Af David Køhn Frantsen
Foto: Matias Olsen

”En særlig samtale” er nu på niende afsnit og med ingen ringere end vores allesammens Trine Dyrholm! Da vi fra TV Glad i sensommeren blev introduceret for, at vores kommende gæst var Trine Dyrholm, blev jeg utroligt glad.

Glæden vil jeg med største glæde berette om, for jeg synes, at Trine er en af de dygtigste og mest talentfulde entertainere i Danmarkshistorien. Altså, at så enorm en musikalitet, der strækker sig fra sang, over en stærk empati og endelig til skuespillet, er ikke så mange danskere forundt!

Skuespil kender jeg personligt Trine bedst for, da jeg som barn nød at høre hendes karakteristiske røst både som Megara i Disneys ”Herkules” og sidenhen som Gloria i Warner Bros.”Happy Feet”. Nu vi taler om stemmer til tegnefilm, gjaldede min indre stemme højt af glæde, da jeg opdagede, at hun skulle være den næste, der satte sig i den varme stol flankeret af TV Glads reportere.

Flankeret har vi danere jo også i lang tid været af Trine. For hun er jo i stand til at spille alle roller. Jamen altså, tænk både at kunne spille en meget sympatisk plejemor i filmen “Unge Astrid” (om Astrid Lindgren) og så som en af de mest koldblodige kongelige, som Dronning Juliane Marie i filmfortællingen “En Kongelig Affære”, er jo en gevaldig pryd af talent. Derfor var jeg selvklart ekstra nervøs, da jeg skulle træffe hende første gang, og jeg blev meget positivt overrasket.

Mødet med Trine: Et Yderst Fortræffeligt og Henrivende Menneske
Nervøsiteten kom sig af, at jeg tager det at lave ”En særlig samtale” meget alvorligt, samtidig med at jeg godt kan være fordomsfuld over for skuespillere. For tænk nu, om vor kære Trine var lige så utålelig, som Viggo Valentin er i DR’s TV-serie ”Krøniken”. Det var hun overhovedet ikke, tværtom!

Da vi sad i rundkredsen, var Trine utroligt sød og havde en vidunderlig værdighed og omsorg, som kun kan indgyde respekt hos en, der er borgerligt opdraget, som jeg er! Og da hun fortalte mig, at hun følte sig som Bambi på glatis, blev jeg utroligt glad!

Disney og dyr elsker jeg mere end noget andet, og da Bambi jo er en virginiahjort, passer det så godt til Trine. For lige så farvestrålende og smukke virginiahjorte er, lige så stort behov har de for at have alenetid og være i privat samvær med dem, som de elsker allermest.  

Og nu vi taler om at elske, så er det ikke alene kærlighed, men også en utroligt stor viden, som Trine har til sin metier. Man skal ikke undervurdere, at Trine er utroligt intelligent og har et skarpt sprogøre. Så hvis du, der læser denne klumme har drømme om at blive skuespiller, så tag da Trine Dyrholm som forbillede!

Kort sagt: At lave ”En særlig samtale” med Trine Dyrholm var mere dyrebart, end at tage på Hubertusjagt i Dyrehaven!

David Frantsen

David Frantsen er en ægte sprogekvilibrist, og i sine klummer deler han gavmildt ud af sine personlige erfaringer og sin kærlighed til natur, kultur og videnskab. David er med egne ord “En Ægte Slytherin”, da han er utroligt ambitiøs og snobbet på den positive måde – med andre ord “kvalitetsbevidst” til fingerspidserne.

The post Mødet med Trine Dyrholm var mere dyrebart end Hubertusjagt i Dyrehaven appeared first on TV Glad.

Lørdag den 16. august startede tredje sæson af “En særlig samtale” med standupkomikeren, skuespilleren, musikeren og forfatteren Anders Matthesen som gæst. En gæst, jeg personligt ikke havde regnet med, vi ville få. 

Stor fan i teenageårene
Op til afsløringen af gæsten tilbage i foråret, begyndte vi på Ringsted-redaktionen at gætte på, hvem det kunne være. Der var tale om, at det var en person, som havde meget travlt, og som kun havde mulighed for at være med til optagelsen den 24. juni. 

Flere havde en idé om, at det godt kunne være Anders Matthesen, med henblik på at travlheden kunne skyldes den nye Ternet Ninja-film. Det var jeg dog ikke så sikker på, da han – så vidt jeg har erfaret – ikke er typen, der siger ja til at medvirke alle mulige tv-programmer og shows og så videre. “Men jeg kan blive overrasket,” sagde jeg – og det må man sige, at jeg blev. 

Jeg har selv været ret stor fan af ham, især i mine teenageår, hvor jeg dyrkede ham på et ret heftigt niveau. Så jeg blev selv ret glad, da jeg erfarede, at det var ham, der kom – også selvom jeg ikke helt vidste, om jeg ville medvirke. 

Ja eller nej til fortsættelser?
De seneste mange gange har det været svært for mig at finde på spørgsmål. F.eks. kunne jeg slet ikke komme på et eneste spørgsmål til hverken Nikolaj Coster Waldau eller Rasmus Seebach, så jeg valgte derfor ikke at medvirke i de to udsendelser. Til at starte med havde jeg det lidt på samme måde med udsendelsen med Matthesen, men efter en uges tid poppede der alligevel et spørgsmål op i mit hoved, som lød således:

“Du har tidligere givet udtryk for, at du ikke vil gentage en succes. F.eks. ville du ikke lave en fortsættelse af “Terkel i Knibe”. Men nu kommer der en “Ternet Ninja 3”. Har du ændret holdning til det med fortsættelser, eller er Ternet Ninja bare så speciel, at du har gjort en undtagelse med den?” 

