MIN KÆRESTE FRA COMPUTERSPILLET
Af Nadja Dalgaard, Foto Jacob Eickhardt
Nicolaj Bahne Andreasen og Nadja Dalgaard er kollegaer på TV-Glad i Esbjerg. Nicolaj har mødt sin kæreste i et computerspil. Det vil Nadja gerne høre mere om. 

Nadja: Kan du fortælle lidt om, hvordan du mødte din kæreste?

Nicolaj: Det var i spillet, der hedder World Of Warcraft. Jeg regnede ikke med at finde en kæreste på det tidspunkt. Det startede en dag, hvor jeg drønkedede mig. Så spillede jeg lidt, og lige pludselig stod der en anden karakter mutters alene. Så var det, jeg tænkte, om jeg skulle spørge hende eller skulle jeg ikke spørge hende, om hun havde brug for hjælp med noget. Det endte så med at min nysgerrighed overvandt mig og jeg spurgte hende. Det viste sig så, at hun havde brug for noget hjælp. Hun fik den hjælp inde i spillet, som hun skulle bruge og lidt til kan man så sige. Og så har vi det sådan som vi har det nu.

Vi brugte Skype meget dengang for at lære hinanden bedre at kende. En dag på et af vores mange Skypeopkald, så spurgte hun mig - som jeg husker det - sådan lige pludseligt noget i retningen af: ”Er vi kærester nu, eller kan vi være kærester nu?”. Så det kom ud af det blå. Og jeg var da også helt overrasket, og som jeg husker det, så sagde jeg “øh, jamen, øh, det kan vi da godt”. Med det sagt, så var det først tre år senere, at det ligesom blev officielt for resten af verden. For det var der, vi mødtes for første gang i det virkelige liv.

Nadja: Hvordan tog dine forældre det, da du fortalte dem, at du havde mødt en kæreste via dit spil?

Nicolaj: Som jeg husker det, så det tog de da meget pænt, synes jeg. Jeg tror mest, at det var min mor, der var lidt bekymret her. Men vi var jo bare venner til at starte med. Og vi brugte jo meget tid via Skype for at lære hinanden at kende.

Nadja: Hvilke forventninger havde du om hende, inden I mødte hinanden i virkeligheden?

Nicolaj: Puha, den er svær at svare på. Jeg ved ikke om jeg sådan 100 % havde nogen forventninger, men jeg håbede da, at hun var en sød pige, når jeg mødte hende. Selvfølgelig havde jeg set hendes ansigt på Skype og hørt hendes stemme, så jeg vidste hvordan hun lød og så ud. Men alligevel jeg var da spændt på det hele. Og da hun så endelig ankom hele vejen fra England, der havde hun sin mor med. Det kan jeg godt forstå, for et eller andet sted, hendes mor ville jo se hvad dælen jeg var for en.

Nadja: Hvordan var det så at møde hende første gang?

Nicolaj: Det var utroligt, kan man sige, ikke? For nu havde jeg mødt en, som jeg havde mødt inde i et spil. Jeg havde ikke regnet med at det ville blive til noget. Ikke kærestemæssigt vel, og så lige pludseligt at hun så stod her i Danmark, jamen det var fedt. Det var så magisk.

Nadja: Hvor boede hun, da I mødtes første gang?

Nicolaj: Da jeg mødte hende, boede hendes familie ude på Kanaløerne nærmere bestemt ude på den ø, der hedder Alderney.
Det vil sige, at min kæreste bor sammen med mig her i Danmark nu, men hendes forældre bor stadigvæk på øen. Jeg var ude og besøge dem for første gang i 2017.

Nadja: Hvordan ser jeres fremtid ud for jer?

Nicolaj: Altså som jeg ser det, så er vi sammen resten af vore dage. Det er hårdt at have vores hus sammen, fordi der er mange ting, der skal gøres. Men vi får meget hjælp af mine forældre. Og forholdsmæssigt går det godt, for vi elsker hinanden, og vi prøver virkelig at gøre vores bedste for at arbejde sammen.