HVOR GÅR GRÆNSEN FOR DIG?

Vi oplever grænser helt forskelligt, det der er grænseoverskridende for nogen, er ganske naturligt for andre. Men vi har allesammen en grænse, spørgsmålet er bare, hvor går grænsen for dig?

Hør hvor grænsen går for Jonas, Amir og Kristine.

HER GÅR MIN GRÆNSE: JONAS
Jonas venner kan godt blive sure over, at han ikke hjælper med at tage af bordet. Familien ærgrer sig over, at han ikke kan deltage i familiefødselsdage. Men Jonas gør det ikke af ond vilje. Der kan tit opstå misforståelser, hvis man som Jonas ikke har så mange sympatiske og empatiske evner, som andre måske har. Mød Jonas, der har asperger og autisme i mild grad og bliv klogere på hans tanker om grænser.

HER GÅR MIN GRÆNSE: AMIR
”Hvorfor sidder sådan nogle som dig ikke bare i en kørestol?”. Det er en af de seneste mange kommentarer, Amir med cerebral parese har fået, når han går sine daglige ture på Frederiksberg.
Minimum en gang om ugen oplever Amir, at folk taler negativt og grænseoverskridende til ham om hans måde at bevæge sig på. Men han har heldigvis fundet en måde, så han ikke tager sig af det og kan leve sit liv og have det godt.

HER GÅR MIN GRÆNSE: KRISTINE
”Du har lige tørret røv på mig, og et øjeblik efter skal jeg sige et eller andet chef-agtigt til dig …” Den tanke har Kristine haft nogle gange i sit liv. For Kristine har brug for hjælperes hjælp 24 timer i døgnet. Men det er faktisk ikke det fysiske, der er det mest grænseoverskridende for Kristine. Se Kristines kloge tanker om grænser.

TV-GLAD


TV-Glad er en del af Glad Fonden. 

Vi er verdens første tv-station for og med mennesker med funktionsnedsættelse.


TV-GLAD
Rentemestervej 45-47
2400 København NV
Tlf.: 3812 0100
information@gladfonden.dk

Ansvarshavende redaktør: Hanne Jensen

Yderligere kontaktinfo: klik her

SOCIALE MEDIER


Facebook

YouTube

Instagram



REGNSKAB, VEDTÆGTER OG BESTYRELSE

Se her