SIDSTE NYT

VIDEO EN SEJR FOR DEMOKRATIET

Martin Rosenlind må ikke stemme til folketingsvalg, fordi han har en værge, som hjælper ham med at styre økonomien. I årevis har han kæmpet for at få ændret loven og nu ser det endelig ud til at lykkes. Regeringen har nemlig fremsat et forslag, som vil give Martin Rosenlind ret til at stemme, hvis det vedtages. Og det tyder alt på.

RADIO OM AT SPRINGE UD OG STÅ VED SIG SELV

At være homoseksuel og alene om sin erkendelse, kan føles som at leve et dobbeltliv. At være muslim og homoseksuel tvinger mange til at leve et liv i skyggen. Dagens gæst har stået foran begge udfordringer. Men Abdel Aziz Mahmoud sprang ud. Først for sine venner og familie, siden for hele Danmark. Hør Abdels historie i denne udgave af Nuancer af sort.

VIDEO UGENS INDSLAG

Her kan du se enkelte indslag fra vores udsendelser.

Du kan også se mange flere gode historier inde under TV, øverst på siden.

UGENS TV

Se vores programmer her på siden eller hver lørdag kl. 21.00-21.30 på din lokalkanal:

KØBENHAVN / KANAL HOVEDSTADEN

BORNHOLM ØENS TV

FYN KANAL FYNBOEN / KANAL FYN

NORDJYLLAND KANAL NORD ØSTJYLLAND

KANAL ØSTJYLLAND MIDT-VESTJYLLAND / KANAL MIDTVEST

REGION-ØST LOKALKANALEN REGION-SYD / KANAL SYD

UGENS KLUMME JEG ER IKKE DUM, BARE FORDI JEG SIDDER I KØRESTOL

Da jeg var mindre, brugte jeg min kørestol meget, da jeg har sygdommen leddegigt. I dag bruger jeg den ikke så meget mere, da jeg nu heldigvis får den rette medicin, og det hjælper mig så meget, at jeg ikke behøver min kørestol særlig ofte. Den kan dog alligevel være nødvendig i nogle situationer og være en god redning for mig, når benene ikke vil, som jeg vil.

Men jeg undrer mig dog stadigvæk – hvorfor er der så mange, der har fordomme om mennesker, der sidder i kørestol? Hvorfor tror nogen, at man er dum, bare fordi man sidder i kørestol, eller at man ikke kan tale som alle mulige andre, bare fordi man sidder i kørestol? For mig hører disse ting ikke nødvendigvis sammen.

Da jeg var yngre og tit sad i kørestol, der oplevede jeg, at de folk jeg mødte, oftest talte til mine forældre og ikke til mig. For eksempel når vi skulle ind til byen sammen for at købe ind, så ville folk ikke tale til mig, når jeg sad i kørestolen. De ville hellere tale til mine forældre, selvom samtalen handlede om mig. Så tænkte jeg; Gad vide om folk tror, at jeg ikke forstår, hvad de snakker om, eller at jeg ikke kan komme med gode svar?

I sådan nogle situationer, følte jeg mig meget ydmyget. For jeg kan godt tale, det er jo bare mine ben, der kan være dumme til tider. Jeg tager på arbejde ligesom andre, og jeg er sammen med mine venner. Det er lidt som om, at folk ser ned på en, når man sidder i kørestol. Og jeg er desværre nok ikke den eneste, der føler det sådan.

Jeg møder også mange skeptiske øjne og kommentarer, når jeg for eksempel bruger min kørestol for at komme et bestemt sted hen, og så rejser mig op for at sætte mig ved bordet. Så kan jeg mærke på folk, at de kigger mistroisk på mig og ikke forstår, hvorfor pigen dog overhovedet bruger en kørestol? Fordi mine ben ikke kan det samme som alle andres ben betyder det ikke, at jeg er bundet til den kørestol i al evighed og i alle døgnets timer.

Af Victoria Stampe, Foto Jonas Koch

UGENS FOTO MORTEN DYREMOSE, SKAKSPILLER

Umiddelbart kan du ikke lige se det. Men udover at Morten arbejder i Glads reception, så er han faktisk også professionel skakspiller.

UGENS ARTIKEL RESPEKTER MIT ARBEJDE

I dag arbejder mange mennesker med handicap på forskellige arbejdspladser og på forskellige vilkår. Men det er ikke altid, at de handicappedes arbejde bliver betragtet som et seriøst arbejde lige som alle andres. Flere af TV-Glads medarbejdere har oplevet at både bosteder, kommuner og andre omkring dem til tider ikke har anerkendt vigtigheden af deres arbejdsopgaver og arbejdstiden. Men hvorfor skulle et job udført af et menneske med handicap være mindre værd end alle andres?

