I STEMMEBOKSEN FOR FØRSTE GANG

- Af Victoria Stampe, foto af Olivia Curtis 

Jeg har altid haft en drøm om at kunne stemme til folketingsvalget. Og den drøm er endelig blevet til virkelighed. Når andre fylder 18 år, får de lov til at stemme til folketingsvalget. Men da jeg blev 18 år, fik jeg taget min stemmeret fra mig, fordi jeg har en økonomisk værge, da jeg ikke selv kan styre min økonomi. Det vil sige, at jeg ikke kan overskue store beløb, og derfor får jeg støtte til det.

Men jeg kan godt selv handle ind og ved også godt hvad 100 kr. er værd. Men jeg kan ikke overskue hvor meget jeg har til resten af måneden. Det gør mig ikke fat svag og dum. Jeg kan klare mange ting selv, der er kun nogen ting jeg skal have hjælp til såsom økonomien. Når jeg kan så mange ting og gerne vil bidrage til samfundet, føler jeg mig umyndiggjort, som om jeg ikke må noget som helst, når jeg ikke kan stemme. Men det er ændret nu!

Efter mange års kampe har flere mennesker med økonomisk værge kæmpet for at få stemmeret. Først var sagen i Østrelandsret og efterfølgende i Højesteret, hvor vi tabte begge steder. 4 personer der også har fået taget stemmeretten fra dem, lagde sag an mod staten. Nu har folketinget endelig vedtaget at de omkring 2.000 danskere, der har en økonomisk værge kan stemme til folketingsvalget. På den begrundelse at man skal søge om tilladelse, så de kan undersøge om man er berettet til at kunne stemme. Hvilket jeg synes er en fin regel, for der er også nogen af de omkring 2.000, der har det sværere end mig. Men derfor mener jeg ikke, at man skal blive gjort dummere end man er og det kan jeg tit føle.
Min far er min økonomiske værge, og det er ikke fordi han bestemmer over mig. Jeg er et voksent menneske som bestemmer over mit eget liv. Han hjælper mig bare med at tage de store økonomiske beslutninger, fordi jeg har nogle udfordringer. Men jeg er også rigtig glad for og have min far til at hjælpe og støtte mig med de ting jeg synes der er svære. Jeg ved udemærket godt hvad politik er, både hvad rød og blå blok er, og hvad de står for. Jeg har mange politiske holdninger og følger med i nyhederne og synes det er vigtigt at vide, hvad der sker rundt omkring mig. Derfor synes jeg også, det har været rigtigt ærgerligt, at jeg ikke har kunne stemme til folketingsvalget, da jeg gerne vil være en del af samfundet som alle andre og bidrage til det.

Så nu går min drøm endelig i opfyldelse. Det bliver en stor dag for mig. Det er ikke rigtigt gået op for mig endnu og kan ikke tro mine egne øjnene. Det, at kunne bidrage til samfundet har en stor betydning for mig, fordi jeg ellers godt kan føle mig udenfor. Så kan jeg godt få følelsen af, at andre tager beslutningen for mig, fordi jeg ikke selv kan bidrage ved at stemme. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg gør, når jeg står inde i stemmeboksen. Jeg tror det bliver lidt ligesom juleaften eller første skoledag, hvor man enten skal åbne gaver eller møde de nye skolekammerater for første gang.