Det syntes jeg kunne være meget interessant at spørge ham om, så jeg valgte at medvirke alligevel – og det er jeg glad for, at jeg gjorde. 

Kendte ikke sangen
Som sædvanlig er der gerne et indslag i hver udsendelse lavet specielt til den pågældende gæst, og det var der selvfølgelig også denne gang. 

To af mine kolleger fra København Christian Drost og Rasmus Nielsen havde omskrevet noget af Matthesens sang “Det er, som det er”, så den omhandlede deres respektive udfordringer. Her ville man gerne have et børnekor med til at synge omkvædet plus et “herrekor” til at synge med på første vers. Cirka en uge før optagelsen blev der spurgt ud i redaktionerne, om der var nogle, der ville være med i dette herrekor. 

Jeg har faktisk ikke fulgt så meget med i hans karriere de sidste 10 år, så jeg kendte slet ikke denne sang til at starte med. Men jeg syntes alligevel, at det kunne være interessant at være med i koret, så jeg meldte mig til og gik i gang med at lære melodien og den nye tekst. 

Forvirring og gentagelser
Da vi ankommer til studiet på selve dagen, skal vi i herrekoret lige øve sangen sammen med børnekoret inden optagelsen, og her opstår der en forvirring hos mig. Jeg havde fået det indtryk, at vi fra herrekoret kun skulle synge med på første vers, så det var det, jeg havde øvet mig på. Det viste sig så under denne prøve, at vi også skulle synge med på omkvædet. Det var jeg slet ikke forberedt på, og det irriterede mig lidt. Men heldigvis skulle vi øve den igennem et par gange, så jeg lærte den ret hurtigt. 

Samtidig skulle vi synge den hele tre gange under optagelsen, fordi sådan er det at lave TV. Der er noget teknik, der skal fungere, heriblandt nogle kameravinkler og nogle lydniveauer.  

Alt det ser man selvfølgelig ikke i det færdige program, men det er sådan det fungerer bag facaden, og det gjorde også, at jeg ret hurtigt endte med at få teksten godt og grundigt på plads. 

Ubesvarede spørgsmål
Alt var godt. Sangen gik godt, og det samme gjorde optagelsen generelt. Desværre fik jeg ikke mulighed for at stille mit spørgsmål, så jeg fik aldrig svar på, om han havde ændret holdning til det med at gentage en succes, og det ærgrede mig lidt. Men sådan er det. Vi har godt nok vores gæst i tre timer, men det endelige program varer jo som bekendt ikke tre timer, selvom mange nok ville ønske, at det gjorde. Der er altså meget, der bliver sorteret fra i sidste ende.  

Og på trods af, at vi har tre timer sammen med gæsten, så kan der opstå noget undervejs, som gør, at der må sadles om. Det kan f.eks. være et spørgsmål, der fremkalder en særlig reaktion fra hovedpersonen, som der derfor må følges op på. Det kan give noget tidspres, og derfor er der desværre nogle spørgsmål, der bliver sorteret fra undervejs. 

Men ellers er jeg ret godt tilfreds, og det virkede, som om at Matthesen også var tilfreds på trods af en vis nervøsitet op til.  

Uforudsigelighed gør rastløs
Normalt, når hovedpersonen er ankommet og skal hilse på os, efterhånden som vi kommer ind hver især, så sidder vedkommende ned på sin plads. Det gjorde Matthesen ikke. Han stod op inde i cirklen og virkede en anelse rastløs.  

Min første tanke var, at han ikke er vant til at skulle sidde ned, når han skal være i centrum, for normalt når han optræder, så står han jo op. Men så vidt jeg kunne forstå på ham, efterhånden som vi kom i gang, så har han det bedst med at vide, hvad der skal ske, og det havde han jo ingen chance for her. 

“Her kan alting ske,” som vores ordstyrer Nathalie plejer at indlede hver udsendelse med, og det har uden tvivl haft en indvirkning på ham. 

Det virkede dog, som om at det løsnede lidt op i løbet af seancen. Han var positiv og ikke for nærig med grinene under flere af spørgsmålene. Og selvom jeg ikke fik stillet mit spørgsmål, så fik jeg alligevel en snak med ham efter optagelsen. 

“Livet er for kort til god kaffe”
På vej ud af studiet slår Matthesen lige et smut forbi produktionens bord, hvor der står en kande kaffe. Han skænker en kop til sig selv, og jeg kommer til at tænke på hans ret velkendte forhold til kaffe. 

“Du er en inkarneret kaffedrikker, ikke sandt?” spørger jeg ham. 

“Jo, i allerhøjeste grad,” svarer han, og fortsætter;  

“Nogle gange står jeg endda op om natten for at drikke kaffe”  

Det, syntes jeg, var ret sjovt at tænke på. Jeg er selv ret glad for kaffe, men ikke så glad. Jeg finder så også ud af, at han og jeg har samme smag på dette område. Vi foretrækker begge vores kaffe sort; ingen sukker og ingen mælk. Samtidig er vi begge ret ligeglade med, om den er hjemmebrygget eller tappet på en tankstation; den skal bare være varm og opkvikkende. 

“Livet er for kort til dårlig kaffe”, som mange kaffedrikkere ynder at sige, heriblandt min egen chef. Men sådan har Matthesen det ikke… 

“Jeg plejer at sige: livet er for kort til god kaffe, fordi det tager en evighed at lave god kaffe,” fortæller han mig.  

