VIDEO NÅR JEG TALER, ER DER INGEN DER FORSTÅR

Anton har et sprog som ikke mange forstår. Det kan være meget ensomt. Men Anton har en hjælper som forstår ham bedre end nogen anden. Han hedder Nino og er Antons hjælper både på arbejde og hjemme. Nino er ikke kun Antons hjælper, han er også Antons ven. Derfor kan det være ensomt for Anton, når Nino ikke er der. 

RADIO BJARNØ UREDIGERET

Sylvester Bjarnø er radiovært med meninger om stort set alt. Overvejende til den dystre side. Han lever i de blå nuancer, som han selv kalder det. Her leverer han en fem minutter lang monolog om ensomhed.

JEG ER ALENE MED MIN SYGDOM
Victoria har et meget sjældent handicap, som gør, at hun ligger i sengen med smerter i flere dage hver eneste uge. Det er ensomt, for der er ingen, der helt kan sætte sig ind i, hvordan det føles. 
JEG ER DEN ENESTE UDEN UDDANNELSE
Christian har et handicap, som betyder, at han ikke er i stand til at tage en almindelig uddannelse. Det kan godt være hårdt, når de andre i familien er læger og jurister.

VIDEO UGENS INDSLAG 

Her kan du se enkelte indslag fra vores udsendelser.

Du kan også se mange flere gode historier inde under TV, øverst på siden.



VIDEO ALEX ER TVUNGET TIL AT TAGE BLE PÅ

Alex Pilgaard er spastiker. Han kan ikke gå på toilettet uden hjælper. Men Alex har ingen hjælper. Det betyder, at han bliver tvunget i en ble hver gang, han forlader sit hjem. Dét, synes han, er pinligt og uværdigt.




UGENS TV

Se vores programmer her på siden eller hver lørdag kl. 21.00-21.30 på din lokalkanal:

KØBENHAVN / KANAL HOVEDSTADEN 

BORNHOLM ØENS TV 

FYN KANAL FYNBOEN / KANAL FYN

NORDJYLLAND KANAL NORD ØSTJYLLAND 

KANAL ØSTJYLLAND MIDT-VESTJYLLAND / KANAL MIDTVEST

REGION-ØST LOKALKANALEN REGION-SYD / KANAL SYD


UGENS FOTO ENSOM

Af Chris Palmgren

KLUMME NERVØS OG ENSOM

Af Christian Zaar Poulsen


Jeg har autisme og har svært ved nye mennesker og store grupper. Derfor har jeg også svært ved at snakke med andre og kan tit føle mig ensom.


Hver dag er jeg desværre nervøs for at starte en samtale, fordi jeg aldrig har været god til at socialisere og diskutere eller bare snakke om ting, hvilket gør det svært for mig at holde en længere samtale med folk. Ikke at det aldrig sker, at jeg kan holde en længere samtale, men det er desværre bare ikke helt så tit, og jeg begynder så bare kun at svare ja og nej.


Jeg har også et lavt selvværd, plus at jeg er et genert menneske. Det gør, at jeg mange gange ikke har turde tage kontakt med folk og har stadig ret svært ved det, da jeg tænker at jeg ikke er go’ nok eller at folk synes, jeg ikke er spændende eller sjov nok. Derfor er de allerfleste af mine venner nogen, som jeg har fået ved at de tog kontakt med mig til at starte med.

Efter jeg gik ud af min STU på Møn, flyttede jeg ind i egen privat lejlighed af eget valg i år. På det tidspunkt havde jeg ikke noget arbejde, havde mistet kontakten til mine venner og havde stadig store hjertesorger efter et brud med min største kærlighed so far (dengang). Men jeg var stadig sikker på, at det ville blive totalt fedt at få mit eget sted, fordi jeg altid sagtens har kunne klare mig og hygge mig i mit eget selskab. Og det var virkelig fedt i starten, jeg så bl.a. film, Anime, spillede spil hele natten og var sammen med familien.


Men det blev hurtigt kedeligt at sidde dér alene og lave de ting, som jeg ellers i hele mit liv havde holdt så meget af og det føltes forfærdeligt ikke at have nogen venner at snakke og grine med. Omkring et halvt år efter jeg var flyttet ind, blev det så slemt at når jeg vågnede op om morgenen, mistede jeg helt lysten til at ville stå op. Jeg prøvede at beskæftige mig med hvad som helst i et desperat forsøg på at glemme, hvor alene jeg følte mig. Jeg begyndte f.eks. at tegne rigtig meget og øve mig i at blive bedre og bedre. Det hjalp rigtig meget, det tog mine tanker et helt andet sted hen. Men der var selvfølgelig stadig mange dage, hvor jeg stadig blev tynget af ensomheden og endda græd mig selv i søvn flere gange.


