LOUISE SVØMMER SIG TIL ET SUNDERE LIV MED FÆRRE EPILEPSIANFALD 

- Af Olivia Curtis

Når Louise ikke arbejder på TV-Glad, så svømmer hun. Og Louise svømmer meget. Hun har vundet næsten alt, hvad der er at vinde. 941 medaljer for at være helt præcis. Men hvad gør det egentlig ved et liv, når man svømmer hver dag? Læs med om svømningens afgørende betydning for Louises liv.

Til at starte med begyndte Louise at svømme, fordi hun gerne ville tabe sig. Og det lykkedes hende også at tabe sig hele 30 kilo: ”Og så elsker jeg vand”, som Louise tilføjer. Nu svømmer hun stort set dagligt: ”Det giver en god friskhed, og så er det godt for alle muskler og led. Jeg havde brug for en sportsgren, hvor jeg kunne være under opsyn på grund af min epilepsi. Så var det godt at vælge svømning”.

Da Louise var barn, fik hun at vide, at hun ikke kunne blive svømmer, fordi hun var epilepsipatient. Men for Louises epilepsi, har svømningen været så virksom, at hun næsten ikke længere kramper: ”Det har jeg gjort, at jeg går fra 20 til 3 piller om dagen”. Inden Louise begyndte at svømme, var hun på hospitalet flere gange om ugen på grund af epileptiske anfald. Nu får Louise kun 2 anfald om ugen, og hvor anfaldende stopper af sig selv i stedet for, at Louise skal have sprøjte: ”Jeg fik tidligere rigtig meget medicin i store dosisser, og det hjalp jo ikke rigtig. Det var også hårdt for mine forældre”. Louise får stadig medicin, der kan give hende knogleskørhed, så det er vigtigt, hun bliver ved med at holde sig i gang: ”Men så er det jo heldigt, man godt kan lide det”, som Louise siger.

Svømningen har ikke kun givet Louise et bedre liv uden anfald. Det har også givet hende en masse store oplevelser. Blandt andet alle de mange stævner, som Louise er kommet med til gennem svømningen. Det har endda resulteret i, at Louise er kommet i ’Hall of Fame’ på Club La Santa: ”Og det er nok de færreste, der har prøvet det, at hænge på væggen sammen med Bjarne Riis. Det er fedt at hænge sammen med alle de store sportsudøvere”.

Gennem sin sport, har Louise også fået en masse venner. Så efterhånden fylder svømningen alt for Louise: ”Svømmehallen er blevet mit andet hjem. Jeg kunne være der hele dagen, hvis jeg kunne”. Louise går på arbejde om dagen, men tager direkte hen til de forskellige svømmehaller i København. Det højeste Louise har været i en svømmehal er også 12 timer: ”Så det er ikke mig, du skal svømme om kap med”, afslutter Louise grinende.

For Louise har svømningen været afgørende for, at hun er blevet sund og rask. Hun vil derfor også anbefale andre at finde den sportsgren, de allerbedst kan lide og blive medlem af en klub: ”Så kan man træne sammen med andre. Jeg træner både i klub med andre handicappede og mennesker uden handicap, og derfor har jeg også medaljer fra stævner, hvor jeg har konkurreret mod mennesker med og uden handicap. Det giver også et helt andet fællesskab at være i klub, fordi man holder fastelavn og julefrokoster og fester sammen”. Og så vil Louise også gerne anbefale andre med epilepsi, at man finder en sportsgren, hvor man er under opsyn, så det ikke afholder en fra at dyrke sport.