Jeg synes, det er et virkelig fedt citat – og samtidig er det så sandt, at jeg har taget det til mig. 

Se alle afsnit på DRTV
Tredje sæson er hermed skudt i gang. Så må vi se, hvem der ellers skal have fornøjelsen af at komme i den Glade stol. 

Indtil da kan I se eller gense alle de hidtidige afsnit af “En særlig samtale” på DRTV.  

Samtidig kan I se mere bagommateriale her på vores egen hjemmeside. 

Skrevet af Magnus Schultz

Magnus Schultz er skribent i ordets bredeste forstand. Han kaster sig gerne ud i alle slags genrer og om alt slags indhold. Om det er portrætartikler, reportager, historiske analyser eller noget helt fjerde, kan man altid kende Magnus’ stil på et flydende sprog, et skarpt blik for fakta og et nysgerrigt øje for de mennesker, han portrætterer.

 

The post Glæden ved dårlig kaffe: Bag om samtalen med Matthesen  appeared first on TV Glad.

Anders Matthesen voksede op i Albertslund og tilbragte weekenderne hos sin far på Vesterbro. Jeg er opvokset på Vesterbro med min mor, men jeg har også trådt mine barnesko på Vestegnen, da mine bedsteforældre boede der. Mens jeg som barn har haft Frederiksberg Have som min nærmeste baghave, har Matthesen haft Vestskoven i Albertslund som sin. I dag er det omvendt, da jeg bor næsten 500 meter fra Vestskoven, og Matthesen er flyttet fra ”Lunden” og bor nu tæt på Frederiksberg Have.

Matthesen og min vej har flettet hinanden i perioder af vores liv, men hans værker har fulgt mig det meste af tiden. Lige siden jeg var en 12 år og tilbragte timevis foran ghettoblasteren i fritidshjemmet, har Anders Matthesens lydsketches, liveshows og litteratur spøgt i kulissen, og den rejse vil jeg gerne tage jer med på.

Jeg stiftede for første gang bekendtskab med Anders Matthesen omkring 2000 i min fritidsordning. Jeg var 12 år, og jeg hørte cd’en ”Hva´ Snakker du om? – Den ka´ Byttes vol.1” sammen med nogle venner på vores fritidshjem på Vesterbro. Det var en cd, der var fyldt med mange af de sketches, Anders Matthesen havde lavet dengang til børneradio på P1. Jeg kan tydeligt huske, at vi drenge sad og lyttede til cd’en på fritidshjemmets ghettoblaster, og hvordan vi med mindre succes forsøgte at imitere Matthesens sketches.

Næste gang jeg stiftede bekendtskab med Matthesen og hans produktioner må have været i 2001 omkring samme periode, hvor jeg gik til noget motion og idrætsmotorik ude i Tingbjerg. Jeg kan huske, at jeg blev hentet af en taxaordning, der skulle køre mig derud fra mit fritidshjem, som lå på Vesterbro. På vejen ud til Tingbjerg hørte jeg engang i taxachaufførens radio et radiohørespil, der mindede lidt om det, vi i forvejen havde lyttet til på fritidshjemmet og i frikvartererne i folkeskolen. Hørespillet, jeg hørte i taxaen, handlede om en skoledreng, som hed Terkel, og der kom en sang om en thailandsk dreng, som hed Quang. Det var spændende og samtidig morsomt at høre på vej hen til noget finmotorik.

Efter et par taxature, uden at vide hvordan Terkel og Quangs skæbne endte, fik jeg erhvervet mig cd’en ”Arne fortæller Terkel i Knibe”, så jeg kunne høre hele historien. Derhjemme lå allerede cd’en ”Hvad snakker du om”.  Jeg hørte dem flittigt som enhver anden skoledreng.

Et år senere i 2002 stiftede jeg bekendtskab med stand-up showet, der hed ”Den Ægte Vare – Live fra cirkusbygningen” på dvd, hvor Matthesen var med. Jeg fik den i konfirmationsgave, og jeg kan huske, at Matthesen var den sidste komiker, der optrådte på dvd’en. Selvom jeg syntes, at Carsten Eskelund var den, der havde de sjoveste punchlines, så var der noget helt unikt over at se den måde, hvorpå Anders Matthesen lavede alle de forskellige stemmer til sine karakterer i sin optræden. En mand med så mange stemmer og energi, det var fedt at se på tv-skærmen derhjemme.

Herefter så jeg flittigt stand-up på tv, så da Anders Matthesens ”Jul på Vesterbro” blev en realitet på tv i 2003, og jeg var 15 år på det tidspunkt, var det lige noget for en dreng i min aldersgruppe. Jeg gik på dette tidspunkt i 8. klasse på Vesterbro og var ved at forberede mig på at skulle på efterskole på Fyn det efterfølgende år.
Det var bl.a. på det tidspunkt, jeg fik konstateret begyndende epilepsi og skulle derfor til at begynde at tage medicin, samtidig med at jeg skulle prøve at stå på egne ben. Det var en svær tid at skulle igennem, så det var meget godt at have noget at grine af og have det sjovt med på dette tidspunkt i livet.

