christian 4.´s krone fænger virkelig, hvis man både er royalist og vild med dyr, som jeg nu er.

En detalje, som jeg er yderst fascineret af, er pelikanerne på kronen. På lang afstand kan det nemlig godt se ud, som om hunnerne hos pelikaner fodrer deres unger med blod ved at hakke på brystet, og det gør de rent faktisk også. Så jeg tillader mig at spørge, om pelikanen skal symbolisere den lidende Kristus på korset. Til det svarer museumsinspektøren:

“Ja, der er faktisk tre pelikaner her på kronen. Og pelikaner er typisk blevet brugt, som symboler på den korsfæstede Jesus. Christian 4. bruger disse fugle på sin krone dels for at markere, at han er kristen, men også for at vise at han som regent også er villig til at ofre sig for sit folk, ligesom Jesus ofrede sig,” siger Lydia Skov Andersen og fortsætter:

“Og bogstaveligt talt ofrede Christian 4. sig jo også, da han mistede sit højre øje, men han ville altså være en konge, der gav lidt af sig selv, for at folk skal synes, at han er en god konge. Og derfor er pelikanen så vigtig, og du kan se tre unger, der sidder nede ved fødderne.”

Rosenborg, et romantisk besøg for alle!
Der var utroligt meget spændende at se på vores rundtur, og Rosenborg er bestemt et besøg værd. Som royalist opfyldes man med så stor en glæde og kærlighed, at selv Mickey Mouse i Disneyland Paris godt kan gå hjem og lægge sig. Rosenborg er pengene værd, og samtidig er Kongens Have det herligste sted at visitere om sommeren. Så måske efter du og din kæreste har set kronjuvelerne, skal I da lige også belønne jer selv med jeres eget lille kongerige af kærlighed i Kongens Have, mens ænderne plasker og solsortene synger til jeres liebesymfoni.

Og hvis du ikke er så heldig at have en kæreste, så kan du bestemt også besøge Rosenborg på egen hånd. Single eller ej, så tror jeg, at enhver ville blive helt romantisk stemt af at høre kærlighedshistorierne fra Rosenborg, der er det største værk, som et forelsket statsoverhoved har præsteret.

Hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i Rosenborgs historie, kan du læse hele afskriften med mit interview med Lydia Skov Andersen via dette link: Læs det fulde interview fra Rosenborg her

David Frantsen

David Frantsen er en ægte sprogekvilibrist, og i sine klummer deler han gavmildt ud af sine personlige erfaringer og sin kærlighed til natur, kultur og videnskab. David er med egne ord “En Ægte Slytherin”, da han er utroligt ambitiøs og snobbet på den positive måde – med andre ord “kvalitetsbevidst” til fingerspidserne.

The post Frantsen på Slottet: Rosenborg, symbolet på min kærlighed til kongehuset appeared first on TV Glad.

Af Casper Frisk
Foto af Matias Olsen

Jeg vil egentlig ikke skrive om et spil.
Jeg vil skrive om følelser, mennesker og om de ting, man ikke altid kan se udefra.

Der findes et spil, der hedder Doki Doki Literature Club.
Hvis man ser billeder fra det, ligner det et sødt spil om en litteraturklub, hvor man skriver digte og lærer nogle piger at kende.
Men det er ikke derfor, spillet betyder noget for mig.
Det betyder noget for mig på grund af de følelser, det gav mig, og de tanker det satte i gang.

I spillet møder man blandt andet Sayori, Yuri, Natsuki og Monika.
De virker alle sammen meget forskellige, men jo længere man kommer ind i historien, jo mere opdager man, at de alle kæmper med noget indeni.

Sayori er den, der altid smiler, laver sjov og prøver at gøre alle andre glade.
Hun er den type person, som alle kan lide, fordi hun er rar og positiv.
Men indeni kæmper hun med depression og føler sig som en byrde for andre.
Det ramte mig meget, fordi jeg kunne genkende noget af det.
Det med at smile og være glad sammen med andre, hjælpe folk og prøve at være positiv, men når man kommer hjem og er alene, så er man bare trist og træt indeni.
Det er en mærkelig følelse at kunne genkende sig selv i en karakter i et spil, men det gjorde jeg.

Yuri er stille og tænker meget. Hun er den type, der måske ikke siger så meget, men føler meget indeni.
Natsuki virker hård og sur, men man finder ud af, at hun har det svært derhjemme og egentlig bare prøver at beskytte sig selv.
Monika virker perfekt og har styr på det hele, men hun er måske den mest ensomme af dem alle.

Det fik mig til at tænke meget over mennesker i virkeligheden.
Når man går på gaden, sidder i bussen eller er på arbejde, så ser man bare mennesker.
Men man ved ikke hvad de kæmper med.
Man ved ikke hvordan deres liv er derhjemme.
Man ved ikke om de er glade eller kede af det, når de er alene.
Måske er der mange, der går rundt og smiler, selvom de har det svært indeni.

Spillet fik mig til at tænke over, at man aldrig rigtig ved, hvad andre mennesker går igennem.
Og måske skal man nogle gange være lidt mere tålmodig, lidt mere venlig og lidt mere forstående, fordi man ikke kender deres historie.

Doki Doki Literature Club er ikke et spil, hvor man vinder eller taber.
Det er et spil, der får en til at føle noget.
Og det er meget sjældent, at et spil gør det så stærkt, at man stadig tænker på det flere uger, måneder eller måske år efter.

Det er et af de få spil, der faktisk har fået mig til at blive trist, ikke fordi spillet er dårligt, men fordi det rammer noget ægte.
Noget menneskeligt.
Noget man måske selv har følt eller set hos andre.

For mig er Doki Doki Literature Club derfor ikke bare et spil.
Det er en historie, der ændrede lidt på, hvordan jeg ser mennesker omkring mig – og måske også lidt på, hvordan jeg ser mig selv.

Og det er nok derfor, jeg aldrig rigtig glemmer det.

The post Doki Doki Literature Club: Mere end bare et spil appeared first on TV Glad.