VI NØRDER SANGSKRIVNING 

- Sangskrivning hjalp mig igennem min sorg

Af Per Rosenberg

Jeg skrev for nogle år siden en sang til min afdøde far. Sangskrivningen blev en rigtig god måde at komme igennem min sorg, efter jeg mistede min far i 2007.

Det gjorde det fordi, jeg fik sat ord på mine følelser og fik talt om nogle af de mange gode minder, jeg har med min far.
Sidste år fik jeg hjælp af min ven, Eddie, til at sætte musik på teksten. Jeg er inspireret af dansktop og tysk schlagermusik, så det er også en del af min egen sangskrivning og musikken, der sættes til mine tekster. Sangen til min far er blevet til en stille sang, og når jeg selv hører den, så bliver jeg både stille og rørt.

Siden jeg skrev sangen til min far og om hans død, har det det skubbet mig videre til at skrive flere sange sammen med Eddie. Det er faktisk endt med, at jeg efterhånden har skrevet mere end 40 sange, og der er blevet lavet melodi til alle teksterne.

Nu er der også nogen, der vil indspille nogle af vores sange, og det er jeg bare så glad for. Det er min ven Eddie også. Al min sangskrivning har lært mig, at man skal bare gå efter sine drømme. Jeg kan lide at lave sange sammen med min ven, og det gør mig glad. Derfor laver jeg netop også sange om kærlighed.

Det er måske lidt sukkersødt, men det handler om kærlighed og følelser til kvinden i mit liv. Jeg er en mand, der godt kan stå ved, at jeg er følsom. Jeg håber, at mine sange får folk til at tænke, og at de kan se sig selv lidt i teksterne.
Jeg håber, at mine sange engang kan komme med til Dansk Melodi Grand Prix, og hvis det ikke sker, så laver jeg bare nogle flere, for jeg kan slet ikke lade være. Sangskrivning giver mig nemlig en god ro, som jeg ikke rigtig kan forklare, det føles bare rigtigt at skrive mine tanker og følelser ned gennem sange.

Min mor siger, at der ikke er andre i min familie, der har lavet sange, så det gør mig ekstra stolt, at jeg bare kan. Min mor er også glad. Hun har lært mig, at jeg skal gå efter mine drømme. Så det gør jeg med et smil og et glimt i øjet.
Jeg håber, at alle andre også tør gå efter deres drømme. Ja, kom bare i gang, siger jeg.

TV-GLAD


TV-Glad er en del af Glad Fonden. 

Vi er verdens første tv-station for og med mennesker med funktionsnedsættelse.


TV-GLAD
Rentemestervej 45-47
2400 København NV
Tlf.: 3812 0100
information@gladfonden.dk

Ansvarshavende redaktør: Hanne Jensen

Yderligere kontaktinfo: klik her

SOCIALE MEDIER


Facebook

YouTube

Instagram



REGNSKAB, VEDTÆGTER OG BESTYRELSE

Se her