FANGET I SYSTEMET UDEN ARBEJDE

- Af Magnus Schultz Pedersen

Mange unge mennesker med handicap oplever tit at sidde fast uden arbejde, efter de har afsluttet deres særligt tilrettelagte uddannelse, også kaldet STU. I stedet for at få meningsfuld beskæftigelse, ender det med, at mange unge i stedet bliver skubbet rundt mellem forskellige arbejdsprøvninger og forløb, som er svære og demotiverende.
Derfor blev der tilbage i februar afhold et debatmøde i Ringsted for at konfrontere politikerne med problemet om manglende beskæftigelsesmuligheder for unge med handicap.TV-Glad Ringsted havde til dagen produceret tre film, som viste forskellige cases om unges hverdag og ståsted i livet efter deres STU.
Handicappolitik er forhåbentlig også noget, der kommer til at blive diskuteret i den nuværende valgkamp, og du kan derfor her læse om, da TV-Glad i Ringsted og de tre STU-elever fik gjort det klart for politikerne, hvorfor meningsfuld uddannelse og beskæftigelse er vigtig for alle.

Den ene af de tre cases var Kristina på 32, som efter sin STU, var i praktik i den lokale Tiger-butik: “Det vigtige for mig er at komme ud og møde andre mennesker.” siger hun i videoen. Men efter praktikken i Tiger, stod arbejdslivet stille for Kristina. Under sit STU-forløb og praktikken blev Kristinas angst og behov for at sætte hverdagen i faste rammer forbedret, men efter da gik det ned ad bakke med hendes angst igen: “Jeg har mistet motivationen, og jeg er bange for, at jeg bare får et andet forløb, en anden praktikvurdering eller et eller andet mærkeligt, jeg skal igennem.”

En af de andre videoer er med Dorthe, som har cerebral parese. Efter et praktikforløb, blev hun sendt i aktiveringscenter. Et rent helvede, ifølge Dorthe, hvor det primært var tidligere misbrugere og alkoholikere, som også var på centeret. Hun fik kort tid efter et 3-måneders praktikforløb, men da det krævede en Windows-computer, som kommunen ikke ville låne hende, måtte hun efterlyse en computer gennem Facebook. I videoen fortæller Dorthe, at hun oplever at stå helt stille i systemet, som hun kritiserer: “Man er ikke bare et nummer i systemet. Man er faktisk et rigtigt menneske, som har lige så mange drømme, som dem der sidder og ser denne video”, som Dorthe fortæller i sin opsang til politikerne gennem videoen.
Til sidst fortæller Henrik, som er den tredje case, hvordan arbejdet i Rema 1000 og i Netto har gjort ham til et helt andet menneske og hjulpet på hans ADHD: “Hvis jeg bare var blevet skubbet rundt fra sted til sted, så ville jeg ikke have haft det godt, for det ville mit hoved ikke kunne klare”, fortæller han i sin video og fortsætter: “7 ud af 8 af mine venner er ikke i job, fordi de står stille her i kommunen”.

Fælles for de tre cases er, at den rette støtte er altafgørende for den enkelte. Derfor lød et af spørgsmålene til debataftenen også på: når nu det virker, hvorfor kan det så ikke lade sig gøre? Her svarede Beskæftigelsesministeren, at overgangen fra STU til beskæftigelse ikke er god nok, og at han vil lave en model, der giver den enkelte STU-institution større ansvar på dette område. Også Christian Juhl fra Enhedslisten mener, at der skal være et forpligtende samarbejde mellem STU-uddannelserne og kommunerne og at anerkendelse og inddragelse af den enkelte af borger er vigtig.