Et gennemgående problem for flere af de interviewede ansatte er, at de, der er afhængige af forskellige former for støtte, ofte må blive hjemme på hverdage for at modtage deres berettigede støtte: ”Det harmonerer ikke med en hverdag på en arbejdsplads, når hjemmeplejen eller anden støtte ofte ligger i arbejdstiden”, udtaler Henrik Marentius, der er afdelingsleder på TV-Glads medieredaktion.

Det problem kender Amir Becirovic kun alt for godt til. Selvom han arbejder på medieredaktionen og har arbejdsopgaver, der hver dag skal løses, har han været nødt til at blive hjemme på nogle dage for at få den nødvendige hjælp. Selvom det er blevet aftalt, at hjemmehjælpen kommer 7.45, så Amir kan nå på arbejde, kommer de ofte for sent, så Amir ikke når på arbejde i tide: ”Jeg finder ud af, at de nogle gange kommer for sent, fordi de står og ryger udenfor. De er måske ligeglade med, at jeg kommer for sent. Hvis jeg selv er benhård i forhold til mine arbejdstider, får jeg ikke hjemmehjælp. For de kommer kun i arbejdstiden. Så jeg har måtte aftale med min chef, at jeg går tidligt en dag om ugen”, fortæller Amir.

Udover besøg fra hjemmehjælp og andre støttepersoner, er det også et problem for virksomhederne og medarbejderne især, når bostederne lægger ekstra ferie udenfor de almindelige ferieperioder. Det har Maria Lytzen blandt andre oplevet: ”Mange bosteder har en politik om, at man tager på ferie en uge om året med andre fra bostedet. Det er rigtig sjovt, men ferien bliver tit placeret andre tidspunkter på året end i sommerferien. Det syntes jeg er mega irriterende, når man ellers gerne vil på arbejde og samtidig gerne vil med bostedet på ferie”.

Flere af medarbejderne med handicap har mødt skepsis fra omverdenen, der ikke altid respekterer deres arbejde. Henrik Marentius, der var med til at starte TV-Glad, beskriver, hvor vigtigt det er at stille krav, få ansvar og være ligeværdige på arbejdspladsen. Det bliver blandt andet gjort i Glad Fonden ved at give alle medarbejdere nøgle til arbejdspladsen, dele toiletforhold, feste sammen og sørge for at alle medarbejdergrupper er repræsenteret i alt fra bestyrelsen til SU-udvalg og arbejdsmiljøgrupper. ”Disse tiltag førte til, at kollegaer blev venner på kryds og tværs på en anden måde, end man måske umiddelbart ville se på beskyttede værksteder. De mennesker, der i begyndelsen startede på TV-Glad talte om hinanden i 3.person, mens den anden var tilstede. De var vant til at tale igennem pædagoger. Det var en svær omstillingsproces, men vi insisterede på, at man tog ansvar for sig selv. Det giver selvtillid”, udtaler redaktionsleder, Henrik Marentius.

Vi er alle forskellige, ansatte på forskellige forhold og med forskellige arbejdsopgaver. Men én ting er fælles for medarbejdernes udtalelser – vi skal respektere hinandens arbejde.

Af Maria Lytzen og Olivia Curtis, foto af Jonas Koch.

KALENDER - DET SKER I HELE LANDET

Der er ofte gode arrangementer at finde rundt omkring i hele Danmark. Vi fokuserer på de arrangementer der er særligt interessante, for folk med funktionsnedsættelse og deres pårørende. Skulle du kende til et arrangement, vi bør kende til, er du altid velkommen til at skrive til os.

TANKESTREGEN ...

Der er en myte at blondiner er dumme og rødhårede har et hidsigere temperament end andre.

GLAD-KORT 2018

Følg med i, hvor Tv-Glad har været tilstede. Måske har vi været lige i nærheden af dig.

Klik her for at se hvor vi var i 2017

TV-GLAD HVEM ER VI?

TV-Glad består af fire afdelinger; København, Aabenraa, Esbjerg og Ringsted. Vi arbejder med TV, radio, animation og andre medier. Du kan se og høre vores produktioner her på siden, på Facebook, Instagram og Snapchat. Du kan også se os i TV og støde på os i alle mulige andre sammenhænge, når vi står bag eksterne produktioner.

MEDARBEJDERE - MØD OS ALLE

TV-GLAD

TV-Glad er en del af Glad Fonden.

Vi er verdens første tv-station for og med mennesker med funktionsnedsættelse.

TV-GLAD

Rentemestervej 45-47

2400 København NV

Tlf.: 3812 0100