VIDEO CHRISTINA BEARBEJDER SORG, AFSNIT 7/7: VALGET

Sorg kommer alle mennesker til at opleve på et tidspunkt, men det er ikke alle der kommer lige nemt igennem den. Christina har gået rundt med en sorg i syv år, og er ved at være godt træt af at sorgen ikke rigtig aftager, så nu er hun gået på jagt efter en behandling som forhåbentlig kan hjælpe hende af med den.

I syv afsnit, tager Christina på besøg hos en præst, en selvhjælpsgruppe, en hypnoterapeut, en kinesiolog, en NLP terapeut og en kropsterapeut. I syvende og sidste afsnit vælger hun hvilken behandlingsform der passer bedst til hende.

I det syvende og sidste afsnit af sorg, bestemmer Christinas sig for hvem hun vil behandles af.

RADIO HUMLE I TUDEN

I denne udsendelse har Carsten Berthelsen og Lars Hauberg sat hinanden stævne på Søernes Ølbar, der ligger på kanten af Sortedams Sø i København. Under de falmende kastanjetræer breder hyggen sig, mens der smages på både danske, tyske og engelske øl.


VIDEO UGENS INDSLAG 

Her kan du se enkelte indslag fra vores udsendelser.

Du kan også se mange flere gode historier inde under TV, øverst på siden.


UGENS TV

Se vores programmer her på siden eller hver lørdag kl. 21.00-21.30 på din lokalkanal:

KØBENHAVN / KANAL HOVEDSTADEN 

BORNHOLM ØENS TV 

FYN KANAL FYNBOEN / KANAL FYN

NORDJYLLAND KANAL NORD ØSTJYLLAND 

KANAL ØSTJYLLAND MIDT-VESTJYLLAND / KANAL MIDTVEST

REGION-ØST LOKALKANALEN REGION-SYD / KANAL SYD


UGENS ARTIKEL SORG ER IKKE NOGET VI SKAL FIKSE

Hvorfor er sorgen så tung og svær at have at gøre med? Hvis du spørger Kirsten Jørgensen, som til daglig er præst og provst i Godthåbskirken, hænger det sammen med, at vi som moderne mennesker gerne vil kunne fikse alting. Hvis ting går i stykker, skal det fikses, hvis vi bliver syge, skal vi kurereres, men der er nogle ting i tilværelsen som ikke kan ordnes: ”Vi har svært ved at leve med, når noget bare er et vilkår”.


I kirken får sorgen lov til at fylde. Både til begravelser og gennem svære samtaler med dine nærmeste, med en præst eller med Gud, hvis man tror på det. For kirken kan rumme sorgen. I interviewet med Kirsten fortæller hun, hvordan sorgen hverken bliver mindre eller større af at tro på Gud, men for nogen kan troen og kirken fungere som en trøst i en svær tid. Kirsten fortæller videre, hvordan man i kirken ikke ser sorgen som noget, der skal fikses, ligesom vi kan fikse en punkteret cykel eller et hul i taget. I stedet forstås sorgen som noget naturligt, og hvor Gud kan favne alt, hvad vi er og føler: ”Når man er troende, så kan man tro på nærværet fra Gud, at man ikke er alene i det, man føler”. Som præst kan Kirsten være med til at give det nærvær videre. 

Når nogen kommer til hende og har mistet en nær person, så er Kirstens opgave at rumme sorgen og menneskerne, der føler den, og ikke at lave en journal eller en handleplan for, hvordan vi kan fjerne sorgen.
For sorgen er en naturlig følge her i livet: ”Hvis du ikke vil have sorg, så kan du ikke holde af nogen. Hvis du vil give dig ind i kærlighedens liv med kærester og børn og investere dig i relationer, så gør det ondt at miste. Prisen for kærlighed er sorg”.

En af kirkens tiltag for mennesker i sorg er blandt andet sorggrupper. Her kommer man i grupper med andre, der kæmper med deres sorg, og hvor en sorggruppeleder sørger for at tage hånd om samtalerne i gruppen. Kirsten har erfaring med, at folk ofte har svært ved at tale om sorgen i frygt for at gøre den anden part ked af det: ”Men det er man jo forvejen”, som hun siger. 

Derfor kan gruppen danne et rum, man kan træde ind i og være sammen om de svære følelser.
Udover at tilbyde sorggrupper, er kirken også et sted, hvor der kan tages afsked med de døde til begravelser. Kirsten fortæller, hvilken effekt begravelser kan have for de efterladte: ”Det er et ritual med en helt fast gang. Og man gør det i det flotte rum med nogle ord, som man ikke lige ville bruge derhjemme eller nede hos bageren”. Hele ritualet og de ord der bliver sagt i kirken kan give en stor ro og en følelse af, at man ikke er overladt til sig selv, mener Kirsten. I kirken tør man sætte ord på det, der er skidt og gør ondt. Det er en af kirkens store fordele, fortæller Kirsten, selvom hun også understreger, at sproget aldrig vil være stort nok til at rumme noget så stort som døden.

Men begravelser giver ikke kun mulighed for at sige farvel til de døde, for når man mister en tæt på, kan man ofte ikke lade være med at tænke på ens eget slutpunkt, ens egen død. Det medbringer tanker om livet, hvad man endnu skal nå, hvordan det kan ændres til det bedre.

