ONKEL TIL FIRE - et rigtig drømmejob
Af Tommy A. Hansen, Foto Sebastian Wollf

Jeg har den ære at være morbror til to niecer og farbror til en niece og en nevø. Men personligt vil jeg heller kaldes for Onkel Tommy, da ordnerne morbror og farbror lyder så gammeldags i mine øre.


Jeg fik min første følelse af, at jeg var blevet onkel, da jeg første gang holdte min ældste niece i mine arme, efter hun var blevet født for nogen uger siden. Hun var bare en helt uskyldig lille baby, som lå i mine arme og kiggede op på mig med sine søde blanke øjne. Fra det tidspunkt følte jeg mig som onkel og jeg så meget frem til at være en del af hendes liv.

Som årerne gik, så blev jeg onkel til to piger mere, så jeg havde tre niecer i det hele. Og de to niecer fik jeg æren af at stå til fader, da de skulle døbes. Jeg føler selv, at jeg har dannet en slags bånd med mine niecer som tiden flyver af sted. Og jeg har også den indtryk af, at de er rigtige glade for mig. For hver gang når niecerne skal med ud og besøg mine forældre eller skal være med til familiearrangementer, så spørger de altid, når de sidder inde i bilen med deres forældre: ”Er Tommy der også?” 

Når mine søskende fortæller mig, hvor meget deres børn glæder sig til at være sammen med mig, så bliver jeg både rørt og glad. For så betyder det, at jeg har gjort en vis indtryk på dem, som har gjort, at de holder af mig. Det kan godt være at det ikke er så tit at jeg ser dem, men når muligheden er der, så bruger jeg gerne min tid sammen med dem. Ikke fordi at jeg skal. Men fordi jeg har lysten til at være sammen med dem.

Til sommer i 2018 blev jeg onkel igen, men denne gang til en dreng. Min storebror og hans kæreste spurgte mig om jeg ikke havde lysten til at blive gudfar til deres lille dreng. Ikke nok med at jeg følte mig beæret over at jeg fik lov til at holde min nevø til barnedåben og sige hans navn inde i kirken. Men jeg følte også, at min bror og hans kæreste havde en vis tilllid til, at jeg kan have den ansvar, som kræves af, når man er gudfar til et lille barn. Men selvom jeg har fået titlen som gudfar til min nevø, så betyder det ikke, at jeg ikke holder mindre af mine niecer. For både mine niecer og nevø er unikke på hver deres måde og det elsker jeg dem for.

Når jeg er sammen med mine niecer og min nevø, så er det ligesom om at min verden, hvor folk ikke kan lade vær med at gøre opmærksom på min autisme, er forsvundet for en stund. Men jeg er opmærksom på, at ligeså snart mine niecer og min nevø bliver ældre, så kommer de til at forstå, at jeg er en person, som er født anderledes og som vil bare gerne have et normal liv, hvor folk ikke skal lægge vægt på autismen. Når de engang bliver ældre, så er det selvfølgelig op til dem at beslutte om de vil se mig som deres autistiske onkel eller som den onkel, som elsker at bruge sin tid sammen med dem.
Sommertider føler jeg mere som en onkel for mine niecer og nevø. Jeg føler mig som deres legekammerat, som elsker at lege med dem. Jeg føler mig som deres betroet ven, som de kan betro deres følelser til. Og jeg føler mig som den ekstra far, som er der for dem, hvis de er ked af det.

Hvis min store drøm om at selv blive far til et barn ikke går i opfyldelse, så er jeg i hvert fald taknemmelig for mine niecer og min nevø. For de er det tætteste på, at jeg selv kan have børn. Og jeg vil altid elske dem hver især, som om at de var mine egne børn.