6 MÅNEDER EFTER FLYTNING: LIVET I EGEN BOLIG ER GODT! 

- Af Victoria Stampe

Nu er det næsten 6 måneder siden jeg flyttede i et bofælleskab, og der er sket rigtigt meget siden, som jeg gerne vil fortælle jer lidt om. Som I ser i filmen, så siger mine forældre, at de har hjulpet mig med mange ting, da jeg boede hjemme ved dem. Nu er jeg blevet mere selvstændig. Jeg troede ikke, jeg kunne så mange ting, da jeg boede hjemme. Men jeg kan mere, end jeg selv troede. For eksempel vasker jeg selv tøj og vasker selv op, når jeg har spist i min egen lejlighed. Den mulighed har jeg nemlig også. Jeg kan også selv lave mad i min bolig. Det giver mig en frihed, som jeg ikke har haft før. Men så er der også andre ting jeg skal have hjælp til, blandt andet min medicin.

Der er stadig nogle udfordringer med at få hjælp til min medicin, fordi mange af dem der skal hjælpe mig har aldrig prøvet og give den slags medicin, jeg får. Det er nogle nåle, der skal ind i min mave, og det kan godt være komplekst. Det er blevet bedre, men hårdt at jeg skal lægge ansvaret hos mennesker, jeg ikke kender og have tiltro til dem. Det gælder også, hvis hjemmeplejen kommer hjem til mig, fordi de andre jeg kender fra huset har ferie eller andet, jamen så skal jeg stadig lære nye mennesker at kende, og det er hårdt hver gang, når det handler om medicin. I starten var det lidt underligt at der var andre der skulle med mig på sygehuset, da jeg har været vandt til mine forældre. Men det går faktisk godt nu. Personalet er ofte bare med til at være en ekstra hjerne, så jeg ikke glemmer beskeder, hvis der er noget jeg skal huske, som lægerne siger.

I starten synes jeg det var virkelig mærkeligt ikke at skulle bo hjemme ved mine forældre mere og sige farvel til mit barndomshjem efter 26 år. Det var meget vedmodigt og den første tid på mit bosted, fik jeg også lidt hjemve. Derfor fortæller jeg stadig mine forældre om aftenen, hvad jeg har lavet. Nu er det en større glæde, når vi ses og jeg har fået et anderledes forhold til mine forældre. Vi har mere at snakke om, og så er det dejligt at komme hjem til mine forældre og få deres mad.

Det var også svært at kalde det mit hjem i starten, fordi det følte jeg ikke rigtigt lige. Men det føler jeg nu. For da jeg flyttede ind på mit bosted, kendte jeg overhovedet ikke de mennesker, jeg skulle bo sammen. Men efterhånden lærer man dem at kende. Det er dejligt at bo med gode naboer, og jeg har endda fået gode venskaber iblandt dem. Vi hilser på hinanden, snakker om løst og fast, så jeg har bestemt fået det bedre med mine naboer i den tid, jeg har boet der.

Det var altså en kæmpe udfordring for mig og flytte. Men der er kommet mere ro på eftersom jeg er faldet på plads og fået gode rutiner og personalet er begyndt at hjælpe mig med at få overblik på min uge. Så kan jeg klare en hel uge med medicin, og så jeg også kan være sammen med min kæreste og nogle gange skal der også være plads til at kunne ses med mine venner. 

Også mit kæresteliv har ændret sig på den måde. Vi tager ud og oplever en masse ting sammen, og det gør at vi føler os mere selvstændige, og at vi kan styre vores forhold selv. Sikke en oplevelse at flytte hjemmefra.