Sorgen vil være der, når vi har elsket og levet, og det kan vi måske blive endnu bedre til at acceptere i vores moderne fikse-hverdag.
Af Olivia Curtis, Foto Freja Armstrong

Foto til artikel om sorg_Freja

UGENS FOTO SORG


For nogle år siden, mistede Christian Drost sin morfar.
Christian fortæller: 

Min morfar har været faderskikkelsen i mit liv, så derfor betød han meget for mig. Det var et stort tab, da han gik bort. Jeg har blandt andet arvet denne schweizer-kniv fra ham, som han altid gik rundt med. Jeg kan huske hvordan han skrællede kartofler med den, når vi var i sommerhus og også hvordan han brugte den som et værktøj, når han skulle lave noget praktisk. Kniven her er et godt minde om min morfar”.

Foto, Freja Armstrong

UGENS KLUMME JEG HAR MIN MORFAR MED MIG


Døden er en underlig størrelse. Den kommer lige pludselig, og hvad skal vi så stille op med den? For nogle år siden døde min morfar. Han var en vigtig relation, og jeg var meget tæt på ham. Faktisk var vi så tætte, at da jeg fandt min lejlighed, så flyttede han i en anden lejlighed så tæt på mig som muligt. Jeg er spastiker, så de lange fysiske afstande mellem mig og mine venner og familie kan være en udfordring at få til at gå op. Men min morfar var altid tæt på.  

I dag er han død, men på en eller anden måde føles det stadig som om, at han er ligeså tæt på som før. Jeg er naturligvis ked af det over, at han ikke længere er her fysisk. Jeg kan ikke længere lave de samme ting med ham som før, men jeg kan fremkalde ham for mig indre. På den måde opfører jeg mig faktisk som om, at han ikke er død. Jeg taler stadig til ham, som om han var der. Og måske er det netop fordi, jeg savner ham så meget, at jeg har brug for at fremkalde ham inde i hovedet, så han føles som en del af min hverdag.

Det får mig også til at tænke på, når de døde bliver begravet. Tidligere har jeg ikke forstået, hvorfor nogen ville begraves på de ukendtes grav. Så er der jo ikke noget at gå hen til og mindes den, der er død, og som jeg savner? Men i dag forstår jeg, at det ikke nødvendigvis handler om stedet eller stenen, men at man kan have personen med sig, hvor end man er, og hvor end personen er begravet. For nogen er den helt særlige og flot pyntede gravsten vigtig, men for mig har det været en større hjælp, at kunne se min morfar for mig inde i hovedet, huske hans person og på den måde have ham med mig. Jeg kan bedst fremkalde min morfar, når jeg laver det, vi lavede sammen, da han levede. Men når jeg på nogle dage har det svært, så er det ikke altid nemt at se ham for mig. Men så finder jeg en ting frem, som minder mig om ham. Det kan for eksempel være en nøgle af træ, som vi lavede sammen. Og så dukker han lige så langsomt op.

For mig handler det ikke om at komme igennem sorgen. Den skal ikke overstås. For hvis jeg kommer på den anden side og helt glemmer, hvad det handler om, er der en chance for, at jeg også glemmer ham, og det er vigtigt for mig, at han er deroppe i hovedet. Vi skal huske de døde for at ære dem, og fordi det kan give mening til det her liv. I min familie er vi muslimer, og der tror vi på, at hvis du græder over de døde, så gør det ondt på de døde. Så i stedet for at sørge, gør vi de døde til noget, der er med os og fremkalder gode minder i stedet for at bære sorg.

Af Amir Becirovic


KALENDER  - DET SKER I HELE LANDET

Der er ofte gode arrangementer at finde rundt omkring i hele Danmark. Vi fokuserer på de arrangementer der er særligt interessante, for folk med funktionsnedsættelse og deres pårørende. Skulle du kende til et arrangement, vi bør kende til, er du altid velkommen til at skrive til os.

TANKESTREGEN ...

"Sorg" af Freja Armstrong

GLAD-KORT 2018

Følg med i, hvor Tv-Glad har været tilstede. Måske har vi været lige i nærheden af dig. 

TV-GLAD HVEM ER VI?

TV-Glad består af fire afdelinger; København, Aabenraa, Esbjerg og Ringsted. Vi arbejder med TV, radio, animation og andre medier. Du kan se og høre vores produktioner her på siden, på Facebook, Instagram og Snapchat. Du kan også se os i TV og støde på os i alle mulige andre sammenhænge, når vi står bag eksterne produktioner. 

MEDARBEJDERE  MØD OS ALLE 

KØBENHAVN

RINGSTED

AABENRAA

- ESBJERG

TV-GLAD


TV-Glad er en del af Glad Fonden. 

Vi er verdens første tv-station for og med mennesker med funktionsnedsættelse.


TV-GLAD
Rentemestervej 45-47
2400 København NV
Tlf.: 3812 0100
information@gladfonden.dk

Ansvarshavende redaktør: Hanne Jensen

Yderligere kontaktinfo: klik her

SOCIALE MEDIER


Facebook

YouTube

Instagram



REGNSKAB, VEDTÆGTER OG BESTYRELSE

Se her