RADIO GLAD
- Anton Løwe Nyborg

ANTON LØWE NYBORG

- programmedarbejder på Radio Glad siden 2014



Opera, musical, handicap, politik, kultur.

- Da Anton var 8 år, inviterede hans mormor ham med i operaen for første gange. Siden da har han elsket opera med liv og sjæl.

- Når Anton skal høre radio, stiller han oftest ind på P2. Han holder især af Lotte Heises operaprogram ”Bravo”.

- Anton håber, at hans radioudsendelser kan påvirke lytterne til at blive mere åbne og fordomsfri overfor mennesker, der falder udenfor normalen.

Anton og operaen

- med Kasper Holten

Denne gang har Anton Løwe Nyborg været på besøg i Skuespilhuset og fået en snak med Det Kongelige Teaters chef Kasper Holten. De taler om Kaspers karriere, hans nye bog og deres store fælles passion for opera.


Hør alle udsendelser i serien

Antons etniske hjørne
med den kinesiske pipa-spiller Qi Jie
Denne gang i det etniske hjørne har Anton Løwe Nyborg besøg af den kinesiske pipa-lærer Qi Jie og tolken Tuan Hao Tan. Pipaen er et kinesisk stregeinstrument og Qi Jie har taget sin Pipa med. De taler om historien bag instrumentet og om traditionel kinesisk folkemusik. Deruover fortæller Qi Jie om sin egen rejse i musikkens verden.

Antons Etniske Hjørne 

- SÆRUDGAVE

I denne særudgave af Antons Etniske Hjørne, møder Anton to spillemænd der giver et ham et indblik i folkemusikken fra Falster - som faktisk stammer fra hele Europa. 

Antons Etniske hjørne 

- med Mizgin

Anton Løwe Nyborg har haft besøg af den kurdiske musiker og sanger Mizgin. De to får sig en snak om sangerindens opvækst, hendes musik og hendes møde med Danmark og dansk kultur. Mizgin har også taget sin Saz med og giver et par numre live i studiet.

Antons Etniske Hjørne 

- med sigøjnermusik

Anton Løwe Nyborg har besøg af sigøjnermusikeren George Mihalache som er 6. generations musiker, og meget hellere vil kaldes for sigøjner end for roma. George Mihalache fortæller hvad musikken betyder for ham og hans familie, og hvilke traditioner der findes i sigøjnermusikken. Han fortæller også om de fordomme han bliver mødt af, når han præsenterer sig som sigøjner. 
Fodboldtossen og operanørden
Sylvester og Anton er kolleger på Radio Glad. Sylvester er inkarneret fodboldfan. Anton er fuldstændigt forgabt i opera. De to kolleger har besluttet sig for at gøre et ærligt forsøg på at forstå hinandens passioner, selvom der umiddelbart er langt fra slagsangene på Hvidovre Stadion til arierne i Den Kongelige Opera... 
Metal møder musical
Sylvester Bjarnø og Anton Løwe Nyborg er gode venner og kollegaer på Radio Glad. Men når det kommer til musiksmag er de som nat og dag. Anton er vild med musicals og Sylvester sværger til Heavy Metal. Nu har Anton inviteret Sylvester med i Det Ny Teater, for at se musicallen "Book of Mormon", og derefter skal han med en tur på spillestedet BETA, hvor Sylvester vil præsentere ham for noget tung metal. Mon de to venner kan lære at sætte pris på hinandens musik?
Antons Yoga Experience

Anton Løwe har besøg af yogainstruktøren Cipa Pape. De får en snak om yoga og Anton er prøveklud til et par vejrtrækningsøvelser, som han kan lave, når han sidder i kørestol.
I ordblindhedens navn
Ordblindhed er en diagnose en del mennesker får stillet, og som de fleste har svært ved at tale om. Radio Glads Anton Løwe Nyborg har derfor haft besøg i studiet af skuespilleren Simon Stenspil, hvor de tog sig en længere snak om det at være ordblind og skuepiller, samt hvilke problemstillinger og sjove hændelser dette kan give livet.