I Frederiks spilverden kan han alt

Af Olivia Curtis

Hvad ville du bruge din tid på, hvis du altid skulle sidde i en kørestol? For Frederik Tai har svaret været inde i en spilverden, hvor alt kan lade sig gøre. Frederik har lavet en film om at forsvinde ind i spillene gennem playstation og X-box. Det har jeg interviewet Frederik om, hvor han uddyber sine drømme om at kunne bevæge sig frit, om hans store spilviden, og hvad han ellers gerne ville kunne, hvis han ikke havde sit handicap.

Frederik Tai er en ung fyr, der arbejder på Glad Animation og godt kan lide at game, ligesom mange andre unge fyre som ham selv. Men Frederik sidder også i kørestol, og det gør, at han ikke altid kan gøre de samme ting, ligesom alle andre, som hans nyeste animationsfilm viser: ”Filmen handler jo om, at jeg falder i søvn og drømmer om, at det er mig, som laver de der sportsgrene. Jeg kan jo ikke stå på snowboard og al sådan noget, men det ville jeg gerne kunne. Hvis jeg ikke var handicappet, så havde jeg gået til mere sport og kampsport”, fortæller Frederik. Hvis hans krop kunne klare det, ville han gerne kunne træne kampsporten MMA – Mixed Martial Arts: ”Når jeg er handicappet, kan jeg spille det i stedet for at gøre det i virkeligheden. Så kan jeg gøre de ting, som jeg ikke ville kunne i virkeligheden”.

For i Frederiks verden er det noget andet, der fylder, end at løbe rundt og spille fodbold eller udøve kampsport. Han spiller nemlig rigtig meget World of Warcraft og League of Legends på X-box og PlayStation. Udover spillene har en stor plads i Frederiks fritidsliv, så er det sociale fællesskab i spillene også vigtige for ham: ”Man spiller sammen med andre, når man spiller online. Det er der, jeg er mest social i hvert fald i forhold til virkeligheden. Jeg har fundet nogen, som jeg spiller online sammen med hver tirsdag og onsdag. Der er vi en gruppe, hvor vi klarer nogle bosser sammen i spillet”, fortæller Frederik og tilføjer, at hans online-kammerater ikke kendte til hans handicap til at starte med: ” […] Men de kunne høre på mig, at jeg ikke snakkede som alle andre, og at jeg ikke skrev rent og sådan noget. Min mor spiller også, så hun har så sagt det til dem, og så var de imponerede over mig, fordi jeg er en af de bedste”, griner Frederik.

Gamerverdenen og de mange spilstrategier er mere end bare en interesse, de er livsnødvendige for Frederik: ”Det betyder meget for mig, for hvis jeg ikke kunne spille eller noget, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle give mig til. Så ville jeg måske bare og glo ud i den blå luft. Jeg spiller hver eneste dag. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden det. Så ville jeg kede mig ihjel”. Derfor beskriver Frederik også, hvordan hans film rummer en sorg: ”Jeg er født handicappet, så jeg har jo ikke prøvet det andet, men jeg kan godt forstille mig, hvordan det ville være. Jeg har en lillebror, som ikke er handicappet, så jeg ved godt, hvordan det kunne have været, hvis jeg ikke var handicappet, og det ville jeg gerne gøre. Og så ville det også være nemmere for mig at spille, for så kan jeg også bedre styre mine hænder og arme. Alting ville bare være nemmere”.
Selvom Frederiks virkelighed er en anden, kan han heldigvis stadig leve sig ind i de elektroniske spil og drømme om at score mål, slås i kampsport, stå på snowboard ned af vilde bjerge eller flytte rundt på universitets planeter: ”Det er jo en god ting, at de spil findes, for det gør, at man kan gøre brug af det til at leve, som hvis jeg ikke var handicappet. Det er jeg jo så glad for”, afslutter Frederik.