Glad blev min udvej

Næsten 1 år efter jeg flyttede i lejlighed, havde jeg en ven som havde brug for hjælp til at tage med det offentlige ud til sin nye arbejdsplads og det var så Tv-Glad! Så opdagede min mor og jeg, at Glad også havde en animationslinje, hvor vi søgte om jeg kunne starte dér, da jeg var glad for at tegne. Det kunne heldigvis lade sig gøre.


Efter jeg startede på Glad og kom ud blandt andre, fik jeg genskabt kontakt med tidligere venner, som tilfældigvis også arbejder her på Glad og stiftet nye bekendtskaber lige så langsomt gennem årene. Så her, 9 år efter jeg fik min egen lejlighed, har jeg masser af venner, plus kæreste, som jeg kan snakke med, hygge, have det sjovt sammen med og dele de samme interesser.


Så nu har jeg altid nogen jeg kan se film med og spille spil med og dele meninger med og tage ud til begivenheder sammen med. Det har også hjulpet rigtig meget at jeg er i et dejligt åbent forhold, forstået på den måde altså, at vi snakker om alting og føler ikke behov for at skjule noget som helst om os selv, og vi derfor kan åbne os rigtigt for hinanden.

Så udover når jeg er i større grupper eller er sammen med folk jeg ikke kender, hvor jeg har svært ved at tage kontakt med folk og snakke, føler jeg mig ikke alene mere. Selv på de tidspunkter føles det ikke NÆR så slemt, som den periode jeg gik igennem, da jeg fik min første lejlighed.




KALENDER  - DET SKER I HELE LANDET

Der er ofte gode arrangementer at finde rundt omkring i hele Danmark. Vi fokuserer på de arrangementer der er særligt interessante, for folk med funktionsnedsættelse og deres pårørende. Skulle du kende til et arrangement, vi bør kende til, er du altid velkommen til at skrive til os.

BOBLBERG.DK


Boblberg er sat i verden for at hjælpe folk med at finde vej til hinanden og indgå i fællesskaber. Boblberg oplever, at flere og flere opretter bobler med udfordringer, der kræver anderledes fællesskaber. Ingen skal føle sig ensom og uden for et fællesskab. Hvis det skal lykkes, må det digitale og fysiske mødes på en ny måde.  


Boblberg er en digital opslagstavle, hvor man kan oprette såkaldte bobler, hvor man søger alt fra nogen at gå tur med, nye bekendtskaber til andre i samme livssituation som én selv.


TV-GLAD HVEM ER VI?

TV-Glad består af fire afdelinger; København, Aabenraa, Esbjerg og Ringsted. Vi arbejder med TV, radio, animation og andre medier. Du kan se og høre vores produktioner her på siden, på Facebook, Instagram og Snapchat. Du kan også se os i TV og støde på os i alle mulige andre sammenhænge, når vi står bag eksterne produktioner. 


GLAD PRODUCTION - DINE MEDIEPRODUKTER MED VORES TOUCH 

Glad Production laver medieproduktioner for eksterne kunder eller i samarbejde med partnere.

Kontakt os for et tilbud på din opgave eller med din idé til samarbejde, på mobil 30206835.



MEDARBEJDERE  MØD OS ALLE 

KØBENHAVN

RINGSTED

AABENRAA

- ESBJERG

GLAD-KORT 2019

Følg med i, hvor Tv-Glad har været tilstede. Måske har vi været lige i nærheden af dig. 

Klik her for at se hvor vi var i 2018

TV-GLAD


TV-Glad er en del af Glad Fonden. 

Vi er verdens første tv-station for og med mennesker med funktionsnedsættelse.


TV-GLAD
Rentemestervej 45-47
2400 København NV
Tlf.: 3812 0100
information@gladfonden.dk

Ansvarshavende redaktør: Hanne Jensen

Yderligere kontaktinfo: klik her

SOCIALE MEDIER


Facebook

YouTube

Instagram



REGNSKAB, VEDTÆGTER OG BESTYRELSE

Se her