Jeg kan huske, at der skete mange ting det følgende år, hvor animationsfilmen Terkel i Knibe udkom. Jeg havde en støttekontaktpædagog, der gennem 2003-2004 havde hjulpet mig med at komme ud af min skal, da jeg indtil da havde været en meget introvert ung person, der indadtil var meget skrøbelig, måske lidt som en krydsning af hovedfiguren Terkel og duksen Silas i samme historie ”Terkel i Knibe”. Jeg lærte sent at være social med andre, end dem jeg var vokset op med, og jeg var kun tæt og tryg ved få venner.

Men som en anden krydsning mellem Arne og Steward var denne støttekontaktpædagog en, der gav mig det rette skub og lærte mig de begyndende skridt ved at stå ved sig selv og sine egne holdninger og ikke lade sig kue. Lidt ligesom Matthesens tekst i sangen ”Spørg om Hjælp” fra Terkel i knibe.

I 2004 eller 2005, da jeg var 17 år gammel, blev jeg for første gang inviteret ud af min mor til at se comedy live. Min comedydebut foregik på Comedyzoo på Knabrostræde, og én af hovednavnene var Jonathan Spang, som vi var taget ind for at se. Spang sprang dog fra af uvisse årsager, og i stedet var det Matthesen, der stod i kulissen som vikar den aften.

Fra ét liveshow til et andet hopper vi videre til år 2006, hvor Matthesen fremførte ”Anden på Coke”, som var et mix af comedy og teater. Imens udlevede jeg min teaterdrøm på en produktionsskole på Møn. Jeg var på skolen frem til 2009, og jeg var så heldig at blive en del af et fællesskab, der også interesserede sig for comedy og dermed Anden. Efter min tid på Møn var jeg trofast publikum til flere af Matthesens liveshows. I 2012 så jeg ”Anders”, i 2016 var det ”Shhh”, i 2018 ”Anden bringer ud” og ikke mindst ”Jokes fra en hvid straight mand” fra 2022.

Showet ”Anden bringer ud” var ret specielt for mig at se. Jeg var inde og se det, da Anders opførte det i Cirkusrevyens telt ude på Bakken i 2018. Det var et slags testshow og hed ”En Aften med Anden”, og midt under showet begyndte det at regne så kraftigt, så man skulle tro, det var løgn. Man kunne høre det på teltdugen, og Anders begyndte at kommentere på det fra scenen og jokede med, at han nok kom til at se sig selv på forsiden af Ekstrabladet den efterfølgende dag med titlen ”Anden stod på scenen i cirkusrevyen og så folk drukne fra første række”. Efter det statement prøvede Anders at lave en overgang til en ny joke med vand, hvor han spurgte ud til publikum, henvendt ned mod mig og min kammerat, der sad på første række: ”Hvad hedder den Disney-film, hvor der er en, der kan tale med vandet?” Jeg mindes, at vi råbte op til ham, at den vist hed Vianna eller Moanna. Det var en sjov aften.

Udover at se comedy nyder jeg at læse en god bog. Det er ofte selvbiografier, der fanger min interesse, men i 2019, da jeg skulle en tur til Mallorca, var der en lille, ternet ninjabog, der sneg sig med i kufferten. Ternet Ninja har jeg også hørt på lydbog, og der er noget specielt over at høre historierne blive indlæst af Matthesen. En slags oplæsning, men stadig en snert af stemmeskuespil, når de forskellige karakterer siger noget i bogen. Det er lidt som at være tilbage på fritidshjemmet med ghettoblasteren og i taxaen på vej til finmotorik igen.

I dag kører jeg ikke i taxa til arbejdet, men jeg kører i bus. Og undervejs hører jeg indimellem ”Den hvide væg,” som er Matthesens podcast.

I ”En særlig samtale” fik jeg med mine kolleger den fornøjelse at snakke med Anders Matthesen om hans personlige tanker og refleksioner over karriere og liv. Det var spændende at møde og stifte bekendtskab med den mand, hvis værker har fulgt mig, fra da jeg var en lidt usikker skoledreng i fritten til den voksne og mere selvsikre mand, jeg er i dag.

Tak for dine fine værker, Anders.

The post Matthesen har spøgt i kulissen det meste af mit liv appeared first on TV Glad.

EM i fodbold er godt i gang hos vores naboer mod syd, og Danmark er blandt de 24 nationer, der kæmper om den eftertragtede titel. Men dagen inden Kasper Hjulmand sendte Simon Kjær & Co. på banen til deres første kamp, var han gæst i tredje afsnit af En Særlig Samtale.

En af de Glad-journalister, der var med til at interviewe ham, var 23-årige Oliver Kruse, som er kæmpe fodboldfan.

En drøm gik i opfyldelse

Olivers helt store passion er fodbold, lige fra klubfodbold, hvor han er fan af FCK, og til landsholdet. Denne passion har han fra sin familie, hvor der er blevet spillet fodbold i generationer.

“Både min mor, min far og min farfar har spillet fodbold, så det er der, min passion er startet,” fortæller han.

Derfor var det også stort for ham at skulle interviewe selveste landstræneren og ikke mindst give ham hånden.

“Jeg blev virkelig starstrucked og tænkte, at det kan simpelthen ikke være rigtigt, det her. Det er en drøm, det her,” siger Oliver – men det var det ikke.

Tårefremkaldende dilemma

Udover at det var stort for Oliver at møde Kasper Hjulmand, så var det også interessant at se ham fra en anden side, end man er vant til.

I sin fritid har Kasper Hjulmand en dilemmaklub sammen med nogle venner, hvor de præsenterer hinanden for en masse forskellige dilemmaer. Derfor blev han i programmet også udsat for et par dilemmaer, og et af dem påvirkede ham så meget, at han begyndte at ryste, og tårerne løb om kap.  

