BRIAN JENSEN


Brian Jensen Brian er en del af den skarpe SoMe-redaktion i Aabenraa. Han er altid leveringsdygtig med gode idéer til nyt indhold. Brian er derudover fotograf og assistent på optagelser ud af huset.



CHRISTINA LUTHJE


Christina blev ansat i 2012. Hun arbejder som B- fotograf på både interne og eksterne produktioner og hun redigerer udsendelser i Final Cut Pro. Herudover er Christina en del af receptionen.

ELISA L. HANSEN


Elisa er én af to hovedansvarlige på Aabenraas glade serviceteam. De sørger for, at alt klapper og at der altid er kaffe og te på kanden. Elisa har været med siden opstarten af TV-Glad Aabenraa i 2008 og er også at finde foran kameraet.

BRIAN JESSEN


Brian er både på tv-holdet og i serviceteamet. Brian har mange programmer i rygsækken og de tager som regel udgangspunkt i Brians helt store interesser: Tog, ringridning, 80’er musik og landbrug. Brian er også at finde foran kameraet som vært.

TOBIAS WIECZOREK


Tobias er en rutineret tv- og radioreporter, som med lethed kan betegnes ”Den mest høflige unge mand i Danmark” – og så er han lidt af en royalist. Tobias sidder også i receptionen og sørger for, at alle gæster tages godt imod. 

MIRIAM SCHWARTZ LEONHARDT 


Miriam har tilbragt det sidste år i et afklaringsforløb hos Glad Erhverv, hvor hun har udviklet sig helt enormt oG har fundet en faglig retning: Hun vil være fotograf og arbejde med sociale medier. Derudover hjælper Miriam til med kontoropgaver og på serviceteamet. 

POUL PELLE


Poul er en vel nok det, man kan kalde en multimedarbejder; tv- og radioreporter, vært og researcher. Poul har været med siden opstarten af TV-Glad Aabenraa i 2008 og er bl.a. kendt fra serien ”Mandehørm. Og så har han en fantastisk smittende latter.

SIMON THOR OLSEN


Simon er sprængfyldt med gode idéer! Til redaktionsmøderne er der garanti for mindst 4-5 idéer fra Simon. Simon er bl.a. kendt fra serien ”Mandehørm” og er generelt en del af finde foran kameraet.

ANITA JAKOBSEN


Anita er én af to hovedansvarlige på Aabenraas serviceteam. Når der skal bestilles kaffe, te, håndsprit eller andre serviceremedier, griber Anita telefonen og får afgivet ordren.

TOMMY A. HANSEN


Tommy er som regel at finde i færd med at tegne til sine animationer. Udover at have produceret tegnefilm som ”Ballios”, ”Billy og Orkidéen” og ”Skovkaninerne”, er Tommy også receptionist og tv-vært, og så er han kendt for at være lidt af en charmør, når der er søde piger i nærheden.

MICHAEL JUST


Michael er fotograf, assistent og én af de ansvarlige for udstyret i teknikrummet. Herudover sidder han i receptionen og besvarer opkald, og han går heller ikke ad vejen for en rundvisning, når der kommer gæster. Michael har bla. lavet en stop-motion film med LEGO og så er han på pedelteamet.

KIM LORENTZEN


Kim arbejder både med tv og radio, og han er blandt andet at finde foran kameraet i programmet ”Kim & COPENHELL”. I sin fritid elsker Kim en neglebidende og tænderklaprende gyserfilm, hvilket giver ham inspiration til de gyserhistorier, som han arbejder koncentreret med i radioen.

JEPPE VEJLGAARD


Jeppe har en brændende interesse for gadgets og han er selv indehaver af mange imponerende apparater. Dem anmelder han gerne på Facebook. Jeppe er vært på Aabenraas lokaludsendelser. Jeppe har en fantastisk evne til at huske et manuskript, og er ligeledes eminent til at improvisere.

NIELS DAHL


Niels er en vaskeægte kulturskat på TV-Glad Aabenraa. Niels har været med siden opstarten i 2008, og ud over sine naturprogrammer og ”Hvad har du lært i dag, Niels Dahl?”, er han altid at spotte med pen og papir i færd med at skrive reportager til Glad Xpress.

JAN DALSGAARD


Jan er en engageret radiovært med en syngende oo’nseansk dialekt og en bred vifte af spændende interesser, heriblandt politik, fodbold, DR og teater. Jan er også én af værterne på tv, når TV-Glad Aabenraa optager lokaludsendelser hver tirsdag.

MATHILDE HYBSCHMANN  


Mathilde er vores smilende og skarpsindige erhvervskoordinator i Glad Erhverv med ansvar for det overordnede arbejde med vores kolleger ansat i beskyttet (støttet) beskæftigelse. Ligeledes er hun kurator for vores STU-elever i Glad Fagskole Aabenraa.

Lise

LISE RAJ SCHMIDT


Lise er én af tre redaktører fra Glads  programmer ”Glad i Danmark” og ”Rundt om Glad”. Lise er også en dygtig fotograf, og der er aldrig slinger i valsen, når hun optager til landsdækkende tv og Glad Production. Lise er redigeringstekniker og tilrettelægger. Hun er desuden faglærer for STU-elever. 

Jacob

JACOB FOSS


Jacob er Aabenraas skæggede fotograf, tilrettelægger og redigeringstekniker. Jacob laver også radio og han kan også høres som speaker på diverse produktioner. Jacob har store evner inden for animation og er derfor faglærer for en STU-elev, som netop gerne vil uddanne sig til animator. 

KRISTIAN P. MØLGAARD


Kristian er afdelingsleder i Glad Fonden Aabenraa. Han har været med til at starte Aabenraa-afdelingen op fra bunden i 2008. Han leder og fordeler arbejdet og besidder således det forkromede overblik over alle aktiviteter og processer i Aabenraa-afdelingen.