SAMTALE: Min kollega er blind og hvad så?


Chris og Anders arbejde begge på TV-Glad. De er også begge vilde med teknik og kameraudstyr. Men en stor forskel på de to kollegaer er, at Anders næsten ikke kan se. Han har nemlig et synshandicap og er meget svagt seende. Men synshandicap eller ej, så fejler hverken arbejdsomheden eller venskabet noget mellem de to kollegaer, som du kan læse i ’ugens samtale’.
Chris: Noget jeg altid har tænkt på - føler du dig egentlig tryg, når du skal op ad en stige i studiet?
Anders: Jaja, ellers havde jeg ikke gjort det. Man har jo nogle begrænsninger, men man skal bare være bevidst om dem.
Chris: Men hvordan er det nu? Dit nedsatte syn er fordi, du mistede din nethinde?
Anders: Ja, jeg er født tre måneder for tidligt, det gjorde så, at min nethinde faldt af, da jeg blev født. Så fik jeg dem sat på igen, men fik ikke mit fulde syn tilbage. Jeg er super, super nærsynet. Så når jeg klipper og laver andet arbejde, så sidder jeg meget tæt på store skærme. Og det er jo fedt, at de hjælpemidler er tilgængelige.

Chris: Vi har arbejdet sammen længe både i studiet og på forskellige locations. Hvordan synes du egentlig, vi supplerer hinanden?
Anders: Jeg synes, vi supplerer hinanden godt, fordi nu kender vi hinandens styrker og svagheder. Og så går vi jo også til vores opgaver, i min føling, med et åbent sind og vil gerne modtage kritik fra sine kollegaer, som gør, at man flytter sig.
Anders: Noget jeg også synes var fedt, var, da vi lavede vores julefilm til vores julefrokost ”Pisse fuld hjem til jul”. Der filmede jeg hele vores køretur i bilen. Og det er jo sjovt at tænke på, at jeg gjorde det, når jeg har et synshandicap. Men det kan jeg jo også kun gøre fordi, at jeg nogle gange får hjælp fra dig eller en anden kollega, som kan hjælpe med at tjekke om skarpheden på kameraet holder. Det er jo også en ting, der er morsomt et eller andet sted. At jeg stadig laver de ting, selvom mit syn ikke helt vil det.

Chris: Noget af det, jeg tænker, er det sjoveste ved vores arbejde er, da jeg for eksempel spurgte dig, om du ville hjælpe mig med at lyssætte en and. Eller da vi sad oppe i saunaen i Finland og drak også fulde, imens vi snakkede teknik.
Anders: Ja, det var altså også hyggeligt. Vi supplerer hinanden og samtidig er vi på nogenlunde niveau. Så har vi jo vores svagheder både i form af vores handicap, men dem er vi jo bevidste om.
Chris: Vi har også kæmpet med Sjællandsfestivalen 3 gange nu. Hvor vi begge to har løbet rundt sammen på en mark og prøvet at få fat i den ene og den anden til interview.
Anders: Det har også været skideskægt. Selvom jeg må indrømme, at det er en af de ting, hvor jeg bliver super udfordret med mit syn. Hvis jeg er på et nyt sted, som Sjællands Festivalen, hvor der er mange mennesker, og terrænet er ujævnt, så skal jeg koncentrere mig helt vildt meget på grund af mit syn. Men der har I jo også været fede alle sammen til at sige: Hey, der er et hul der, eller du skal lige herover, det synes jeg er fedt, uden at jeg føler, at det bliver et problem for jer.
Chris: På ingen måde. Og vi vil jo gerne hjælpe dig. I baghovedet ved jeg godt, at du har et lavt syn, men jeg tænker jo ikke over det, for nu skal du jo bare lave kameraføring for eksempel. På den måde er vi jo et godt team.