Kasper Hjulmand har en lillebror med et udviklingshandicap, som bor på et bosted. Dilemmaet, som blev stillet af Louise Lundbak Larsen, omhandlede netop mennesker med handicap, og det er et område, som Hjulmand går meget op i blandt andet ved at være en del af bevægelsen #EnMillionStemmer.

“Jeg tror, det var første gang, jeg sådan rigtig så ham fra den følsomme side, og det overraskede mig,” fortæller Oliver.

Skulle have sagt stop

Til Olivers store glæde blev der også snakket lidt om fodbold. Kasper Hjulmand blev blandt andet spurgt ind til den frygtindgydende episode under landsholdets første kamp ved EM i 2021, hvor Christian Eriksen pludselig faldt om med hjertestop. Oliver kan tydeligt huske den aften.

“Jeg var hjemme hos min mor, hvor vi sidder og ser kampen i fjernsynet. Jeg kan huske, at Eriksen tæmmer et indkast med brystet, og så falder han om. Først troede jeg, at han bare havde fået en slem skade, men nej…”

Den dag har sat sig i Oliver og selvfølgelig også i Kasper Hjulmand, der fortryder, at han lod holdet spille kampen færdig efterfølgende.

“Det skulle vi ikke have gjort. Jeg skulle have sagt stop. Vi kører,” lød det fra landstræneren, da han fik spørgsmålet.

Større landsholdsinteresse

Efter optagelsen var Oliver meget stolt over at have mødt Kasper Hjulmand og stille ham sine fodboldspørgsmål.

“Jeg havde lidt svedige hænder, vil jeg godt sige. Det var en fed måde at møde ham på,” fortæller ham.

Bliver din interesse for landsholdet større nu, hvor du har mødt Kasper Hjulmand?

“Ja, 100%,” svarer han uden at tøve.

Har du ikke set ’En særlig samtale’ med Kasper Hjulmand – eller vil du gerne gense det, så kan du finde afsnittet, plus de to foregående med Thomas Helmig og Mette Frederiksen på DRTV. God fornøjelse.

The post Oliver møder Hjulmand: En uvant side af landstræneren appeared first on TV Glad.

Juleglæde kan man sagtens have hele året, og i særdeleshed når man er i selskab med så veltalende og behagelig en person som Kasper Hjulmand. At interviewe ham i forbindelse med “En særlig samtale” var en ganske særlig og interesseudvidende oplevelse.

Alt sliddet, op til jeg skulle møde ham, var det hele værd. Jeg var ganske ”spærvøs”, inden jeg skulle træffe Hjulmand, fordi jeg ved zero om fodbold, men den menneskelighed, som hans aura udstrålede, gjorde det til den rene glæde at lave interviewet. Han fik fodbold til at minde om juleaften. Og det siger ikke lidt, når det kommer fra et julemenneske som mig.

0-1 til Hjul(e)mand og fodbold

I snart syv år har jeg været ansat på TV Glad. Som med alle andre arbejdspladser kender man sine rutiner ud og ind, men det har ’En særlig samtale’ vendt godt op og ned på. Og hvor var det en af de mest interessante arbejdsudfordringer, at jeg, der ved INTET om fodbold, skulle researche på Hjulmand.

Selvom jeg tager afstand til hooliganisme og fodbold odds, så kan jeg nu godt sætte mig ind i den glæde, som vi danskere stolt føler ved en fodboldkamp, for det er ved Gud noget, der samler os ligesom juleaften.

Michael Falch sagde engang i et P1-program i 2012, at dét, som musik, teater, og fodbold kan, er, at det kan samle utroligt forskellige personligheder, så de allermest uventede venskaber kan opstå. Og jeg må i den grade sige, at efter mødet med Hjulmand så rammer Falch´en spot on i solar plexus. 

Hjulmand fik mig til at forstå, hvordan fodbold kan få store følelser frem i folk, fordi det kendskab, man har til spillerne og sporten, gør, at det nærmest er vores egen familie. Jeg kan genkende akkurat den følelse, når jeg læser en tegneserie med Tintin, hvor jeg nærmest også føler, at karaktererne fra dette univers er mit eget kød og blod.

Jeg forstår nu også meget bedre, hvorfor min kære klassekammerat for 25 år siden midt i dansktimen sukkede med glæde og sagde: “Åhhh, gid jeg dog bare var David Beckham.” Jeg glemmer aldrig det glædesgys, der fór igennem klasseværelset, fordi alle bare kunne mærke lykken, som vores kammerat følte ved fodbold. Ligesom de utvivlsomt har kunnet mærke min glæde ved julen.

Et elskværdigt og rigtigt menneskefolk

Da dagen oprandt, og jeg mødte Kasper Hjulmand, blev jeg meget positivt overrasket. Jeg ved ikke, om det stadig er passende at sige “mandfolk”, så jeg vil vove og påstå, at Kasper Hjulmand er et rigtigt menneskefolk. Med sit kampråb og sin inkluderende personlighed fik han os alle til at føle os set og hørt og ikke mindst som ét stort fodboldhold på trods af vores forskelligheder.

Han var meget nærværende, tog sig tid til at tale med os og turde også vise, at selvom man er landstræner for en hel nation, så er man også et menneske med et godt hjerte og stærke følelser. Personligt synes jeg, at hvis andre ledere i det hele taget kunne vise lige så meget empati, men samtidig også være bestemt og kunne markere sine grænser som Hjulmand, så ville verden være knap så snerpet.

