DET SMUKKE GENBRUGSLOOK DER REDDER KLODEN

af Rasmus Nielsen

I en tid hvor klima og bærerdygtighed er et af årets mest både skrevne og sagte ord, er noget af det vigtigste, at alle, høj som lav og tyk som tynd, tager ansvar. Alle mennesker bliver nødt til at kigge dybt ind i skelettet og tænke; hvad kan jeg gøre for at gøre jordens klima, som vi færdes og lever i, sundere og bedre?

Du kan nemlig bidrage med forskellige ting alt efter din levemåde. Slukke lyset, organisere og sorterere dit skrald. Gøre cyklen til din allerbedste transport-ven, tage kortere bade og spise mindre kød. Alt sammen et godt og enkelt udgangspunkt for at også du kan få en grønnere og sundere tilværelse.

Det kan være svært at leve op til alle de mange klimaråd, og jeg lever heller ikke selv altid lige efter den store klimavenlige bog. Mit tøjskab er heller ikke fyldt op med rent genbrugstøj, men det er til gengæld et tiltag, som jeg rigtig gerne vil gøre bedre i min egen hverdag. Der er mange gode argumenter for at købe genbrug, som du kan læse om her, for jeg har i hvert fald en ambition om, at jeg ved at købe genbrugstøj kan bidrage en lille smule mere til det store klimaregnskab.

Det passer også godt sammen med, at man bliver nødt til at nedsænke sit forbrug for at holde den bærerdygtige cirkel kørende. Derfor vil jeg opfordre dig til at genbruge så meget som muligt, navnligt andre folks – nyvaskede - tøj.
Det er en klimavenlig måde, jeg personligt selv vil leve mere efter. For til trods for at jeg synes, at klimadebatten er en enorm kompleks størrelse med mange påstande og argumenter i øst og vest, er det at leve en genbrugsfyldt og bærerdygtig livstil, nært og konkret.

Ved at gå i genbrugstøj mindsker du nemlig tøjproduktionens ressourceforbrug og dermed den store mængde CO2. I det øjeblik du selv køber genbrugstøj, er du med til at mindske dit og andre menneskers forbrug. For jo flere der hopper med på genbrugsbølgen, jo større chance er der for, at man i fremtiden kan sætte en stopper for global overbefolkning, og at vi kan dele mad og jordens ressourcer mere ligeligt og retfærdigt i verden, end hvad der er tilfældet i dag.

Hvis du hopper i genbrugstøj, har du samtidig åbnet op for at kunne vælge blandt et bredt mode-sortiment med mange forskellige stilarter og diverse udtryk. Og fra alle forskellige tidsperioder og årtier. Ikke kun hvad H&M lige finder moderne i ugens løb.

Imens er det en super ide at forære alt det tøj, du ikke går i længere til fx Røde Kors eller Kirkens Korshær. Så kan du være stensikker på, at det bliver modtaget bæredygtigt, og at der er et andet menneske på kloden, der vil finde glæde og livsmod i dit tøj.

Så skynd dig ned i din nærmeste genbrugsbutik, og måske du vil finde mig med hovedet nede i en bunke gamle brugte jeans og kjoler. Det er måske ikke nok til at redde de kommende generationers overlevelse, men det er et skridt på vejen.