NOVOTNY OG MARENTIUS TALER OM DE GODE GAMLE DAGE PÅ GLAD 

Af Thomas Novotny og Henrik Marentius

H: For 21-22 år siden beskrev vi, hvordan ytringsfrihed var omdrejningspunktet for vores Tv-station, fordi mennesker med handicap ellers var udelukket. Siden da er der ved gud i himlen sket meget med mange store oplevelser og med mange menneskelige udviklingsperspektiver for hver enkelt medarbejder, der har været igennem TV-Glad.
T: Absolut.

H: Hvad tænkte du første gang, du satte dine ben i Glad?
T: Ja, hvad tænkte jeg, Henrik? Jeg havde jo et andet arbejde på det tidspunkt og havde en rolle i en Erik Clausen film.
H: Det kan jeg godt huske. Mens vi havde rygende travlt. Men der havde Mikkel og jeg beskrevet ’Novotnys hjørne’, som en særlig programflade, du havde. Et magasinprogram. Og så havde vi et andet, der hed ’Hvad laver du?”. Og det var jo Majbritt. En anden stor ting for dig, synes jeg, var i 2000 14. november.
T: Nårh ja. Der tog jeg jo min kasket på og lavede et program om vores dronning Ingrids begravelse.
H: Ja det var sgu meget fint.
T: Og når det skulle laves, skulle det laves professionelt.
H: Det gjorde du også, selvom du ikke var meget for at lave noget med kongehuset. Men de bemærkede det og skrev tak. Ja. På Glad arbejdede vi hårdt for at vise omverdenen, at vi kunne. Og at det var dygtige rapporter, vi havde, som forstod at spørge og tale ordentligt både med politikere og kulturpersonligheder. Men også at vise, at vi gerne ville blande os i den almindelige debat i samfundet og være med til at udvikle.

T: Det havde der ikke været så meget af før. At folk, som var anderledes, skulle blande sig i den daglige debat.
H: Næ, det var der nemlig ikke. Og det var meget sjovt, for da vi havde sendt i et halvt år, så ringede de fra Københavns Brandvæsen og sagde, at det var så fantastisk at se vores tv. Fordi der sendte vi jo midt på dagen. Det var jo sjovt.
H: Hvad tænker du om opstarten? Den var jo turbulent, og alle skulle lære noget nyt.
T: Det var det, men når jeg kigger tilbage, når man var ude og lave noget, så var det professionelt og holdet, man var sammen med, var også gode til at bakke en op. Fordi man skulle jo have noget med hjem i kassen.
H: Ja, og der var jo også mange, der lagde mærke til os.
T: Det er meget sjovt engang i mellem at kigge tilbage. Men det er ligeså vigtigt at kigge fremad. Det er noget af det, jeg har lært igennem årene. Det er meget sjovt ind i mellem at stoppe op og kigge tilbage.
H: Det har du fuldstændig ret i. Og det er jo det, vi stadig gør. Vi kigger fremad, vi lærer af vores erfaringer og vi har en historie, som er værdifuld. Ja, vi har lavet mange sjove ting. Vi havde julefrokost på Polens-færgen, hvor du sang.
T: Mmmh, ja!

H: Hvor skal vi slutte? For er vi jo stadig lige begyndt.
T: Jamen til jubilæumsfesten bliver det ikke bare en fest, men der sker også en hel masse. Nej Henrik, når jeg tænker tilbage på nogle af mine store øjeblikke i det her univers, så er der et par stykker. I hvert fald da vi interviewede den kære Lukas, før han blev rigtig popstjerne.
H: Ja, og så blev der udviklet Baronen Backstage. Og du er jo stadig en markant personlighed i TV-Glads univers.
T: I starten var det jo meget anderledes, når man blev genkendt og alt det der. Jeg havde selvfølgelig fået det at vide på forhånden, men det blev mere og mere, og det skulle jeg jo lige vænne mig til.
H: Og det var jo vores udgangspunkt at vise, at her er vi alle lige, og folk der har noget på hjerte skal blande sig i den offentlige debat.
T: Og Henrik, ellers gennem årene har vi jo kæmpet med den kære Kim, hvor det lykkedes at få fat på to af de originale fra Gasolin. Og det var meget lærerigt for mig. Der gik vi tilbage i min barndom, hvad jeg hørte af musik. Og de steder jeg boede, hørte man meget dansk musik. Og Gasolin var helt klart med til at skubbe det hele i gang.
H: Det var de jo. Ja Thomas, vi kunne jo godt blive ved med at snakke i timevis.
T: Men jeg vil sige her på falderebet, så var det også stort for mig at få lavet et program om min gode, gamle ven Johnny Reimer.
H: Nu tror jeg, vi stopper samtalen. Tak for det, gamle jas, vi har jo været kollegaer i 20 år.
T: Jamen selv tak, Henrik.