Jeg håber, at I seere fandt lige så stor glæde ved at se tredje afsnit af “En særlig samtale”, som jeg følte ved at medvirke.

Tak til hr. Hjulmand for endelig at få mig til at forstå fodboldfeberen.

The post Med Hjulmand kom juleglæden ved fodbold appeared first on TV Glad.

Tekst af Sumer Mansoor
Foto af Freja Armstrong

Hvis der fandtes en telefon op til himlen,
ville jeg fortælle dig om alt det smukke,
der er i livet.

Om hvordan solens lys glimter i vandet.
Jeg ser dig svømme, mens jeg bliver på sandet.
Det er noget af det smukkeste ved livet.

Om hvordan sneen daler ned ad mine kinder,
mens jeg tænker på vores gode minder.
Det er noget af det smukkeste ved livet.

Om hvordan de glade mennesker viser sig,
mens jeg drikker en sodavand, som du plejede at dele med mig.
Det er noget af det smukkeste ved livet.

Om hvordan farverne på en tegning bliver til live
og får varmen inde i mig til at blive.
Det er noget af det smukkeste ved livet.

Hvis der fandtes en telefon op til himlen,
ville jeg fortælle dig om alt det smukke,
der er i livet med den kærlighed, som du viste mig.  

The post Hvis der fandtes en telefon op til himlen appeared first on TV Glad.

Tekst af Sumer Mansoor
Foto af Freja Armstrong

Det kan være svært at være Sumer
Når jeg er sammen med for mange mennesker,
er det forvirrende at være inde i mig

Mine tårer løber ned ad mine kinder,
når jeg ikke kan udtrykke mine følelser 
Ordene har svært ved at finde vej til mig

Mit hoved fyldes med dårlige tanker, 
når strukturen i min hverdag mangler
Jeg kan mærke vreden inde i mig 

Det kan være svært at være Sumer
Når jeg ikke kan mærke efter, hvad jeg føler
Jeg har brug for at trække mig

Hvornår er det svært at være Mette?

The post Det kan være svært  appeared first on TV Glad.

Tekst af Maria Lytzen og Victoria Stampe
Foto af Freja Armstrong

Vi skal tale mere åbent om købesex, og politikerne må meget gerne tage det første skridt, mener journalist fra TV Glad Rasmus Nielsen. Under sit interview med Mette Frederiksen, satte han derfor fokus på det, ifølge ham selv, tabuiserede emne.  

I en hangar i Kastrup sidder statsministeren, Mette Frederiksen, på en stol i midten af det store lokale. I en cirkel rundt om hende sidder 25-30 journalister fra TV Glad, der for rullende kamera er klar til at stille hende de spørgsmål, de vil. På én af de bagerste stole rejser Rasmus Nielsen sig pludselig op og spørger statsministeren, om hun i sin regeringsperiode vil gøre købesex mere tilgængeligt for personer med handicap og svære diagnoser. ”Der er svaret klart nej,” er Mette Frederiksens korte og præcise svar.  

Alle spørgsmål er tilladt i DR’s nye programserie ”En særlig samtale”. Et program, hvor journalister med særlige behov fra hele Danmark skal gøre alle klogere på en række kendte danskere inden for politik, kunst og kultur. Da det andet program løb over skærmen den 27. december på DR og DRTV, var det Mette Frederiksen, der sad i den varme stol. Stolen steg formentlig et par grader, da spørgsmålet om købesex fra Rasmus kom i statsministerens retning.

Vi har taget en snak med Rasmus, der lider af spastisk lammelse, for at finde ud af, hvad der ligger bag spørgsmålet og høre hans bud på, hvordan regeringen kan gøre købesex mere tilgængeligt for personer med særlige behov.

Man har jo også et behov, selvom man er handicappet

”Vil du i din tid som statsminister ændre købesexparagraffen, så det kan blive mere tilgængeligt for personer med handicap eller andre svære diagnoser?” Sådan indledte Rasmus sit interview med Mette Frederiksen.

Hvorfor var det, du stillede Mette Frederiksen det spørgsmål?
– Det er, fordi jeg synes, at vi skal tale mere om købesex. Det bliver gemt lidt væk, og det er stadig et tabu. Der er mange, der har svært ved at få en kæreste og svært ved at flirte. Der er mange forskellige skæbner alle steder i landet, siger Rasmus og uddyber:

–  Det er ikke er noget at skamme sig over. Og det synes jeg godt, at politikerne og staten kan tage et større ansvar for. Det var også, derfor jeg spurgte på den måde. Fordi jeg jo gerne vil have, at vi tager emnet op til debat. Når det kommer til stykket er seksuelle ydelser ikke noget, man kan lade være med at handle på altid. Det er jo ikke noget, man på den måde kan regulere med vilje. Man har jo også et behov, selvom man er handicappet. Og svært handicappet. Ja, også selvom man er rockmusiker. Eller meget syg. Så har man jo et behov.

Hvad er dit forhold selv til købesex?
– Jeg går ind for købesex. Det er ikke alle, der har virkelig heldige lodder i livet. De skal også have mulighed for at udleve deres seksualitet og fantasier. Så længe begge parter vil, og der ikke er nogen, der bliver gjort fortræd. Så synes jeg, det er rigtig fint. Jeg anerkender, at der er mange mennesker, der har et behov, og at vi desværre ikke er født lige smukke.

