ENSOMHED ER TABU 

- Af Thomas Novotny

Jeg kommer ofte i nogle kredse, hvor man ikke har lyst til tale om særlige emner. Og her handler det især om ensomhed. Jeg opfatter, at nogen skammer sig, hvis de siger, at de er ensomme. Ensomhed er ikke et problem for alle, men det kan det være for nogen, det kommer an på, hvordan man er som person. Hvis man for eksempel er en meget indadvendt person. For mit eget vedkommende opfatter jeg det ikke som et tabu-emne. I dag er man bange for at føle sig alene. Men det er bare ikke noget man taler om. Ligesom man heller ikke har lyst til at tale om døden.

Hvis man har et aktivt liv og kender og taler med mange mennesker, så kan det hjælpe på ens ensomhed. Og ensomhed kan jo være mange ting, det behøver heller ikke være negativt. Det bliver det meget ofte opfattet som. Hvis man for eksempel har haft en dårlig dag eller har været på ferie med mange mennesker, så vil man gerne være alene. Det handler jo nok lidt mere om at være alene end at være ensom.

Der er også nogen, der kan føle sig alene, selvom man er sammen med mange andre mennesker. Vores land er underligt, fordi der er nogen som søger kontakt for ikke at blive ensomme, for man kan godt sidde på en cafe, hvor der er mange mennesker, så kan man godt nogle gange føle sig lidt tilovers. Eller sidde i en bus og være ensom, selvom der er mange mennesker.

Jeg har arbejdet på godt at kunne lide at være mig selv og mit eget selskab. Men jeg kan huske, at da jeg var yngre, kom jeg tit hjem på weekend hos min mor, og vi snakkede meget om, at ensomhed kan gøre et menneske syg. Min mor blev indlagt og følte sig meget ensom, og det var noget man ikke talte om. Hun manglede noget, hun ville gerne have, vi skulle være der, men både min søster og jeg var anbragte. Derfor var hun ensom. Og dengang talte man ikke meget om de negative ting, det var noget man puttede ned i en skuffe ’For Thomas skulle ikke høre om de negative ting’. Jeg så ikke hverdagen, for i weekenden skulle det være rart og hyggeligt. Min mor ville helt sikkert have haft det bedre, hvis vi havde talt om tingene og var en almindelig familie. Måske ville det have hjulpet. Det var en helt anden tid, det var anderledes.

I dagens Danmark i 2019, er der stadig nogle, som føler sig ensomme, selvom man har et godt netværk og en god familie. Der findes nogle klubber, hvor man kan komme og tale med andre. Og det er vigtigt, synes jeg, for der kommer ikke nogen og siger: ”Hej jeg vil være venner med dig. Jeg føler mig ensom”. Men i dag passer folk meget sig selv og blander sig ikke i andres liv og lukker sin dør. Jeg håber, at vi finder ud af, at det faktisk ikke er forbudt at være ensom og heller ikke er forbudt at tale om det. Nogle gange kan det være en fordel at tale om det og åbne sig.