UDDANNELSE, STUDENTERKØRSEL OG HØJT SNIT PÅ SÆRLIGE VILKÅR
Af David Frantsen, foto af Astrid Siemens Lorenzen

Astrid Siemens Lorenzen har Cerebral Parese og har gennemført en studentereksamen  med et snit på 12,3!   Nu skal hun snart læse medicin og teknologi på DTU. David Frantsen har lavet et  interview med Astrid om mulighederne og begrænsningerne for at læse en uddannelse med særlige behov og hendes gode råd til at andre i samme situation.

Bedre uddannelsesmuligheder og færre fordomme
Mange siger jo, at personer med særlige behov ikke kan gennemføre en almindelige uddannelse. Men det har du jo om nogen bevist, at man godt kan. Kan du fortælle om din motivation for at springe rammerne og nedbryde folks fordomme uddannelse?

Astrid: ”Min største motivationsfaktor er, at jeg ønsker at tage en uddannelse, så jeg kan udnytte mit potentiale. Jeg har altid vidst, at det er mit intellekt, jeg skal udnytte. Derudover er det vigtigt for mig at modbevise folk, der tror, at jeg ikke kan noget. Jeg ønsker bedre uddannelsesmuligheder for mennesker med handicap. Det er også en motivation for mig at vise, at det kan lade sig gøre for mennesker som mig at gennemføre en ordinær uddannelse, hvis de rette betingelser etableres. Vi skal have nedbrudt fordomme, og diskrimination skal stoppes”.
  
Hvordan har dine klassekammerater og medstuderende så taget imod dig, da du startede på gymnasiet?   

Astrid: "Mine klassekammerater i gymnasiet tog godt imod mig, og jeg blev hurtigt en del af klassen. Jeg tog min studentereksamen over fem år, og der var selvfølgelig ups and downs, men generelt var jeg bare en del af klassen ligesom de andre. Jeg var med til fester, på studietur til London og på studenterkørsel".

Men hvordan har du så klaret alle de fysiske udfordringer i hverdagen, da du gik i gymnasiet?

Astrid: "Jeg har hjælper 24/7. De var med mig i gymnasiet, og de hjalp mig med de praktiske ting samtidig med, at de agerede som min sekretær og hjalp mig med at snakke med mine klassekammerater. Sønderborg Statsskole havde ikke tidligere haft en elev i kørestol, så før jeg startede, lavede de fx et WC med lift. Jeg havde ekstra tid til eksamen, og til de skriftlige eksamener dikterede jeg til min hjælper, hvad jeg ville have skrevet. Til de mundtlige eksamener havde jeg forlænget forberedelsestid, så jeg kunne nå at skrive, hvad jeg ville sige ind i min talecomputer. Så et er muligt med nogle gode rammer". 

Hold fast i dine drømme, på trods af dit handicap
Da jeg var ung, skrev jeg bunker af ansøgninger og det var meget hårdt at blive afvist, for mit handicap gjorde det desværre ikke muligt at arbejde disse steder, og det gjorde mig meget ked af det.  Har du også  prøvet  at  blive afvist på en uddannelse eller job på grund af dit handicap?   

Astrid: ”Ja, det har jeg i den grad. Det første gymnasie jeg søgte optagelse hos afviste mig, da de ikke kunne forestille sig, hvordan det kunne lade sig gøre at tage en studentereksamen, når jeg ikke kunne tale med munden. Heldigvis mødte det andet gymnasie i byen mig med en positiv indstilling, og der fik jeg min studenterhue på fem år efter. Derudover har nogle universitetsuddannelser afvist mig på grund af mit handicap”.
  
Jeg har siden, jeg var barn altid drømt om at blive skuespiller  og lave noget  kreativt!  Og jeg kæmpede og kæmpede og i dag er jeg det i kraft af mit arbejde på TV-Glad.  Hvad er din allerstørste drøm,  Astrid?  

Astrid: ”Min største drøm er at udnytte mit potentiale og ikke lade mit handicap forhindre mig. Jeg vil have en uddannelse, og derefter drømmer jeg om at blive forsker”.