ARTIKEL 'LIVING APART TOGETHER' MED SÆRLIGE UDFORDRINGER
Af Magnus Schultz Pedersen

At bo sammen som par har til alle tider været meget almindeligt, og når man er gift, kan det nærmest være en selvfølge at bo sammen.

Det kan være på grund af tidligere forhold eller sammenbragte familier, men så er der selvfølgelig også dem, der på grund af deres særlige udfordringer ikke kan se sig selv flytte sammen med en kæreste og derfor vælger denne konstellation, som populært kaldes “Living apart together”.

Jeg har talt med tre af mine kolleger fra TV-Glad-redaktionen i Ringsted om deres holdninger og erfaringer omkring det at flytte sammen med kæresten kontra at bo hver for sig.

Hvad synes I om “Living apart together”?
David Frantsen er meget positiv overfor konceptet, da han mener, at det er den bedste måde at redde et parforhold på: “Når man er gift og går op og ned af hinanden og dermed er blevet træt af hinanden, så er det gode ved at bo hver for sig, at man kan glæde sig til at se hinanden, og det mener jeg er sundt for parforholdet.”

Dennis Madsere er blind og den eneste af de tre, som har en kæreste på nuværende tidspunkt. Han er enig i at “living apart together” er godt. Det gode ved at bo hver for sig er, ifølge hans egen overbevisning, at de bedre kan få hver deres hverdag til at fungere; “Så har vi tid til hinanden og kan være sammen uden at skulle frasige os vores venner og familie. Jeg ville f.eks. kunne tage på bar med mine venner og til fodboldkampe, og så videre.”

Det mener du ikke, du ville kunne hvis I boede sammen?
“Nej. Det har jeg prøvet før, og det blev simpelthen for besværligt. Til sidst var jeg også ved at gå psykisk ned fordi jeg ikke følte, at jeg havde mulighed for bare at være mig selv og slappe af”. For Dennis er det godt at bo alene, da det betyder, at han som blind person kan tage den tid, han skal bruge på at finde ting og koncentrere sig, uden at der står nogen omkring ham og taler, hvilket kan forstyrre hans koncentration.

Hvorfor er det godt for jer og jeres udfordringer?
Mathias Thing Nielsen har ikke selv prøvet det, i kraft af at han ikke selv har nogen kæreste, men han kender alligevel en del til konceptet, da han kender et ægtepar, hvor manden er kronisk syg, som lever på denne måde. Mathias kan godt se sig selv leve på den måde, hvis han selv skulle få sig en kæreste/ægtefælle på et tidspunkt.

Da Mathias i kraft af sin autisme bor på botilbud og er afhængig af den støtte han får der, så er han af den overbevisning, at det må helst ikke gå for stærkt med at flytte sammen; “Hvis man flytter for hurtigt sammen og egentlig ikke er klar til det, så kan det hurtigt glide over i en form for støtte-relation fremfor at være et ligeværdigt forhold, altså at partneren mere bliver en form for pædagog fremfor en partner, når der er ting, man har svært ved at klare selv.”

Også David mener, at boformen passer godt til ham, da hans autisme gør, at han har behov for at trække sig tilbage og være alene; “Derudover gør min ADHD også, at jeg kan være meget impulsstyret, og hvis jeg boede sammen med en pige, så ved jeg ikke om hun ville kunne holde mit temperament ud i længden.”

Alt i alt kan det være godt at leve ud fra denne model, hvis man har nogle personlige udfordringer, der gør, at man for eksempel har brug for at være meget sig selv, eller undgå at ens partner skal klare for mange af de ting, man selv har svært ved. Måske konceptet ’Living apart together’ også vil fungere for dig i dit forhold.