ANTON OG NINOS BORGER-HJÆLPER RELATION: ÆRLIGHED, ÆRLIGHED, ÆRLIGHED
Af Chris Palmgren og Olivia Curtis, Foto Jonas Koch

Til dagligt arbejder Anton på Radio Glad, men for at kunne få hverdagen til at hænge praktisk sammen, så han kan lave sine spændende programmer om opera og andre radiopodcasts, har Anton brug for en hjælper. I interviewet her fortæller Anton og hans hjælper, Nino, om deres relation og arbejdet sammen gennem 7 år.

Det var lidt et tilfælde, at Nino blev Antons hjælper, men efter at være med ham på Glad Fagskole, blev Nino ansat privat af Anton. Anton vidste med det samme, at han gerne ville arbejde med Nino, hvortil han viser med hænderne, at Nino også er lidt skør ligesom ham selv.

Undervejs i interviewet forsøger Anton at uddybe deres relation, men kan ikke lige finde ordet for det. Anton søger i stedet efter ordet på sin talemaskine, da Nino spørger: ”Har du et synonym?”. Anton ryster på hovedet.

Jeg spørger, hvordan deres relation er efter så mange år sammen: ”Det er bare blevet endnu bedre, også fordi jeg går og driller dig, det kan du godt lide”, siger Nino, så de begge griner. De to har en stor kærlighed til musik og har en god kemi sammen. Anton fortæller, at Nino især også er god til at oversætte, hvad han siger, når andre ikke altid forstår det. 

Anton er Ninos chef, og derfor er det ikke det samme som et almindeligt venskab i Antons øjne, men Nino fortæller også, at de nu også har en meget venskabelige relation: ”Vi har et meget venskabeligt forhold, og nogle gange føler jeg næsten, at vi er gift”, som får os alle til at grine. De to bruger ca. 50 timer om ugen sammen, da Nino både er sammen med Anton på Radio Glad og nogle timer derhjemme efter arbejde. Nogle gange tager de også på ture i weekenderne til Sverige eller tager ud og ser opera og musicals: ”Men det er jo ikke fordi, vi sidder på lårene af hinanden… Arh det er fandme sjældent”, siger Nino og Anton griner med. For der er en klar grænse imellem de to, som er vigtig at overholde. Nino ’pussenusser’ ikke om Anton, som han kalder det: ”For jeg er ikke hans børnepasser, og der skal ikke aes og nusses”, ligesom Anton heller ikke mener, at Nino skal være ’mor’ overfor ham.

Men hvorfor fungerer det netop så godt mellem hjælperen Nino med heavy metal-tøjet og den smilende Anton med sin talecomputer og forkærlighed til opera? Nino fortæller: ”Vi minder meget om hinanden. Vi er begge pisse gode til at aflæse mennesker og har ofte samme forståelse af personer. Vi har fundet en måde at bruge mimik og ikke så meget det talte sprog”. 

Anton fortæller, at de nogle gange er som én person. En af de mange gode oplevelser, som de to makkere har sammen er, når Anton skal op ad kørestolen og svinge dansebenene. Nino må til daglig ikke løfte Anton, men når han har en anden hjælper med sig, og Nino selv tager med til arbejdspladsens fester, bliver Anton løftet op ad stolen og støttet af Nino ude på dansegulvet: ”Så får jeg ham til at bruge sine ben, får armene op på mine skuldre, og så står vi og danser sammen”.

De to har nu arbejdet tæt sammen i 7 år, men det tog også lidt tid for Nino at lære Antons mønstre og sprog at kende: ”Men det fandt jeg jo hurtigt ud af, og hvis ikke, så beder jeg ham om at finde konsonanten i ordet på hans talemaskine eller spørge, om der findes et synonym”. Anton forklarer, at det er vigtigt for ham, at hans hjælper ikke prøver at opdrage eller blande sig i arbejdet, men hjælper med det praktiske, han ikke selv kan. Alligevel fortæller Nino: ”Nogle gange så søger du også min hjælp, selvom du godt selv kan fortælle. Derfor snakker vi selvfølgelig også sammen om, hvad der sker, og jeg fortæller om ting”. Men som hjælper mener Nino også, at man skal være tålmodig og kunne holde sig baggrunden, for det er altid personen selv, der skal bestemme over sit eget liv og sin hverdag. Det, der tæller for Anton i samarbejdet, er ærlighed: ”Ærlighed, ærlighed, ærlighed. Det er dumt, hvis du ikke er ærlig”.