Købesex styret af staten

Når du spørger, om købesex kan blive mere tilgængeligt for handicappede og personer med svære diagnoser, hvad er det så helt konkret, du mener med mere tilgængeligt?
– Man kunne tale mere om det. Man kunne tage det op til diskussion. Gøre det mere okay. Man kunne liberalisere det noget mere. Man kunne for eksempel lave nogle databaser på internettet fra statens side af, hvor man gik ind og regulerede. Så kunne kvinder og mænd melde sig ind og sælge seksuelle ydelser. En database, der var sat i gang af politikerne og styret af dem, eller hvem der nu kunne styre det, siger Rasmus og uddyber:

–  Man kunne også åbne nogle caféer med ordentlige forhold. På den måde tænker jeg, at man kunne gøre det mere ligestillet og ligeværdigt. Tilsvarende til den tid, vi lever i. Og det er den samtale, jeg gerne vil tage med politikerne.

For Rasmus handler det ikke om den fysiske tilgængelighed, men udelukkende hvordan det er, vi som samfund ser på købesex og ikke altid anerkender, at der er nogle, der har et stort behov for erhvervets eksistens. Samtidig er det vigtigt for Rasmus at pointere, at det skal være under gode og ordentlige forhold for alle involverede parter. Af den grund lægger han op til, at staten kunne tage mere styring.

Nej tak fra Mette Frederiksen

Hvordan reagerede statsministeren på dit spørgsmål?
– Hun var meget lukket og sagde ”Der er svaret klart nej.” Det kom hun ikke til at gøre noget ved i sin statsministerperiode. Hun sagde, at hun ikke gik ind for købesex.

Hvad håbede du på, at statsministeren ville have svaret?
– Jeg havde nok forventet det svar. Men jeg håber, at man vil tage det mere op til debat i samfundet. Så vi alle sammen bliver lidt mere ligeværdige og får mere lige muligheder. Jeg tror, vi kan komme langt ved bare at tale mere om det. Så kan vi drage erfaringer af hinanden, og vi kan debattere det noget mere, fordi der er ikke noget galt med købesex.

The post Rasmus vil aftabuisere købesex appeared first on TV Glad.

Af David Frantsen
Foto af Matias Olsen

Som journalist er jeg ofte nervøs, ja for ikke at sige spærvøs, en blanding af spændt og nervøs, inden jeg skal interviewe. Og så ovenikøbet i flok. Det var lige præcis, hvad vi fra TV Glad gjorde under optagelserne til DR’s nye programserie ”En særlig samtale”. Et program, hvor alle spørgsmål er tilladt, og alle følelser er velkommen.

Vi måtte i lang tid holde optagelserne helt hemmelige for alle, der ikke har deres daglige gang på TV Glad. Så da vi endelig måtte dele nyheden om vores særlige samtale med Thomas Helmig og Mette Frederiksen, var det en kæmpe lettelse. For med min mimik, som er så tydelig, kan det være ganske vanskeligt at lyve, og så er jeg også et menneske, der sætter stor pris på ærlighed. 

For at holde projektet hemmeligt måtte jeg lave en Pinocchio-finte ved f.eks. at sige ting som: ”Jeg vil ikke udtale mig, og det ville ikke være sandt, om jeg ville sige, at det var rigtigt, at det måske kunne være et temmelig stort idol, som jeg har kommunikeret med.”

Nervøsitet og starstruck

Inden jeg skulle interviewe Helmig og Mette, måtte jeg jo i lang tid holde på denne nærmest statslige hemmelighed, men jeg gjorde det! Og jeg var utroligt spærvøs, inden begge gange, for jeg ville så gerne gøre det godt.  

Heldigvis var både TV Glad og Strong så utroligt elskværdige at sørge godt for mig og mine kollegaer og tage hånd om os, inden vi blev kaldt ind til optagelse. Da jeg mødte Helmig første gang, var jeg lidt nysgerrig over, hvordan han var, fordi min mor hørte alle hans plader i min barndom. Og jeg blev SÅ positivt overrasket! 

Thomas Helmig er ét af de sødeste, kærligste og mest nærværende mennesker, jeg har mødt i mit liv. Han tog sig tid til at tale med os alle sammen, og han lyttede og var virkelig god til at have en dialog kørende, og dét er bare det allerbedste man kan opleve som journalist.  

Én ting er, at Thomas har en rigtig god og klar stemme, men jeg tror hemmeligheden bag hans succes er, at han netop er et meget venligt menneske, og det smitter jo også af på os, der er omkring ham.   

Tak til mine kollegaer og Co.

Jeg vil gerne sige tusinde tak til Thomas Helmig, Mette Frederiksen, produktionsselskabet Strong, DR og ikke mindst mine superfantastiske kollegaer, der sammen med mig viste, hvordan vi kan løfte i flok. Og så er jeg er også enormt stolt over, at det rent faktisk lykkedes os alle at holde det tophelmige projekt hemmeligt! 

The post MØDET MED HEMMELIGHEDER OG HELMIG  appeared first on TV Glad.

Sommerferien står for døren! Ferietid er for mig lig med læsetid – særligt i sommerferien, mens man er ude at bade ved stranden, spiser en is ved Ishuset eller er ude i haven i sommerhuset!  Findes der noget mere afslappende end at smække benene op med en god bog?   For jer der stadig er i tvivl om, hvilke bøger der skal pakkes med i kufferten, har jeg her samlet nogle bøger, der på hver deres måde er særligt velegnede til sommerens læsning.  

