DER ER INGEN BEGRÆNSNING FOR AT FINDE LYKKEN 

- Tommy A. Hansen tager på blinddate i København 

Af Tommy A. Hansen, Foto Lise Raj


Historien startende efter jeg blev single siden sluttingen af 2014, efter har været på et seriøst forhold, som holdte i fire år.  
Jeg var på en datingside i håb for at finde kærligheden igen, hvor der var en pige, som tjekket min profil op til flere gange. Det var så der, at jeg tog chancen ved at skrive til hende og spurgte om hun fandt det som hun ledte efter, hvor jeg efterlod en glad smiley. Hun svarede måske, mens hun også skrev med en glad smiley.

Vi faldt i snak og skrev sammen i en årstid, hvor vi fandt ud af, at hun boede et sted i København, mens jeg boede i Aabenraa. Men på trods at der var sådan en stor afstand imellem os, så kunne vi ikke lade vær med at skrive sammen, da kemien var så god. Det er ikke så tit at det sker.

En dag skrev jeg en ærlig besked til hende, at jeg desværre var født som autist, som jeg ikke gik så meget op i at være. Hun satte pris på min ærlighed og på grund af det, så holdt vi stadig kontakten, indtil vi tog den store skridt og planlade, hvor vi skulle mødes.

Det var en september måned, hvor jeg tog den lange rejse fra Aabenraa til København for at mødes med den pige jeg havde skrevet med i lidt over et år. Jeg var meget nervøs, da jeg tit havde hørt mange historier om, hvor folk havde skrevet med en over nettet og så kom galt afsted. Og nervøsitet blev større, da toget stoppede op på Københavns hovedbanegård og jeg gik op ad rulletrappen. Men jeg blev helt lettet, da jeg så pigen, som jeg havde set billede af og havde skrevet, stod under uret og var lige så nervøs som mig selv. Vi smilende til hinanden og hilste hinanden med en kram.

Hun tog mig med til Ørstedpark, hvor hun havde taget et tæppe med, som vi sad på og nød den smukke solskinsvejr, som skinnede over parken. Vi snakkede længe, hvor der nærmest ikke var nogen pauser imellem vores samtale. Hun var så sød og imødekommende overfor mig.

I mange år har jeg altid følt at folk har set ned på mig, på grund af min autisme og det har altid fået mig til at føle mig ensom, når jeg aldrig anså mig selv som en autist. Men når vi snakkede sammen og på den måde hun så mig på, så føltes det som om, at vi var ligeværdige mennesker og det er ikke så tit jeg oplever det. Jeg følte at min personlighed i mit hjerte endelig blev set, i stedet for at jeg skal blive anses som en autist. Hun bragte mig håb i min triste og ensomme hjerte.
I alt har vi haft tre dates i løbet af tre år, hvor vi har lært hinanden bedre at kende. Vi tager tingene som det kommer og gør vores bedste for at vi kan se hinanden så tit som vi kan, når mulighederne er der.

Men hvis vi ikke ender som et par, så skal min tur til København ikke være til spilde. For jeg har lært nogle vigtige lektier under de tre dates. En af dem er, at hvis man lade sig begrænse alt for meget, så udvikler man sig ikke og kommer ikke videre med sit liv. 

Og så har jeg også lært, at der er en mulighed for at blive elsket og accepteret for at være den som man er inde i sit hjerte, ikke på grund af sin autisme.