KLUMME JEG 'SER' VERDENEN MED MINE ANDRE SANSER
Af Dennis Madsere

Jeg kan genkende mine kolleger, når de kommer ind i vores lokale, fordi de har hver deres egen lyd. Ikke på deres udseende, men deres lyd. En af dem lyder som en høne, der løber rundt uden hovedet. En anden synger når vedkommende kommer gående. Så er der en, der kommer gående med sin hund, som larmer med sine kløer på gulvet. En person griner hele tiden, og så er jeg ikke i tvivl om, at han er til stede.

Kroppens specifikke lyde
Nu da jeg er blind, kan jeg ikke bruge min synssans, så i stedet jeg bruger min høresans til at se med. Det lyder usandsynligt, at man kan se verden på den måde, men det er sådan, jeg lever mit liv.

Jeg bruger for det meste mine ører til at fornemme, hvem der kommer gående forbi mig eller ind i det lokale, hvor jeg opholder mig. Jeg fornemmer også, hvem der står foran mig, selvom de ikke siger noget, fordi alle laver deres egne specifikke lyde med deres krop.

Når jeg møder nye mennesker, så kan det tage alt fra en halv time til to timer, før jeg begynder at genkende deres stemmer og de lyde, de producerer. Det er også afhængigt af hvor mange personer det drejer sig om.

Den største udfordring er, når jeg enten er til fest eller deltager i videomøder med mange mennesker. Der er så mange stemmer hele tiden, der taler, så jeg ikke kan følge med. Det lyder som om, jeg har head-set i ørene, selvom jeg ikke har det.

Når det bliver for meget med mange stemmer, så stiller jeg kun skarpt på én stemme. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så tager jeg musik i mine ører for at lukke helt af for støj.

Lugtesansens afsløringer
Jeg bruger også min lugtesans til at navigere rundt i gode og dårlige dufte, for det er også en måde at fornemme, hvem jeg står sammen med. Jeg bruger mest høresansen, men nogle blinde er rigtig gode til at bruge lugtesansen.

Nogle blinde kan fornemme en anden persons særlige duft, nogle kan også dufte, om der kommer en person ind i et rum, hvor vedkommende ikke plejer at komme. Jeg lægger mere mærke til den parfume eller deodorant, som folk dufter af.

Når jeg er på fodboldstadion eller på bar, bruger jeg mere ørene end næsen til at orientere mig. Der er så mange mennesker omkring mig, at det er svært at bruge lugtesansen til noget.

Muligheder fremfor begrænsninger
Når det gælder fysiske ting, er det følesansen, som jeg ser tingene med og den måde, jeg oplever nye ting på. Hvis folk for eksempel beder mig om at finde et USB-stik på bordet, så kan mine øjne ikke se den lille genstand, men mine fingre kan finde den i et snuptag.

Jeg kan fornemme skygger. Det bruger jeg til at indstille mig efter en anden person, når vi står udenfor i lyset. Det gør det nemmere for mig, og det er superskønt.
Andre mennesker kan godt få den fornemmelse, at når jeg ikke kan se, så begrænser det mit liv, men det synes jeg ikke det gør. Jeg ser muligheder i stedet for begrænsninger.