KLUMME DET ER NEMT AT VÆRE EGOISTISK, MEN...

Tekst af Chris Palmgren, foto af Freja Armstrong 

Denne klumme har på en måde to handlinger. En, hvor jeg tænker på mig selv og en, hvor jeg tager de medmenneskelige briller på. To perspektiver, som sikkert fylder for mange her under Corona.
 
Hvis jeg skal være egotripper - ja, så er min verden mere eller mindre gået under, for der er ikke noget sport at se i fjernsynet takket være coronavirus. Alle sportsgrene er lukket ned, fordi man er bange for smitten. Det kan jeg jo godt forstå, men for mig er det trist, da sport er vigtigt for mig. Det går jeg meget op i, og jeg elsker at se forskellige sportsgrene. 

Derfor håber jeg virkelig, at denne krise snart er overstået, så mine elskede sportsgrene kommer tilbage. Det har allerede haft store konsekvenser for min sommer, da for eksempel Europamesterskabet i herrefodbold er udskudt til næste sommer.
 
Men det er ikke kun den manglende sport, der gør det her til en – lad os bare kalde det, hvad det er – lortekrise! Danmark har nu været lukket ned i flere uger. Det ødelægger mine rutiner i dagligdagen, som er meget vigtige for mig. 

For eksempel nyder jeg at være social, men det er mildt sagt ret svært, når landet er lukket ned. Nu er cafeer og restauranter heldigvis åbnet igen, men den helt sædvanlige måde at være social på er umulig. Jeg forsøger i stedet at være social på sociale medier, eller tale med folk i telefonen. Men det er IKKE det samme.
 
Det gør det svært at få tiden til at gå. Jeg forsøger at blive dygtigere inde for mine interesser ved at lege med Photoshop og se en masse videoer om foto, redigering og udforske diverse hjemmesider omkring fotografi. På den måde får jeg inspiration til nye billeder, jeg kan tage, når Danmark på et tidspunkt åbner helt op igen.
 
Verdenen har måske også større problemer end manglende sport på TV... 
Når alt dette er sagt, så ved jeg godt, at denne krise ikke handler om mig og mine behov. Og jeg har fuld forståelse for, at tingene er, som de er. Især i denne tid er det vigtigt at være medmenneskelig.

Mine tanker går til sundhedssektoren og til de folk, der på landets hospitaler løber rundt for at hjælpe dem, der har coronavirus. Deres arbejdsforhold var i forvejen ikke gode, blandt andet på grund af otte år med en blå regering, er min holdning. Krisen forværrer arbejdsforholdene endnu mere.
 
Nogle af mine familiemedlemmer arbejder i sundhedssektoren. De fortæller forfærdelige historier. Historier om, hvordan de løber op og ned ad gangene. Elendige arbejdsforhold. At de har svært ved at få tid til at sætte sig ned i bare fem minutter. Jeg ved, at man efter at være mødt ind, risikerer at blive sendt på en anden afdeling, end hvor man plejer at arbejde, fordi der er mangel på personale, og mange må arbejde over.
 
Så i stedet for at brokke mig over manglende sport i mit tv, vil jeg give en stor tommel op til alle, der kæmper i sundhedsvæsenet. Men også til dem, der ikke kan gå på arbejde og i stedet laver frivilligt arbejde og hjælper de danskere, som er gamle og skal blive inden døre. Og også til dem der endnu ikke må komme ud og gå på arbejde. Vi skal bare holde fast lidt endnu.