JEG FØLER MIG VOKSEN, NÅR JEG SÆTTER MIT KRYDS

- af Chris Palmgren, Foto af Jonas Koch

Mit navn er Chris Palmgren, jeg er 30 år gammel. Mange mennesker føler sig nok voksne, når de endelig kan gå ned og købe alle de mælkesnitter, de overhovedet vil have, eller når de kan købe deres egen bil eller måske betaler alle regninger selv. Men sådan er det ikke for mig. Og nu tænker du nok, at jeg er en særling fordi det er politik og stemmeret, der giver mig en følelse af at være voksen. Allerede fra jeg var 5 år og så med i nyhederne, hvor de snakkede med de forskellige partier i folketinget, var jeg nemlig meget interesseret i, hvordan politikerne er med til at styre dit, mit og alle andre danskeres land.
 
Jeg har altid synes at et af de vigtigste områder var sundhedssektoren, og det område har altid haft min interesse, da mange i min familie også arbejder i sundhedssektoren. Det ville jeg også gerne have gjort, hvis jeg ikke havde min funktionsnedsættelse. Men når jeg ikke kan det, så sørger jeg i hvert fald for at stemme på nogen, der vil gøre meget for sundhedssektoren. Så kan jeg måske hjælpe min familie gennem mit kryds til valget, så de ikke skal løbe så hurtigt på jobbet og har mere tid til patienterne.

Da der kom valg tilbage i 2007, gik jeg på en teaterskole på Møn. Fordi jeg altid har fulgt med i politik, så var det yderst vigtigt for mig at komme hjem til Frederiksberg og stemme. Men da min forstander ikke kunne se, hvor vigtigt det var for mig at komme hjem og stemme, synes hun hellere at jeg bare skulle brevstemme på den lokale kro som de andre elever fra skolen. Jeg endte med at tage hjem og stemme og var klar kl. 8.30 til morgensamling næste dag på skolen. Mens jeg stod der forrest i køen til valgstedet, var jeg så spændt og nervøs, for nu skulle jeg det som jeg havde set frem til siden, jeg var 5 år. Nu skulle jeg være med til at bestemme hvilket retning Danmark skulle i, og hvordan Danmark skulle se ud i de næste 4 år. Og ja, jeg ved godt, at jeg ikke har stemme til så meget endnu, men de gange jeg har stået i køen til valgstederne, får jeg det på samme måde som dengang. For den dag i dag er det stadig meget vigtigt for mig at stemme, også fordi jeg synes, det er vigtigt at danskerne stemmer og får Danmark den vej, som de synes, vi skal i de næste 4 år.
 
Jeg ved godt at mange danskere har mistro til de politikere, vi har for tiden i folketinget, og at dem på YouTube går frem i målingerne, fordi de siger eller gør ting som mange desværre synes godt om. Alligevel synes jeg det er vigtigt, at vi ignorerer dem som kun vil skabe splid mellem danskerne. I stedet synes jeg det er vigtigt at følge med i, hvad politikerne siger, for det er os der bestemmer, hvem der skal være i folketinget.
En af grundene til at det nok betyder så meget for mig at stemme, er nok det med, at folk ofte har en mening om, at mennesker med handicap ikke er en del af samfundet og bare er en stor udgift og ikke bidrager. Måske er det netop derfor, jeg ser folketingsvalget som et slags symbol på, at jeg kan bidrage til fællesskabet og være en del af Danmark og præge det de næste 4 år.