DIGT OS TO

Af Maria Quitzau, foto af Jonas Koch

Os to – der er ikke den store forskel – kun at jeg har 47 kromosomer.
Det er den eneste forskel på os to.

Men jeg føler mig ikke mindre værd.
Jeg ved jeg har mine udfordringer, jeg har behov for opbakning og prøve chancer.

Med medvind med medindflydelse
Kan jeg gøre noget for andre, være noget for andre,
For det er kun os to

For tro kan flytte bjerge, du kan godt – det siger jeg til mig selv
Jeg bliver glad, jeg danser, freestyle sætter ind
For her er det kun os to

Med fuglefløjt og solskin
Kan der også komme regnvejr
Ja, nu er jeg meget mere værd

Stærkere end før sammen med andre
Klapper mig selv på skulderen

Et blik kan få mig til at glemme tid og sted
Et andet blik kan få mig til at standse mig selv

Du vil mig det godt, jeg vil omverdenen godt
Jeg har respekt for mig, og jeg har respekt for dig.
For det er kun os to.