Og til dem der har svært ved selv at læse en bog! – fortvivl ej, for alle bøgerne findes også som lydbøger og E-bøger.   De kan findes ved søgning på bibliotek.dk

En klassiker fra charmerende detektiv med autistiske træk 

Forfatter: Agatha Christie  

Titel: Ebbe og flod 

Forlag: Peter Asschenfeldts nye forlag, 2000   

En klassiker! Agatha Christie har, som få krimiforfattere, kunnet samle læsere på tværs af flere generationer.   De intenst skildrede personer og miljøer, de kringlede gåder og handlingsforløb og de overraskende løsninger har tiltrukket læsere i næsten hundrede år siden den første bog De låsede døre udkom på engelsk i 1927.   

Ebbe og flod omhandler en engelsk løjtnants tragiske endeligt under anden verdenskrig. To år senere opsøges Hercule Poirot af løjtnantens søster for at bede om hjælp til at løse mysteriet, da hun, der er clairvoyant, efter sigende skulle have modtaget nogle “signaler” fra sin afdøde bror. Poirot afviser først, men beslutter sig derefter for at opklare sagen sammen med sin ven Kriminalinspektør Japp.    

Jeg, Matias, kan rigtig godt identificere sig med bogens hovedpersonen, da Hercule Poirot, i lighed med undertegnede, udviser tydelige autistiske træk (systemer, logik og i det hele taget en udpræget trang til symmetri) men også hele måden bogen er struktureret på taler til det logiske og firkantede i én.

Autisme er temaet; en kat i en verden af hunde 

Forfatter: Hildur Grauslund Nielsen  

Titel: Jeg er autist – En kat i en verden af hunde 

Forlag: Gyldendal   

  “Jeg er autist“ er Hildur Grauslund Nielsens egen beretning om hendes liv – en tænksom og poetisk gengivelse af hendes tanker og hendes oplevelse af verden og andre mennesker. Der trækkes tråde tilbage til hendes barndom samt hendes møde med mennesker senere i livet.   

Bogen er inddelt i tre dele omhandlende arbejdsliv, socialt liv og søvn (eller mangel på samme) – de forskellige sider af et liv med autisme serveres let og med en klar fornemmelse af fremdrift.   

Jeg sidder i hvert fald tilbage med en fornemmelse af at blive set, mødt og forstået; da jeg selv har autisme er det rart, at kunne spejle sig i en ligesindet, og fordi mange af de udfordringer forfatteren beskriver, også er noget jeg i høj grad kan genkende.   

Jeg vil helt klart anbefale denne bog til både mennesker, der selv har autisme, deres pårørende og endelig lærere, pædagoger og andre, der har med mennesker med autisme at gøre.

Den om klimaet og naturens orden!

Forfatter: Karen Thompson Walker  

Titel: Miraklernes tid 

Forlag: Lindhart og Ringhof, 2012  

 Klimakrise, stigende vandstand, naturkatastrofer og en paralyseret befolkning, der magtesløst ser til, mens verden omkring dem går i opløsning.   Det var det, jeg kom til at tænke på, mens jeg hørte denne VIRKELIG godt fortalte fremtidsdystopi af Karen Thompson Walker.   

 En melding om, at jordens rotation bliver langsommere, bliver en dag pludselig udsendt i medierne.   Bogens hovedperson er teenageren Julia, hendes læge-far og hendes boheme-mor et sted i USA, der samtidig repræsenterer de to sider i dagens klimadebat – det dramatiske og bombastiske mod det mere afdæmpede og rationelle – bogen problematiserer samtidig (i børne/ungehøjde) tendensen til breaking!! Og dommedagsprofetier hver halve time i de moderne nyhedsmedier.

Det skorter med andre ord ikke på dramatik i Karen Thompson Walkers spændende ungdomsbog – spændende og medrivende – den kan varmt anbefales!  

En sygeplejerskes vilde hverdag!  

  Forfatter: Merete Engell  

Titel: Sygeplejerske i verdens brændpunkter 

Forlag: Informations Forlag, 2009  

  Sygeplejerske i verdens brændpunkter er forfatterens beretning om hendes liv, som nødhjælpsarbejder i flere afrikanske og mellemøstlige lande. Vi hører om hendes arbejde i Congo, Liberia og Afghanistan. Følelser og afstand, som modsætningen, opture og nedture og det, at opgive sig selv, sin egen individualitet og endda sit eget privatliv og sin dagligdag i Danmark for at hellige sig arbejdet med, at hjælpe verdens nødstedte. En fin, varm og velskrevet fortælling fra verdens brændpunkter.   

Bogen om ham, mange tror har ADHD 

Forfatter: Astrid Lindgren  

Titel: Emil fra Lønneberg  

Oversat fra svensk af Ellen Kirk  

Forlag: Gyldendal  

 Emil fra Lønneberg er Astrid Lindgrens klassiske børnebogsunivers om drengen Emil Svensson og hans dagligdag på gården Katholt – et traditionelt svensk landbohjem i begyndelsen af 1900-tallet. Faren, Anton Svensson er kirkeværge i Lønneberg sogn, mens moderen, Alma Svensson, er hjemmegående og sørger for hjemmets førelse.   

Emil er af natur en rigtig vildbasse og laver som følge deraf, til især til hans fars store fortrydelse, MANGE skarnsstreger. Dette fører til mange humoristiske, men indimellem også rørende øjeblikke i fortællingen om Emils liv.   

Bogen er letlæselig og skrevet i et letforståeligt sprog. Den kan læses fra ca. seks år.   

The post Ferietid er læsetid! appeared first on TV Glad.