DYR HJÆLPER PÅ MIT HANDICAP

Af David Frantsen

Hvorfor elsker jeg dyr? Fordi at dyr giver mig en ro og en form for selvtillid. Jeg har været vild med dyr, siden jeg var 2 år. Der er virkelig noget fascinerende ved naturens verden. Allerede som helt lille, tænkte jeg, at der måtte være en forbindelse mellem hunde, katte, og bjørne. For alle 3 dyr har jo trædepuder, knurhår, lange hjørnetænder og sorte læber. Og så gik det op for mig, at det simpelthen skyldes, at disse 3 dyr alle hører til gruppen Carnivora, altså rovpattedyrene.

Som handicappet, har dyr virkelig en ganske særlig betydning for mig. Og jeg aner ikke engang selv hvorfor. Mit umiddelbare gæt er, at dyr forstår mig meget bedre, end mennesker gør. Jeg er slet ikke så ensom, når jeg er sammen med dyr. Jeg var meget ensom og alene i 9 år, inden jeg kom på TV Glad i år 2018. Men i 2013 fik jeg den næststørste gave i mit liv (for den største gave er, at blive storebror): Nemlig min kat, Olfert. Olfert er en siameserkat, og jeg havde altid ønsket mig en siameser, siden jeg var barn. Og der er det med katte, at de får mig til at føle, at jeg rent faktisk er noget værd. Det skal i øvrigt siges, at siameseren med sine safirblå øjne, sin flødefarvede pels og kulsorte markeringer ved hoved, hale, og poter, er en af verdens ældste katteracer.

Jeg har en kollega, som har en servicehund, der hjælper ham rigtigt meget. Jeg ved ikke, om jeg ligefrem ville kalde Olfert for en “servicekat”, men det føler jeg jo lidt, at han er. For at komme hjem til et levende væsen, hvad enten det er logren med halen fra en hund, prik med næbet fra en papegøje, en kanins snudenussen eller en spindende kat, så er det altså virkelig en gave at blive mødt med så meget liv.

For 4 år siden havde jeg en kæreste som boede i Sverige. Og på et tidspunkt, skulle jeg op og besøge hende i 2 uger, og der satte jeg Olfert i pasning hos en meget venlig sjæl ude på en gård. Men natten hvor jeg havde afleveret ham, og inden jeg skulle fra Vordingborg til Kastrup Lufthavn, var en af de værste nætter i mit liv! Jeg lå og rystede, græd og var ræd hele natten. Og jeg var fuldstændigt knust, da jeg stod op næste dag. Jeg glædede mig egentlig til at besøge min daværende kæreste, så jeg burde have været rigtigt glad. Men det var jeg overhovedet ikke, for jeg savnede Olfert, så jeg var ved at knække midt over. For sandheden er, at jeg er meget knyttet til Olfert. Hvis jeg ikke havde ham, ville jeg heller ikke kunne passe mit arbejde på Glad så godt. Jeg har verdens bedste arbejde, men når man har en vogter at komme hjem til, så får man så meget tryghed, at det giver mig energi til at tage på arbejde. Havde jeg ikke haft Olfert, havde jeg gået rundt, og været fyldt med frygt og meget lavt selvværd.

Jeg kan godt stadigvæk kæmpe med frygt og dårligt selvværd, men når man har et dyr, så er det virkelig den bedste ven man kan have! Og det kan alle kæledyrsejere, om det så er hunde, katte-, heste-, eller fugleejere skrive under på! Lad mig citere digteren Kaj Munk her: “´Bare en hund´ er der mennesker, der siger. Er det " bare" at et andet liv har sluttet sig til mit, at en hale klapper i gulvet af glæde ved at høre min stemme, at en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd, at to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed?”