MIT NETVÆRK HJALP MIG, DA JEG BLEV MOBBET

Af Tina Baltzer

Jeg gik på en handicapskole i Virum. Da jeg sluttede indskolingen, kom jeg ned i en anden klasse, hvor der var en pige, der her i historien bliver kaldt Anne. Hun mobbede mig rigtig meget med alt muligt.

Da der var frikvarter, stod jeg op ad en væg og snakkede med min venner. Så lige pludselig tog Anne mit gangstativ og skubbede den langt væk, så jeg ikke kunne får fat i den og sagde nogle grimme ting til mig.

Jeg havde svært ved at forsvare mig. Men heldigvis kom min ven og hjælp mig med at tage mit gangstativ hen til mig. Han tog også Annes krykker og kastede dem væk fra hende, hun faldt ned på gulvet og kravlede hen til krykkerne, så hun kunne komme op igen og gå til time. I dag tænker jeg tilbage på, at det egentlig var synd for Anne, at hun skulle ligge dernede på jorden. Men omvendt havde hun lige drillet mig, så det var nok det eneste, jeg tænkte på at komme igennem.

Inden timen skulle til at starte, ville jeg sætte mig ned, men jeg kom til at sætte mig ved siden af min stol. Jeg faldt på røven og kom til at tisse i mine bukser af forskrækkelse. Det kan godt være, det lyder lidt komisk, men faktisk var det ikke særlig fedt. Anne sagde, at jeg var ulækker og tyk, og det gjorde mig rigtig bange for hende.

Det værste var, at min lærer ikke gjorde noget ved det, selvom mobningen blev ved. Heldigvis havde jeg en god hjælpelærer, som jeg kunne tale med, for jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg blev mobbet. Min hjælpelærer sagde: ”Nej, det forstår jeg heller ikke. Der er bare nogle mennesker, der er sådan”. Men hjælpelæreren var god til at spørge, om jeg ville gå en tur eller lave nogle andre ting i skolen, end at sidde i klasselokalet.

Jeg kom hjem til min mor og far, de kunne se, at jeg var rigtigt ked af det. Og jeg fortalte, at jeg ikke fik hjælp nok over i skolen. Men dagen efter skulle vise sig at ændre det hele.

Gode venner gjorde forskellen
Da der var frikvarter kom jeg hen til mine to venner fra parallelklasse, de spurgte, hvorfor jeg var ked af det, og jeg fortalte, at Anne mobbede mig. Mine to venner sagde: ”Skal vi prøve at snakke med vores lærer, om du kan komme ind i vores klasse?”. Vennerne talte med deres lærer, og det lykkedes faktisk for mig at skifte til deres klasse efter sommerferien.

Da sommerferien var slut, så startede jeg i en ny klasse, jeg var mere glad nu. De var glade for, at jeg skulle gå i deres klasse. De synes, det var synd for mig, at jeg tidligere var blevet mobbet: ”Så er det godt, at du er kommet ind i vores klasse”.

I min historie var der kun én pige, der mobbede mig. Der var heldigvis flest gode mennesker omkring mig til at hjælpe, så jeg fik overvundet min svære situation. Mit budskab er derfor, at hvis du selv oplever at blive mobbet, så husk at brug dine venner og familie, inden det går helt galt. Ingen fortjener at blive mobbet.