FRA VENSKAB TIL KÆRESTER 

- Af Victoria Stampe

Da jeg blev kærester med min kæreste, Rasmus, var det ikke kærlighed ved første blik. Vi lærte hinanden at kende her på TV-Glad for ca. 8 år siden, og var godt og vel venner i 7 år inden vi blev kærester. Mange vil nok undre sig nu, hvorfor vi var så længe om det. Men følelserne var der bare ikke dengang vi lærte hinanden at kende. Dengang tænkte jeg, at han var venlig, og vi kunne snakke sammen om alt. Han føltes bare mere som en ven, og vi fik begge kærester i løbet af vores tid som venner.

Efter vi begge blev singles igen, skulle vi finde os selv. Rasmus stoppede som elev på Glads Fagskole, men vi holdte kontakten. Og det blev kun mere og mere som årene gik. Vi blev tættere og tættere og var bedste venner i et par år inden vi blev kærester. Vi skrev meget sammen over Messenger, da vi boede lidt langt fra hinanden, så det var svært at ses. Alligevel kom følelserne snigende, og vi begyndte at ses hjemme hos ham og mig. Vi fik en nær relation til hinanden, og vi hjalp hinanden meget i både gode og svære tider. En dag spurgte han mig om vi skulle bygge videre på forholdet og være mere end bare venner. Det ville jeg gerne prøve, og da vi talte sammen hver dag over telefonen, gav det god mening for mig.

Vi var begge blevet såret fra tidligere forhold og ville ikke kaste ud i det med det samme, det skulle føles rigtigt. Og det gjorde det heldigvis. Så vi blev enige om, at vi ville prøve og arbejde på det og se hvad det kunne føre til.
I mine tidligere forhold har det været svært for den anden i forholdet at acceptere, at jeg ikke kan være ude og feste hver weekend eller lave mange krævende ting, men at jeg har brug for at slappe af på grund af min sygdom og medicinen. Med Rasmus er det noget andet, fordi han også selv har nogle udfordringer, hvor han også har brug for hvile. Vi er på samme niveau, og det gør virkelig en stor forskel, og vi kan bedre respektere hinanden i det forhold, vi har til hinanden. I stedet gør vi ting, vi begge kan rumme og kan lide. Vi har mange fælles interesser, og gør meget ud af det i det omfang, vi begge magter med vores udfordringer. Jeg har lært af hele det her forløb, at det er vigtigt at man respekterer hinanden, for ellers bliver det svært at være kærester. Jeg var tidligere meget forsigtig og ville ikke kaste mig ud i noget, og det er nok også grunden til, at det har taget så lang tid. Jeg er alligevel glad for, at jeg lyttede til mig selv og først blev kærester, da jeg vidste, at det var det rigtige.

Vi har for det meste kun set hinanden i weekenderne, da vi indtil nu har boet langt fra hinanden, men nu flytter jeg til København, og det vil give os mere frihed til at ses, når vi vil.
Nu har vi været sammen i snart et år, og at gå fra venner til kærester, føles stadig som den bedste beslutning jeg har taget til dags dato.